Nogle vil have en hjemmebiograf med flest mulige kanaler og højttalere, andre mener, at stereo er bedst. De sidste kaldes ofte purister, selv om det i virkeligheden ofte handler om, at man bare ikke har plads eller lyst til at fylde hele stuen med højttalere.
Hvis man vil have stereo med den bedst mulige lyd og er villig til at betale for det, så består markedet hovedsagelig af minimalistiske forstærkere, selv om de godt kan have digitalindgange – og nogle kan streame musik via netværket. Men hvad hvis man vil tilslutte Blu-ray-afspiller, tv-dekoder og spilkonsol med højopløste filmlydformater? Så har man brug for HDMI-indgange, og det er en mangelvare på stereomarkedet.
Løsningen bliver hurtigt at købe en surround-receiver og kun bruge to af forstærkerudgangene. Så har du betalt for en masse komponenter og kredsløb, som du ikke bruger, og en stereoforstærker vil derfor normalt altid lyde bedre end en surround-receiver til samme pris, fordi budgettet tillader dyre komponenter og plads til et mere velordnet kredsløbslayout.
Udfylder et hul
Arcam udfylder et hul med SR250. En stereoforstærker – eller faktisk en receiver, da den har FM- og DAB-radio – med intet mindre end syv HDMI-indgange, som alle understøtter de nyeste Ultra HD-videoformater.
Den kan streame musik via netværket og har endda meget avanceret rumkorrektion. Også til subwoofer, og receiveren kompenserer for afstandsforskelle mellem højttalerne og subwooferen. En hjemmebio-receiver uden surround-sound, om man vil.
Bedre HDMI-lyd
Med HDMI-indgange får man lyd direkte fra Blu-ray-afspilleren. Problemet er bare, at standarden som udgangspunkt ikke er lavet til lyd, men til video. Der er ingen audio-clock i HDMI; i stedet clockes lyden efter video-clock’en, der matematisk ikke går op med lydformaternes 44,1 og 48 kHz sampling-frekvenser. Resultatet er jitter, eller forvrængning, forårsaget af små timingfejl i den digitale aflæsning.
Da jeg besøgte Arcam i Cambridge sidste år, viste de mig målinger af populære surround-receivere, der havde over 50 gange mere jitter på HDMI, end almindelige digitalkonvertere har med koaksial eller optisk overførsel. Det er en del af grunden til, at den slags receivere sjældent lyder rigtig godt med musik.
Arcams folk har arbejdet intenst med jitter-problematikken på HDMI og omsider opnået tusind gange mindre jitter end de værste receivere. Dvs. 5 picosekunder mod bundskrabernes 5.000. Normale stereo-DAC’er ligger på 100 picosekunder eller mindre med koaksial eller optisk overførsel. Vi fik nogle lyddemoer og blev imponeret af, hvor rent og åbent det hele lød fra Arcams receivere.
Rumkorrektion
Et rent lydsignal er vældig godt, men en fordel, surround-receiverne har, som de fleste stereoforstærkere mangler, er digital rumkorrektion, der automatisk tilpasser højttalerne til rummets akustik. Receiverne kan dermed råde bod på nogle af deres svagheder. Problemet er, at ordentlig rumkorrektion kræver heftig processering. Derfor er de fleste korrektionssystemer unøjagtige og korrigerer for det meste med EQ og ikke for rummets efterklangstid.
Arcam anvender derimod rumkorrektion fra svenske Dirac – et firma, der har udviklet en meget sofistikeret rumkorrektion, som måler og kompenserer for stående lydbølger i rummet, fejlplacerede højttaler-enheder samt tidlige og sene refleksioner, så både frekvens- og transientrespons bliver så god som muligt.
En nøjagtig metode kræver computerkraft, gerne mere, end der kan sættes ind i en almindelig receiver. I Diracs tilfælde bruges der faktisk mere computerkraft, end der findes i den vildeste pc, man kan købe. Hvordan kan det gå til? Jo, det er faktisk ret genialt.
En målemikrofon sluttes til pc eller Mac. Dirac-programmet installeret og køres, hvorpå højttalernes respons i rummet måles.
På skærmen vises den faktiske frekvenskurve, som højttalerne laver i rummet. Desuden ser man Diracs ønskede frekvenskurve, og den kan du modificere. Hvis du f.eks. kan se, at højttalerne har et tydeligt dyk eller en top et eller andet sted i det øvre frekvensområde, og har mistanke om, at det er med vilje, kan det være en god idé at beholde det, så man bevarer den klangkarakter, højttalerfabrikanten har valgt.
Kør kalibreringen, og magien begynder. For nu sendes målingerne fra din pc via internettet til Diracs laboratorier. Her står der en lynhurtig supercomputer, som grundigt analyserer alle målinger og regner sig frem til en kompensationskurve, der både tager hensyn til frekvens, rummets efterklangstid og stående bølger.
Denne kurve føres tilbage til pc’en, som så sender den videre til Arcam-receiveren, der selv kun kræver minimal computerkraft. Og vupti, så har du et af de mest sofistikerede rumkorrektionssystemer, der findes!
90 watt klasse G
Desuden byder Arcam SR250 på 2 x 90 watt effekt, hvilket placerer den i samme klasse som Denon PMA-2500NE (2 x 80 watt) og Hegel Röst (2 x 75 watt), der begge er bevis på, at watt ikke er alt, idet de bevarer kontrollen over langt det meste.
SR250 anvender såkaldt klasse G-forstærkning. Det er et system, der bruger to strømforsyninger i stedet for én, hvor den første udelukkende opererer i klasse A, som er den reneste måde at gengive et musiksignal på. Kun hvis det er nødvendigt – altså ved kraftige transienter, og når man spiller virkelig højt – bliver den anden strømforsyning aktiveret.
Sidstnævnte starter ved en lavere spænding, end den rent faktisk opererer med, så den overtager stafetten på en blød måde, og man slipper for tidsforskydning mellem hvor den ene stopper, og den anden tager over. Resultatet skulle være, at det hele tiden lyder som en ren klasse A-forstærker, uden ulempen ved ægte klasse A, hvor det meste af effekten til enhver tid spildes på varme.
Andre funktioner
Hvis du ikke vil bruge den medfølgende fjernbetjening, kan du styre receiveren med app’en Arcam Control til iOS, og hvis du har et styringssystem fra Crestron eller Control4, er de kompatible. Musik kan streames vis app’en Music Life eller en hvilken som helst anden, der understøtter Universal Plug and Play (UPnP).
Da det er en receiver, har den indbygget radio; her er både FM og DAB+ samt internetradio. Den nemmeste streaming får du fra Spotify, som receiveren har indbygget. Så bruger du bare Spotify-app’en, som du kender i forvejen, og vælger SR250 som lydkilde. Du kan også streame fra mobilen via Bluetooth, og Arcam lover, at de også har arbejdet hårdt på at reducere støj og forvrængning på denne andenrangs lydoverførselsmetode.
Nem i brug
Receiveren er let at bruge; den bedste tilgang får du ved at koble den til et tv og bruge skærmmenuen. Sidstnævnte er ikke specielt indtagende, men fungerer fint. Her kan du indstille forsinkelse og delefrekvens til højttalerne og en eventuel subwoofer, vælge digital eller analog tilslutning til hver indgang, størrelse på højttalerne, delefrekvens og meget mere. Hvis du har brugt en hjemmebio-receiver før, vil du genkende indstillingerne.
Rumkorrektionen er nem at gennemføre med en fin grafisk brugerflade. Sørg for, at mikrofonen står på stativ i ørehøjde ved lyttepositionen.
Musik-app’en Music Life duer fint til musik-streaming, det være sig fra netværksharddisk, internetradio og faktisk også musiktjenesten Tidal. Brugerfladen er pæn og overskuelig, men hvis du har en yndlings UPnP-app, kan du sagtens bruge den. Det nemmeste er som sagt Spotify, da receiveren har Connect-funktion.
Cremelyd
Selv foretrækker jeg at høre musik via min MacBook Pro og programmet Audirvana Plus, hvor al musikken sendes bit-perfect til DAC’en. I dette tilfælde må Mac’en sluttes til SR250 med optisk digitalkabel, da der ikke er nogen USB-B-indgang.
Med SR250 spændt foran et par af vores favorithøjttalere, Sonus faber Olympica III, og uden rumkorrektionen aktiveret gengives musikken fra Tidal med et meget distinkt stereoperspektiv og har en ro over sig, som jeg ikke hørte med den billigere, men næsten lige så kraftige forstærker Rotel A14.
Wilcos grovkornede “Locator” kommer ud med mere luftig bas og klarere percussion end på Rotel, og den rå elguitar gengives med detaljer, der gør den sej, men på en blødere måde. Der er i det hele taget mindre forvrængning her og bedre baskontrol. Man kan også høre det på LeAnn Rimes’ “Loveline” med en kæk westernguitar oven på saftige akustiske trommerytmer og fødder, der stamper i takt. Og LeAnns stemme, der står midt i det hele med både luft og fylde.
Denon PMA-2500NE (16.000 kroner) maler med en bredere pensel end Arcam. Bassen er større, varmere og mere fyldig, og lydbilledet breder sig mere ud i rummet. Men den er samtidig mindre distinkt, hvor Arcam SR250 er strammere.
Hvis vi kobler Hegel Röst (17.000 kroner) til, bliver det endnu en tand strammere med bedre dybbaskontrol end Arcam. Det kan man især høre på musik med tunge, heftige rytmer såsom rapperen ScHoolboy Q’s “Groovy Tony” eller post-industrial-projektet Puscifers “Life of Brian (Omniflux Mix)”, hvor basrytmerne er tungere og lidt strammere.
Det står dog klart, at SR250 hører til i samme liga som forstærkerne fra Hegel og Denon; det er nærmere smag og behag, hvilken en man foretrækker.
Rummet korrigeres
Men så er der Dirac-rumkorrektionen, som er Arcams svar på Spinal Taps legendariske udsagn: “These go to 11!”
Jeg var nødt til at prøve mig lidt frem her, da det lød lidt for fladt og analytisk, når Dirac helt selv valgte frekvenskurven. Jeg endte med at sætte den ønskede frekvenskurve til i høj grad at følge den målte frekvenskurve, undtagen i basregisteret, hvor jeg lod Dirac rydde helt op. Så bliver frekvensgangen meget lig, hvad Sonus faber ønsker, mens det mest er timingfejl og stående bølger, der rettes op på.
Med Dirac aktiveret bliver bassen ikke alene strammere, den integreres også perfekt og bliver ét med musikken. Stereoperspektivet bliver så stort, åbent og sømløst, at man nærmest må måbe lidt.
Klangmæssigt lyder det fortsat som Sonus faber; lydbilledet er bare meget større og helt sømløst. Og film lyder meget involverende, selv i stereo, hvor lyde panoreres perfekt fra venstre til højre i lydbilledet, mens dialogerne er upåklageligt integreret i centrum. Og ja, det lyder lige så fantastisk med HDMI som med alt andet.
Fikser problemhøjttalere
Jeg har for nylig testet Raidhos vidunderlige gulvhøjttalere XT-2. Et af de få ankepunkter mod dem er, at de har så meget energi i bassen, at de skal stå meget langt ud på gulvet for ikke at give problemer i forhold til rummet. Det løser Dirac. Med Arcam SR250 kan jeg placere disse højttalere, som jeg vil, nemlig ind til bagvæggen, uden problemer.
Højttalerne har et lille dyk i overgangen mellem mellemtone og diskant. Det korrigerer jeg til dels, men ikke helt. Raidho har nemlig bevidst valgt at trække kurven lidt ned ved delefrekvensen, men ved at trække den lidt op kommer sangstemmer og dialoger bedre frem, så det hele kommer i nærmest perfekt balance.
Konklusion
Hvad gør man, hvis man vil have komplette tilslutningsmuligheder inklusive HDMI, men ikke er interesseret i surround-sound? Arcam har svaret i form af stereo-receiveren SR250. Komplet med masser af HDMI-indgange med ekstremt lav digital forvrængning er den klar til at servere lyden fra Blu-ray-afspilleren, spilkonsollen eller tv-dekoderen på reneste vis. Det er længe siden, vi har hørt så ren og opløst lyd fra film!
Men det er på musik, den virkelig blomstrer. 90 watt pr. kanal lyder måske ikke af meget, men forstærkeren har kraftreserver nok til at drive det meste med fremragende kontrol. Og den kan bestemt spille højt nok i de allerfleste sammenhænge.
Som en bonus har den et af markedets mest avancerede rumkorrektionssystemer, Dirac, med en supercomputer i ryggen, der laver fjernkalibrering over internettet. Det rydder op i lydbilledet tilsyneladende uden at skabe nye problemer. Højttalere, som ellers er vanskelige at placere i forhold til vægge og møbler, kan du sætte, hvor du vil have dem, køre kalibreringen og så blive meget tilfreds med resultatet.
Med en app kan du streame musik, også fra Tidal, eller bruge den indbyggede Spotify Connect. Her er så at sige alt, inklusive DAB+; det er simpelthen en receiver, der er lige så komplet, som den lyder fantastisk. Det eneste, vi savner, er lidt mere dybbaskontrol, hvilket kan fikses med en god subwoofer.
