TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Audio-Technica AT-LP120

Solid grammofon

Gunstig pris, solid kvalitet og god lyd gør AT-LP120 til et godt valg.

Af / 11/03/2017 - 06:00
Audio-Technica AT-LP120

Lyd & Billede mener

  • Fokuseret lyd med solid bas og god klangfylde. Veludstyret og et godt udgangspunkt for opgradering.
  • Lidt flad lyd og begrænset dynamisk kontrast.

Audio-Technica er ikke de eneste, der har kopieret det tidløse design på Technics’ legendariske SL-1200. Men det er kun designet, der ligner; teknisk set er de meget forskellige, omend det ikke behøver at være en ulempe. AT-LP120 har dog samme direkte drift, hastighedskontrol (pitch) og højdejustérbar arm.

Den vejer godt 10 kg og er langt mere solidt bygget end normalt for prisklassen. Den har også USB-port for dem, der vil rippe lp’er digitalt til en computer. Enten til arkivering eller til afspilning på mobilen. AT-LP120 kan sluttes til en almindelig forstærkers analoge indgange, da RIAA-trinet er indbygget, men kan også kobles til et separat RIAA-trin for endnu bedre lyd.

Pickuppen er den velkendte AT95E fra Audio-Technica. Den benyttes også af mange andre og lyder rigtig godt for en billig pickup. Forudsat at den er monteret på en god arm.

AT-LP120 er helt manuel. Her må du selv starte motoren, sætte nålen i rillerne og sørge for at stoppe afspilningen, når pladesiden er spillet færdig. Hastighed, hastighedsjustering og pitch styres elektronisk.

Konstruktionen er meget solid med justérbare gummifødder og en arm, der virker godt skruet sammen. Alt tyder på, at man får meget for pengene her, men det står og falder med lydkvaliteten.

Annonce

Sammenlignet med den dyrere AT-LP5 fra samme producent får man ikke de samme klangnuancer her. Pladespilleren er dog bedre fokuseret end Pioneer PL-30-K, og lydbilledet har lidt flere detaljer. Ellers er forskellen ikke stor.

AT LP120USBC BK 3
(Foto: Producent)

På Dire Straits’ “Once Upon a Time in the West” høres klangdetaljer tydeligere, og tordenskraldet i starten af sangen er klarere defineret. Bassen er solid og stramt gengivet med fin dynamisk kontrast, omend AT-LP120 heller ikke sprudler rent lydmæssigt. Men den spiller mere medrivende end PL-30-K.

Barney Kessel og Stéphane Grappellis “Limehouse Blues” lyder dejlig levende med en varm, fyldig klang fra guitar og violin – og god, drivende basrytme. Men der er et stykke op til den mere nuancerede klang og den dynamiske kontrast, som man finder på dyrere pladespillere.

Konklusion
LP120 har en bedre pickup end Pioneers model og er bedre udrustet og mere solidt bygget. Den er også mere medrivende at lytte til, selv om forskellen ikke er stor. Men lavere pris og flere muligheder gør, at LP120 er et bedre køb og rigtig godt i forhold til prisklassen. Et godt valg for dem, der kan se nytten af USB-port, direkte drift og muligheden for at opgradere på et mere solidt fundament.

Også i denne test:

Pioneer PL-30-K

Pladespiller for begyndere

Pioneers grammofon er et godt valg for alle, der har brug for nem betjening og udmærket lyd.

Fuldautomatisk pladespiller med verdens nemmeste betjening – perfekt til begyndere. Klar og fyldig lyd.
Tam dynamik og manglende finesse gør ofte musikken kedelig og uengagerende. Billig plastic trækker også ned.
Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget

High-end i sværvægtsklassen

Kompromisløs lyd i lommen

Total kontrol

Her er Denons løsning på Sonos-kaosset