TEST: Auralic Altair G2.1

Med lillebroren Auralic Altair G1.1 stadig frisk i hukommelsen, hvor den stak af med både prinsessen og det halve kongerige i vores gruppetest af musikstreamere i premiumsegmentet, er det med både spænding og ærefrygt, at Altair G2.1 nu står klar på testbænken.

Vi taler her om en ægte high-end-afspiller med alle de luksuriøse komponenter og streamingteknologier, du kan forestille dig. Med en pris på lidt over 43.000 kr. bør man bestemt også kunne forvente en streamingoplevelse i særklasse.

Kraftig databehandling

Altair G2.1 drives af en Tesla G2-processor, som er 50% hurtigere end sin forgænger. Dette giver en mere problemfri databehandling, når du skal streame musik i høj opløsning. Det kan være op til 32-bit / 384 kHz PCM, eller DSD512, hvis du er tilhænger af at downloade DSD-musikfiler.

Præcis volumenkontrol

Auralic hævder at have taget præcisionen til et nyt niveau med Altair G2.1 og dens fuldstændigt passive volumenkontrol. Denne skulle give den lavest mulige forvrængning og støj. Otte særlige relæer forbliver passive, når de ikke er i brug, og trækker ikke strøm eller producerer elektromagnetisk støj, hvilket igen skulle resultere i en renere lyd.

Du vil høre relæerne klikke meget, når du justerer lydstyrken, hvilket sandsynligvis skyldes denne specielle konstruktion. Med andre ord er det en funktion og ikke en fejl, når du hører disse lyde.

Femto-ur

Indeni findes også en nyere og bedre digital konverter, med et super-præcist femto-ur, som giver endnu lavere jitter-støj. Selve DAC’en har en opløsning på 32-bit / 384 kHz.

Unity Chassis II

Auralic G2.1 har fået et dobbeltkabinet, altså et “kabinet inde i kabinettet”. Ydersiden er i højkvalitets aluminium, mens den indvendige kappe er i kobber. Dette skulle give bedre afskærmning mod elektromagnetisme udefra, og dermed hørbart bedre lyd. Den nye metalbund i G2.1 er tung, og er forbundet til underlaget med fire forbedrede fødder. Den kraftige base tilfører produktet mere masse, hvilket producenten mener også bidrager til en bedre lyd. Fordi produktet stort set ikke lader sig påvirke af eksterne vibrationer.

Affjedringer

Vægten er optimalt fordelt i hele produktet, og fødderne har fået et nyt affjedringssystem siden forgængeren, som skal give ekstra god isolering fra ydre mekaniske vibrationer. Potentielt lydbelastende vibrationer absorberes af fjederen, som er viklet seks gange. Hver fjeder vibrerer med en forskellig frekvens, så deres vibrationer aldrig synkroniseres og går i resonans. Igen hævder Auralic, at sådanne påvirkninger vil forplante sig ind i lydsignalet, og at fjernelse af dem vil resultere i renere lyd.

Tilslutninger og bekvemmelighed

Altair G2.1 bruger operativsystemet Lightning OS, udviklet til at samarbejde sømløst med den kraftfulde Tesla-processor. Softwaren skulle streame musikken med den højst mulige kvalitet, uanset om du tilslutter højopløste kilder, bruger mobil-app’en Lightning DS (kun iOS) eller f.eks. Roon.

Hvad angår tilslutninger, har afspilleren næsten alt, hvad du kan drømme om. USB DAC-indgang, optisk og koaksial digitalindgang samt en balanceret AES/EBU-indgang. Der er endda en USB-indgang til læsning af harddiske. Mærkværdigt nok findes der også en analog linjeindgang (RCA), og endda en dedikeret pladespillerindgang! Altair G2.1 er således designet til at fungere som en fuld forforstærker udover at være en musikstreamer.

Det er muligt at eftermontere en harddisk eller SSD, eller du kan købe afspilleren med en forudinstalleret 2 TB SSD.

Streameren har både kablet Ethernet og trådløs WiFi-forbindelse og er både Roon Ready og kan streame via AirPlay, Spotify Connect og Tidal Connect. I Lightning DS-app’en er der også support til Tidal, Qobuz og internetradio. Den kan også konfigureres med UPnP/DLNA og streame trådløs musik fra en hvilken som helst mobil og PC.

Altair G2.1 understøtter også afspilning og ripning af CD’er, således at også din CD-samling kan opleves gennem den meget jitter-fattige DAC.

Streameren leveres med fjernbetjening, men den er ikke nødvendig for at bruge den. En iPhone er tilstrækkelig, og enheden kan også betjenes via frontpanelet.

Svært at læse menuerne

Skærmen på Altair G2.1 fungerer ikke ved berøring; i stedet er der et universaldrejehjul, som man drejer og trykker på for at navigere i menuerne. Dette er brugervenligt nok, men problemet er, at der er så meget information i menuerne, der skal vises på én gang, at man ikke kan læse teksten, før man er helt tæt på produktet. Med andre ord kan man ikke foretage indstillinger med fjernbetjeningen fra sin lænestol, da det næsten er ulæseligt fra et par meter væk.

Når musikken spiller, er skærmen dog stor nok til at vise information om sang og kunstner. Men betragtningsvinklen er noget begrænset, fordi panelet er bag en tyk glasplade, som slører billedet, når man ser det fra siden.

Mange indstillinger

I opsætningen kan du stille på indstillingerne for udgangsniveauet og endda individuelt for alle indgange, hvis du ønsker det.

Der er fire forskellige filterjusteringer, hvor justeringen Smooth fjerner pre-ringing, og angiveligt var det filter, de fleste subjektivt foretrak at lytte til under produktets udvikling. Derudover findes Precise, som er mest tro mod kilden, mens Dynamic skulle give den bedste balance mellem målbar og subjektiv lydkvalitet. Til sidst har vi Balanced, som har en lille afrulning i toppen, men med reduceret pre- og post-ringing.

Der er ikke de store hørbare forskelle mellem de forskellige filterindstillinger, så det faktum, at jeg bruger Smooth, kan også skyldes, at jeg subjektivt er påvirket af det faktum, at Auralic hævder, at de fleste foretrækker denne filterindstilling…

Lyden af Auralic Altair G2.1

Selvom vi elskede lyden fra Altair 1.1, er der ingen tvivl om, at den er endnu bedre fra G2.1. Her er der masser af luft og indsigt, og stemmen fra Liam Sass alias Normal the Kid kommer så smertefuldt igennem i sangen Take a Moment to Breathe, at man virkelig mærker, hvordan han kæmper mod sine indre dæmoner. Klaverets klang består af komplekse toner, og hvert eneste tryk på tangenterne klinger skønt og følsomt. Der er intet at indvende mod mikrodynamikken her.

Det samme gælder for Billie Eilishs klaverballade What Was I Made For?, som også indeholder et usædvanligt velklingende klaver, og Billies luftige stemme, der svæver i rummet mellem højttalerne. Som til anledningen skifter mellem Raidho X2t og Dynaudio Focus 30i. Her føler jeg, at Raidho-højttalerne i højere grad fremhæver de fantastiske tonestrukturer og det usædvanligt dybe lydbillede, som Altair G2.1 præsenterer.

Hiphop og elektronisk pop lyder klart og dynamisk, og man bliver mindet om, at selv sjov dansemusik fortjener den bedste lyd.

Og så klassisk musik. Åh, hvor fantastisk! Bruckners 4. symfoni, spillet af Wienerfilharmonien, kan virke en smule ustruktureret i de mest intense passager, men her adskilles strygerne som få andre kan gøre det. Pizzicato-plukningen er krystalklar, når den så fint gennembryder den nærmest totale stilhed i en mellempassage, og når hornene så brager løs med fuld kraft, fyldes lokalet med musikkens energi.

Komponenter og konkurrenter

Musik, der afspilles gennem Altair G2.1, får en ekstra dimension i forhold til de digitale indgange på den integrerede McIntosh MA9500. Selv Hegel H600 får et lidt større og fyldigere lydbillede, når streameren er tilsluttet.

Derudover fungerer G2.1 fremragende som en komplet forforstærker. Sammen med effektforstærkeren Hegel H30A savner jeg slet ikke den fremragende forforstærker i samme serie. Og det siger ikke så lidt, for P30A koster faktisk endnu mere – og dér får du slet ingen digitale indgange. I den sammenhæng vil jeg påstå, at streameren faktisk giver god valuta for pengene – selv i denne prisklasse.

Jeg har ikke testet ret mange streamere i denne prisklasse, men der er i hvert fald ingen tvivl om, at du her tager et skridt op fra den allerede glimrende Altair G1.1, som vandt vores gruppetest i premiumsegmentet.

For nylig testede jeg den lille og langt billigere iFi Audio NEO Stream, og selvom den var imponerende god som streamer, er der ingen tvivl om, at detaljerne fra Altair G2.1 i langt højere grad træder frem fra en kulsort baggrund. Lydbilledet er større og mere indsigtsfuldt; ikke mindst, hvis du skal bruge dem som forforstærkere med variabelt udgangsniveau. Især ved lavere lydstyrke er der en helt anden ro og autoritet i lydbilledet fra Altair 2.1. Som det bør være, når man skal have den slags penge op af lommerne.

Sammenlignelig model fra Naim

Naim New Classic NSC 222 er naturlig at sammenligne med, da den er en tilsvarende streamer/forforstærker, som kun koster lidt mere end Altair G2.1. Jeg har ikke haft begge ved siden af hinanden til direkte sammenligning, men jeg husker i hvert fald godt den ultrahurtige respons og det fokuserede lydbillede fra Naim’en. Den fremadlænede, men varme, mellemtone og det intense sus i basområdet. Auralic er i samme kvalitetsklasse, men genskaber lydbilledet på en lidt anderledes måde. Mere dybde og bredde, en rolig, men alligevel solid dybdebas. Ikke helt den samme følelse af hurtighed, men måske lidt mere “naturlighed”.

Men Naim’en har en bedre brugerflade, altså en bedre app, og du får bedre overskuelighed i displayet. Der er nemlig ikke mange, der kan udfordre Naim med hensyn til brugerflade. Men så skal du også betale endnu mere for Naim end for Auralic. Hvad jeg selv ville vælge, er jeg derfor ikke helt sikker på. Begge modeller er virkelig “end game” produkter.

Konklusion

Auralic Altair G2.1 er en fantastisk musikstreamer i high-end-klassen, som lyder lige så godt, som den ser ud og føles. Det er tydeligt, at der ikke er blevet taget nogen genveje her, og den lyder lige godt som DAC og som forforstærker.

Den leverer enestående lyd, omfattende tilslutningsmuligheder og imponerende byggekvalitet. Altair G2.1 er et førsteklasses valg for lydentusiaster, der søger topydelse og funktionalitet. Displayet kunne godt have haft bedre læsbarhed, og brugerfladen kunne godt have været mere glat.