TEST: Audio Physic Spark

Jeg gik rundt i huset og beskæftigede mig med andre ting end at lytte og ænsede ikke musikken i baggrunden. Roheys fem år gamle album, A Million Things, fungerer lige så godt som stemningsfuld baggrundsmusik som til koncentreret lytning. Men noget ved mellemtonen fik Rohey Taalahs sjælfulde vokal til at følge mig, hvor jeg end gik hen.  

Tilbage i sofaen dæmrede det for mig.   

Det måtte være Audio Physics’ særlige mellemtoneenheder, der fik vokalen til at lyde så ufarvet og fri. Klangen i mellemtonen mindede mig om mine gamle Quad ESL 63‘ere, måske ikke med nøjagtig samme vægtløse luftighed, men tæt på.  

Det er et anerkendende nik til Audio Physics valg af enheder, som der usædvanligt nok er tre af her.   

Det usædvanlige ved Audio Physic Spark er ikke kun, at det er en trevejs kompakthøjttaler med en unik mellemtoneenhed, men også at Spark oprindelig var en slank gulvhøjttaler. Hvad der præcist skete, da man besluttede at forvandle Spark til en kompakt model, skal jeg ikke gøre mig klog på Jeg vil blot konstatere, at det slet ikke var en dårlig idé.  

Den nyeste generation af Spark har i det mindste beholdt Audio Physics’ karakteristiske kabinetdesign med en let bagudvendt silhuet og et symmetrisk design på fronten. 

Unik enhed

De 48 cm høje Spark er selvfølgelig ikke velegnede til bogreolen, men der findes et 20 kilo tungt stativ, der er fremstillet specielt til Spark og kompakthøjttalere med samme fodaftryk som en gulvhøjttaler.  

Ifølge Audio Physic er meget af teknologien i Spark hentet fra flagskibet Cardeas. 

Den specielle mellemtoneenhed, for eksempel. Det er en 15 cm enhed, der er designet uden centerophæng overhovedet. Normalt er alle dynamiske enheder lavet med et ophæng rundt om svingspolen, men Audio Physic mener, at dette hæmmer den kinetiske energi og giver ulemper for musikken som farvning eller egenlyd. 

Jeg forstår godt, hvad de mener, for disse højttalere har en sjælden vægtløs og luftig mellemtone, som virker helt ubesværet, når man spiller musik. 

Hyper Holographic Cone

Mellemtonerne kalder de HHCM SL, og den spiller sammen med en 39 mm domediskant, HHCT III, og en basenhed med en 18 cm aluminiumsmembran med keramisk belægning, og dobbelt ophæng til membranen.  

Ifølge Audio Physic bruger de ikke et konventionelt delefilter med faste delefrekvenser, men et filter, der giver enhederne frihed til at gengive alle frekvenser. Det lyder mærkeligt, det medgiver jeg, men det er et af flere elementer i Audio Physics Power Train-teknologi, som handler om at slippe musikken løs med så få indgreb som muligt til at farve lyden. 

Honeycomb og glass

Derfor kan kabinettet på en Spark heller ikke sammenlignes med ældre versioner. Her bruger man et syntetisk materiale og former de indvendige kabinetpaneler med en honeycomb-struktur i stedet for de sædvanlige MDF- eller HDF-plader. Dette skulle give langt færre resonanser og en større indvendig volumen, da pladerne kan gøres tyndere end MDF.  

Højttalerne er hvid- eller sortlakerede med glasflader på ydersiden og på forsiden en sort glasplade, der er fastgjort med magneter.   

På bagsiden kan man se en vandret basrefleksport øverst, og længere nede et par WBT-terminaler monteret på en indvendig dæmpet skive med filteret på indersiden. Højttalerne kan leveres med to par WBT-terminaler, hvis man ønsker bi-wire eller bi-amp.  

Kvalitetsindtrykket er solidt, som det sig hør og bør i denne prisklasse. Hvor vi også finder meget stærke konkurrenter i højttalere som Audiovector R1 Arreté, som længe har været blandt vores referencehøjttalere, men også Sonus faber Olympica Nova I og Focal Kanta N°1. 

Mega Meta

Det er fristende at konkludere, at mellemtonen er Sparks styrke, og at den klarer sig bedre på dette område end de fleste tovejs-kompakthøjttalere gør. Fordi denne unikke enhed faktisk gør noget ved klangen af vokal, guitarer, træblæsere og klaverer, hvilket jeg normalt forbinder med dyrere gulvhøjttalere med ekstremt dyre enheder.    

De er ikke lige så overbevisende i dybbassen, simpelthen fordi de ruller af så tidligt – omkring 40-50 Hz – at den laveste oktav fra et koncertklaver mister lidt af sin tyngde. Men resten af basgengivelsen har rigeligt med dynamisk kontrast og ikke mindst tyngde nok til at få en kontrabas til virkelig at stå frem i lydbilledet.  

I den anden ende oplevede jeg, at den relativt store diskantenhed gav strygere og messingblæsere en næsten asketisk, men meget kontrolleret lyd, rig på klangfarve, men omhyggeligt doseret. Jeg havde en lignende oplevelse, da jeg testede Audio Physic Virgo III for fire år siden, men diskantgengivelsen fra Spark er luftigere og mere vægtløs.  

Højttalerne leverer et virkelig stort, dynamisk og levende lydbillede. I mit rum med en Yamaha R-N2000A tilsluttet fik jeg en enorm dybde i lydbilledet. Basgengivelsen var skarp, måske ikke for fysisk, men forbløffende præcis.  

Lydbilledet blev lidt mere koncentreret i midten af vores mere dæmpede testrum, hvor en Macintosh MA9500 (300 watt pr. kanal) virkelig fik greb om basenhederne. Klangen fra højttalerne blev varmere og fyldigere, og musikken lød mere dynamisk. Men også en smule antiseptisk, i mangel af et bedre ord. Nogle ville sige korrekt, og måske i overkanten korrekt efter nogles smag. Selv på en McIntosh-forstærker, der har en tendens til at give mere fest og ballade til musikken end en korrekt japansk forstærker, men det er jo det åbenlyse klangideal hos folkene bag Spark.  

Den altid vanskelige klaverklang får ikke hjælp af farvning eller betoning, som kan tilføje eller ændre klaverets lyd. Hverken på Leif Ove Andsnes Horizons eller Keith Jarrett Trios Up For It.  

Personligt savner jeg lidt af live-fornemmelsen på Up For It. Med Spark føles det mere som at sidde i et studie og høre musikken blive opført foran en. 

Konklusion

Spark har ikke mistet meget i overgangen fra gulvhøjttaler til kompakt ‘reolhøjttaler’. Ingen af Spark-versionerne har været konger af dybbas, men de har altid leveret kvalitetsbas.

Det gør den nye version i højeste grad også, ligesom den er bedre til alt andet. Den er yderst korrekt afbalanceret med en åben og vægtløs mellemtone, der skiller sig positivt ud. Den gengiver vokal og akustiske instrumenter med en elektrostatisk højttalers præcision, ufarvet, luftig og rig på klangfarve og nuancer.

Dette er ikke højttalere, som du køber til festlokalet, men højttalere, der passer lige så godt i et dedikeret lytterum som i stuen, hvor hele familien kan få glæde af dem. De er lige velegnede til baggrundsmusik som til koncentreret lytning.