: Audio Research GS Pre

De fleste af os kan kun drømme om så fantastisk lyd. Prisen sætter en stopper for at realisere drømmen.

For tænk lige over det. Her har vi et forstærkersæt, som – uanset hvor fantastisk det lyder (og det gør det!) – koster næsten 325.000 kroner. Og det er før du har købt højttalere og noget at afspille på. Måske en pladespiller til 200.000 kroner eller en massiv cd-afspiller med netværkstilslutning og USB DAC?

Men på den anden side: Hvis man ikke har brug for bil, båd eller sommerhus, kan man opfylde drømmen og tage sig råd til kostbar high-end hi-fi.

Så er vejen til himlen ganske kort, og du kan godt glemme alt om et socialt liv og den lækre brune farve, som andre får om sommeren. For med forstærkersættet fra Audio Research kommer du nok ikke meget ud af stuen.

Det er måske godt det samme, for prisen forpligter. Men så kan man også leve i tryg forvisning om, at det ikke bliver meget bedre.

 

Galileo

De har været i gang længere end de fleste. Audio Research Corporation startede i Plymouth, Minnesota, i 1970. Grundlæggeren med det skandinavisk klingende navn William Johnson havde arbejdet med elektronik siden 50’erne og foretrak vakuumrør som hovedingrediens i sine forstærkere. I 70’erne gik mange over til transistorforstærkere, men Johnson holdt fast i sine rør. Som han mente spillede mere naturligt end transistorer.

Således blev Audio Researchs legendarisk status som rørforstærkere par excellence cementeret over flere årtier. I dag laver de også transistorforstærkere, men 45 års erfaring med rør har givet dem en status i high-end kredse, som er få forundt.

Jeg kan ikke huske at have hørt et anlæg med Audio Research-enheder, som ikke har haft en vis tiltrækning. Mange af de ældre forstærkere – såsom forforstærkerne SP8 og SP10, og deres pladespiller-forstærkere og effektforstærkere – går for høje beløb på brugtmarkedet. I mange tilfælde for mere end nyprisen.

Det siger noget om ARC’s slidstyrke og ikke kun noget om deres status. Men allermest siger det noget om, hvor godt de spiller.

Mens de billigste high-end forstærkere fra ARC starter ved cirka 50.000 kroner, koster den nye Galileo-serie meget, meget mere. GS-modellerne, som de også kaldes, er nærmest en slags hyldestserie. De koster ikke så meget som ARC’s dyreste i Reference-serien og adskiller sig fra resten af deres produktlinje ved at være designet i Italien, på Sonus fabers designstudie.

For Audio Research er – ligesom McIntosh, Sumiko, Wadia og Sonus faber – ejet af Fine Sounds Group. Som trods hovedkvarter i New York og produktion i Minnesota tegnes af Livio Cucuzzas team i Italien.

Blandt de nærmeste konkurrenter finder vi bl.a. Burmester, Ayre, Mark Levinson, Jadis, Gryphon, Air Tight og Conrad Johnson.

 

Klassisk analog forstærker

Forforstærkeren GS Pres design er afgjort moderne. Samtidig med at det umiskendeligt er ARC. Bag den tykke frontplade af aluminium foregår al forstærkning med vakuumrør. Seks små trioderør forstærker signalet fra de seks indgange, inklusive pladespiller-indgangen. Som er hentet fra en eksisterende AR pladespiller-forstærker og tilpasset kredsløbene i forforstærkeren.

Der er ingen USB-indgang, ingen digitalkonverter og ingen netværksindgang. Det her er en rendyrket analog rørforstærker til analoge lydkilder.

Derfor er der mulighed for at tilpasse belastningsimpedansen fra 100 til 47.000 ohm på pladespiller-indgangen. Den kan styres med fjernbetjeningen. Det samme kan balancen, mens der ikke er nogen bas- eller diskantkontrol.

Et tryk på menuknappen giver adgang til det antal timer, rørene har været i drift – med mulighed for nulstilling, når man skifter rør – hvor længe forstærkeren skal stå tændt, før den slukker af sig selv, og om den er sluttet til et hjemmebiosystem.

Lidt skjult – på højre side bag frontpladen – sidder en hovedtelefon-udgang, som er tilpasset high-end hovedtelefoner. Også dem med højere modstand end de sædvanlige 16 til 64 ohm, som er almindeligt nu om dage.

 

 

Moderne lyd

Jeg må indrømme, at kvaliteten er fantastisk i alle led. På nær den medfølgende fjernbetjening, som er en pine at bruge. Den virker kun, når den peger vinkelret på IR-sensoren – en lidt for skrå vinkel, og der sker ingenting, når man trykker på knapperne.

Men lyden? Min gud og skaber, sikke en lyd!

Mine betragtninger er baseret på GS-sættet samlet, dvs. med effektforstærkeren GS150 i opsætningen. En opsætning, der bestod af pladespillerne Electrocompaniet EKG-1 og Rega RP8, cd-afspilleren McIntosh MCD500 og højttalerne KEF Reference 5.

Lad mig starte med pladespiller-indgangen.

Af at være integreret i forforstærkeren er den forbandet god. Normalt plejer der at sidde en middelgod RIAA i de fleste forstærkere, men den her er dødstille og støjfri, og lyder åbent og luftigt. Den er ikke noget match for Ayre P5xe, som har bedre dynamisk kontrast og flere mikrodetaljer, og hvis man bruger 200.000 kroner på en pladespiller, er det måske en af ARC’s separate RIAA-trin, man skal have. Såsom PH8 eller REF Phono 2SE.

Men med den indbyggede pladespiller-indgang fik jeg nydelige klangfarver frem i Marianne Thorsens violin på 2L’s Mozart-indspilning med Trondheimsolisterne. Lydbillede var stort og dybt, og strygerne lød så organisk og letflydende, som jeg sjældent har hørt dem. Dybden i lydbilledet var slående, og det gav oplevelsen af orkesteret en helt ny dimension. I stedet for at det lyder, som om Trondheimsolisterne sidder lige foran mig, kan man fornemme afstanden mellem udøverne meget stærkere her end med de fleste andre forstærkere, jeg har lyttet til.

En anden lydefri 2L-indspilning, denne gang jazzpianisten Jan Gunnar Hoffs Living på vinyl, lyder varmt og cool på samme tid. De dybere toner har en behagelig varme, mens de lysere toner er lidt skarpere fokuseret – uden at lyde hårdt. Der er noget legato over den måde, klavertonerne lyder på. Når jeg spiller højt, virker det ikke, som om der overhovedet er nogen dynamiske begrænsninger.

En Japan-indspilning af Dire Straits’ klassiske album Love Over Gold kan lyde ganske eksplosivt på en god pladespiller – koblet til en god pladespiller-indgang. Bortset fra den allerlaveste oktav er der intet, der mangler i basdynamik her. En Mark Levinson eller en af de større Ayre-forstærkere kan slå endnu hårdere i dybbassen, og ultimative spille endnu højere, men her er det ikke så vigtigt.

Rørforstærkere bruger vakuumrør i stedet for transistorer, hvilket giver en lydkarakter, som mange foretrækker.

At skifte frem og tilbage mellem Frank Sinatras og Harry Belafontes “One For My Baby” var som at blive klædt i et storternet jakkesæt og placeret i loungen på en jazzklub i 1950’erne. Mens mange forstærkere før eller siden viser deres skyggeside, f.eks. i form af bittesmå forvrængninger omkring visse frekvenser, fandt jeg ingen af den slags fejl i ARC-sættet.

Hvis jeg spillede højt, var der ingen antydning af hårdhed, opblødning eller ændring i perspektiv. Som det ellers så ofte sker med forstærkere, undtagen de allerkraftigste.

Live-indspilningen med Keith Jarrett fra Montreux gav mig en skræmmende realistisk koncertoplevelse. Bandet er lidt distanceret på optagelsen, men jeg har aldrig før fået dem så tæt på som her. Bas- og trommesoloen på det første spor fik virkelig gang i mine fødder – og en stærk lyst til en drink! Det er sjældent, jeg hører et forstærkersæt, som bare placeres midt i et anlæg og så radikalt ændrer min opfattelse af, hvor godt noget kan lyde.

Terzetten “Soave Sia Il Vento” fra Mozarts opera Cosi Fan Tutte gav mig gåsehud over hele kroppen. Prøv selv. Den findes på Tidal med bl.a. Joanna Borowska. Skru op for lyden og lyt. Kan du høre alle klangene i de tre stemmer? Kan du mærke, hvordan udøverne flytter sig lidt foran dig? Lyder det naturligt, organisk og behageligt? Nej? Det gør det med ARC-sættet!

Det er sjældent, jeg hører en så krystalklar og åben mellemtone, uden at den samtidig lyder lidt hårdt eller fladt. Skal man sætte en finger på noget, så må det være, at diskanten kunne have været lidt mere luftig allerøverst. Ellers kan jeg ikke selv med min bedste vilje finde noget at klage over.

 

Konklusion

Kvalitet koster som bekendt, men så bliver det simpelthen også fantastisk med Audio Researchs Galileo-forstærkere GS Pre og GS150. Par dem med et par velklingende højttalere, der ikke er alt for svære at drive, og du vil aldrig fortryde det. Hvis man kan få råd til så dyre forstærkere, er man garanteret en plads i high-end himlen, hvor lydkvalitet ikke længere er et begreb, men en tilstand.