Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Audio Research GSi75

Rørforstærker med digital teknologi

Audio Research viser, hvorfor den aldrende rørteknologi stadig er relevant.

Skrevet af / 16/03/2016 - 06:00
Audio Research GSi75
Lasse Svendsen

I flere årtier har vi hørt, at high-end markedet er døende. At ingen længere er interesseret, og at de få, der er, forsvinder og tager markedet med sig. Så længe lå ikke engang vikingerne i sotteseng. Kritikerne – eller måske skal vi snarere kalde dem skeptikerne – ryster på hovedet over folk, der bruger femcifrede, endsige sekscifrede beløb på anlæg.

Men galskaben bunder som regel i en genuin interesse for musik. Og her mener jeg musik som noget mere end det, man hører i baggrunden, mens man laver andre ting. Eller dansemusik, hiphop og hitlistepop. Audiofile, som de kaldes, lytter til musik. Derfor stiller de større krav til lydkvaliteten end de fleste.

High-end markedet er ganske vist lille, men det er stabilt lille, og det har det været længe. Nogle antyder, at det udgør fem procent af hi-fi-omsætningen i de vestlige markeder. Tallet er sandsynligvis endnu lavere, men pointen er, at high-end markedet faktisk lever i bedste velgående.

Bare se på high-end messerne i Las Vegas, New York, Hong Kong, Tokyo og München. Sidstnævnte vokser i antal besøgende hvert år, og mange af udstillerne repræsenterer producenter, der har været med længe. Meget længe.

 

Klassisk og moderne

F.eks. Audio Research Corporation. De blev startet i Plymouth, Minnesota, i 1970 af William Johnson, der havde arbejdet med elektronik siden 50’erne og foretrak vakuumrør i stedet for transistorer i sine forstærkere. Bill, som han blev kaldt, mente at rør spiller mere naturligt end transistorer, og Audio Research er de eneste, der har produceret rørforstærkere kontinuerligt så længe.

Sidste år testede vi den nye Galileo-serie fra Audio Research. De er designet i Italien, på Sonus fabers designstudie, og består af forforstærkeren GSPre og effektforstærkeren GS150, som vi testede dengang, og den noget mindre integrerede forstærker GSi75, som vi tester her.

I modsætning GSPre har den integrerede version ikke kun USB-indgang, men også koaksial og optisk digitalindgang. For her sidder der faktisk en digitalkonverter indeni, så GSi75 er en helt moderne analog rørforstærker til både analoge og digitale lydkilder.

Den har også en udsøgt pladespillerindgang til både MC- og MM-pickup’er. Hvor man kan tilpasse belastningsimpedansen fra 100 til 47K ohm. Enten fra fjernbetjeningen eller på knapperne på den tykke aluminiumfront.

Forstærkeren minder ellers om GSPre, og et tryk på menuknappen giver dig adgang til det antal timer, rørene har været i drift, med nulstilling, når man skifter rør. Men også hvor længe forstærkeren skal være tændt, før den selv slukker, og om den er koblet til et hjemmebiografsystem.

På højre side, bag frontpladen, sidder en 6,3 mm hovedtelefonudgang, som er tilpasset hovedtelefoner med højere modstand end de sædvanlige 16-64 ohm, som er almindeligt på hovedtelefoner beregnet til at bruge på farten.

Med pladespillerindgang og indbygget DAC tackler forstærkeren alle lydformater. (Foto: Producent)
Med pladespillerindgang og indbygget DAC tackler forstærkeren alle lydformater. (Foto: Producent)

Hele tre ting

Integrerede forstærkere har ikke altid været helt stuerene i high-end kredse. Det er lettere at opgradere anlægget, når flere af komponenterne kan udskiftes. Derfor er en integreret forstærker, som kombinerer pladespillerindgang (RIAA) og DAC, tre enheder mindre, end mange foretrækker.

Men for stadig flere ser det ud til, at dyre integrerede forstærkere lokker mere og mere. Hvorfor skulle Ayre, Gryphon, McIntosh, Mark Levinson, Burmester og Audio Research ellers have flere af slagsen på programmet?

Ganske vist er det få af dem, der laver noget i samme prisklasse som GSi75 med kombinationen af DAC og phono-indgang indbygget i en rørforstærker. Dyrt, ja, men i lyset af hvad man får for pengene, er den tre-i-en løsning, som Audio Research tilbyder, umådelig fristende. I hvert fald for dem, der kan forestille sig high-end lyd, uden alle de kasser, der følger med.

For selv om det er mere kraft bag dynamikken og større, mere åben lyd med kombinationen af GSPre og GS150, er GSi75 utvivlsomt et langt bedre køb. Den spiller så tæt op til den over dobbelt så dyre kombination, at det nærmest er opsigtsvækkende.

Forstærkeren anvender samme type KT150-rør på udgangene, men her leverer de 75, ikke 150 watt pr. kanal. Det kan selvfølgelig mærkes, men ikke så fundamentalt, som man skulle tro. Den integrerede forstærker giver ganske vist op lidt tidligere, når den presses til at spille højt, men med normalt letdrevne højttalere betyder det, at de fleste af os vil synes, at den spiller rigelig højt.

Drejet aluminium, ikke støbt plast. (Foto: Producent)
Drejet aluminium, ikke støbt plast. (Foto: Producent)

Lyden af tætvævet silke

Testen af GSi75 er overvejende udført med Amarra for Tidal fra en MacBook, direkte i forstærkerens DAC via USB-indgangen. Med og uden opsampling til 384/352,8 kHz. En Quad Platinum DMP multiafspiller agerede cd-afspiller via både de analoge indgange og optisk digital ind, mens en Rega RP8 blev sluttet til pladespillerindgangen. Et lille udvalg af højttalere fra KEF, Rosso Fiorentino og Sonus faber blev benyttet, men det var sidstnævntes Olympica III, der fik mest spilletid.

Formatet på musikoptagelser er næsten på højde med det mere end dobbelt så dyrt Galileo-sæt, men dybden i lydbilledet er ikke lige så enorm. Dynamikken er lidt mere behersket, men klangen og nuancerne i f.eks. optagelser af klassisk musik er fantastisk. Det er gribende at høre, hvordan selv velkendte operastykker formår at begejstre på ny.

Den indbyggede DAC har to filterindstillinger, hurtig og langsom, som man kan skifte imellem med fjernbetjeningen. Vælg den indstilling, som du synes lyder bedst. Selv valgte jeg hurtig, for det gav mere umiddelbar dynamisk kontrast.

Jeg foretrak også opsampling, i stedet for at DAC’en skulle arbejde med 24 bit konvertering og normal 44,1 kHz sampling. Opsamplingen fjernede nemlig hårdheden i transienter og vokaler – især kvindevokaler – og gav et mere naturligt klangbillede.

Band of Horses’ live-album Acoustic at the Ryman er ikke verdens bedste optagelse, men lød forbavsende glat og poleret her, uden hårdhed eller aggressive artefakter. Trommerne gik så dybt, at jeg kunne mærke dem i mellemgulvet, og samtidig kunne jeg spille højt, uden at guitarerne lød skingert eller spidst.

Bedre optagelse giver bedre oplevelser. Såsom David Bowies “Lazarus” fra afskedsalbummet Black Star. Cuttet tordnede ud i rummet med trommerne som slag mod skelettet, mens vokalen helt bogstaveligt gav mig kuldegysninger. Her er lydbilledet stort og mørkt, men forstærkeren har fuld kontrol over især basdynamikken – selv når man spiller pænt højt – og giver et klippefast stereoperspektiv.

Interessant nok bemærkede jeg både her og på klassisk musik, at diskanten altid lød glat og skinnende, ligesom tætvævet silke. Distortion var ikke-eksisterende, medmindre jeg pressede forstærkeren helt til grænsen af, hvad den kan tåle.

Lad os slutte af med det indbyggede RIAA-trin. Hardcore entusiaster vil ønske flere indstillinger, end GSi75 har, for bedre optimering af forstærkning og impedansmatch. Her kan man indstille førstnævnte til høj eller lav, og impedansen i fem trin fra 100 til 47K ohm. Det rækker til mange pickup’er, men langtfra alle.

Forstærkerens pladespillerindgang gav mig et stort og luftigt lydbillede på originaludgaven af Radka Toneff og Steve Dobrogosz’ Fairytales. Klaverlyden mangler hverken dybde eller fylde, og vokalen er glat og varmt gengivet.

På en ældre Japan-indspilning af Dire Straits’ klassiske album Love Over Gold er klangen slankere end fra f.eks. Ayres fænomenale P-5xe RIAA-trin. Dynamikken er stadig fremragende, men trommerne på titelnummeret får ikke samme vægt bag slagene som med P5xe.

Trods det er RIAA-trinet praktisk talt støjfrit og lyder åbent og luftigt – som forventet, med testen af GSPre i erindring. Men lyden er lidt tyndere med lidt mindre dynamisk kontrast. Det holder rigeligt til mange potentielle købere, men entusiaster, der har brugt mange penge på en pladespiller, vil måske foretrække at bruge penge på et endnu bedre RIAA-trin. Såsom Audio Researchs egen PH6 eller PH8.

Små huller til det værktøj, som man skal bruge for at indstille bias-strømmen optimalt. (Foto: Producent)
Små huller til det værktøj, som man skal bruge for at indstille bias-strømmen optimalt. (Foto: Producent)

Konklusion

Der er ingen tvivl om, at Audio Research GSi75 er en fremragende musikforstærker, som – forudsat at den spiller på ikke alt for ineffektive højttalere – vil give ejeren skræmmende realistiske musikoplevelser i mange år. For alle andre end hardcore vinyl-entusiaster med meget rummelige budgetter lyder pladespillerudgangen yderst tilfredsstillende.

Sammen med en fremragende digitalkonverter, der tackler de fleste formater, er man godt dækket ind med en fod i både den gamle og den nye verden. Lidt flere indgange havde ikke været at foragte. Balanceret indgang er der f.eks. ikke, og på et tidspunkt kommer et uundgåeligt rørskift. Men indtil da kan man få en masse fornøjelse af Audio Researchs integrerede GSi75. Som er en hørbart bevis på, at high-end stadig er relevant.

 

Tre ting at huske på

Den måske væsentligste forskel mellem en almindelig transistorforstærker og en rørforstærker er, at på et tidspunkt skal rørene skiftes ud. De kan endda ryge før den afmålte tid. Som kan være 2.000, 3.000, 4.000 timer eller mere. De skal ofte også matches. Det vil sige, at to KT88-rør, der sidder på en forstærkers udgang, skal være identiske, og helst måles og tjekkes for ens værdier.

Rørforstærkere bliver varme, og rørene kan ikke tåle kraftige vibrationer, stød eller slag. Man skal være lige så forsigtig med rør, som man er med pickup’er eller højttalermembraner og helst ikke røre dem med de bare fingre. I hvert fald ikke når de er varme.

Rørforstærkere har en impedanskarakteristik, der ændrer sig med højttalerbelastningen. Derfor kan man opdage, at det ikke er alle højttalere, der er et lykkeligt match med en rørforstærker. Højttalere med meget variable fasevinkler, lav modstand og meget elektrisk feedback er sjældent et godt match. Letdrevne højttalere med svage fasevinkler, jævn modstand og høj følsomhed (dB/2,83 V) er som regel det bedste match.

Og så vil du måske høre nogen snakke om “rørwatt”. Det, de mener, er at en rørforstærker gerne lyder kraftigere, end den opgivne effekt tilsiger. Men kun hvis højttalermatchet er optimalt.

Lyd & Billede mener

Forfriskende vital lyd uden grums eller forvrængning, med fremragende DAC og ditto pladespillerindgang. Få indgange, hvoraf ingen er balancerede, og de mest tungtdrevne højttalere kan ikke være med.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Det enkleste er det bedste

Verdensklasse!

Scroll to Top