: Ayre AX-5

Efter fire par højttalere og flere uger med den integrerede Ayre-forstærker kom jeg til at tænke på salig Peter Walker. Manden bag de originale elektrostatiske Quad-højttalere og en forstærkerkonstruktør med mildt sagt egne meninger om ting og sager. Walker mente nemlig, at den perfekte forstærker skulle have samme egenskaber som en ledning. Bare med volumenkontrol. Med det mente han, at forstærkeren skulle kunne øge spændingen og sende mere strøm til højttalerne, uden at signalkvaliteten og lydkvaliteten ændrede sig.

Bl.a. udviklede Peter Walker i 1975 Current Dumping, som effektivt fjerner forvrængningen i forstærkerens udgangstrin ved hjælp af en simpel fejlkorrektionskreds. Som bekendt opstår forvrængning, når forstærkeren skal levere mere strøm og spænding, og Walker mente, at han havde medicinen mod sygdommen. I og for sig må jeg give ham ret, for jeg har selv ejet både en Quad 405-1 med Current Dumping og et par Quad ESL-63 elektrostathøjttalere.

Ribbet
Men Quad-højttalerne lød faktisk bedre med andre forstærkere end Quads egne. Bl.a. forsøgte jeg med nogle tidlige forstærkere fra Electrocompaniet, en integreret Luxman klasse A forstærker og Nakamichi. Ingen af dem var ens; de havde relativt forskellige konstruktionsprincipper og lød ikke uventet helt forskelligt på Quad-højttalerne. Med andre ord: De påvirkede i høj grad min opfattelse af lydkvaliteten og således også lydoplevelsen.

Akkurat som Ayre AX-5 vil gøre. En integreret 125 watt stereoforstærker ribbet for udstyr og endnu en variant af Walkers tese om, at en forstærker skal opføre sig som en ledning. Bare med forstærkning.

Måske er det derfor, AX-5 er blottet for udstyr, som man ellers tager for givet i dag. Den har nemlig ikke én eneste digital lydindgang. Ikke engang USB. Og da slet ikke en pladespiller-indgang. I stedet er den udelukkende udstyret med analoge lydindgange. Både balancerede via XLR-stik og de sædvanlige ubalancerede. Men det er ikke ensbetydende med, at den er lige så enkelt konstrueret som en ledning med forstærkning.

Eksplosiv dynamik
Forstærkeren henter nemlig teknik fra Ayres high-end forforstærker KX-R og effektforstærkerne i Reference-serien, MX-R og VX-R. Volumenkontrollen er placeret helt ind til udgangstrinet og bruger mekaniske Shallco-stik i rent sølv. Det betyder, at du hører et klik, hver gang du ændrer volumen. Den har også et helt diskret (uden integrerede kredse i signalvejen) og fuldbalanceret forstærkertrin, separat jord og integreret strømfilter på netstikket – for bare at nævne lidt af en lang række tekniske løsninger i AX-5, som alle er der for at slippe mere af musikken igennem til højttalerne.

Er det noget, denne forstærker brillerer med, så er det opløsning, gennemsigtighed og dynamik. Den lyder som en langt kraftigere forstærker, end de 125 watt tilsiger, og du må til Musical Fidelitys massive M6 500i, som med sine 500 watt pr. kanal knuser de fleste integrerede forstærkere for at finde en mere heftig lyd.

Men Ayre-forstærkeren kan noget, som få af konkurrenterne evner. Den kan nemlig trylle. I hvert fald føles det sådan. Jeg kan ikke huske sidst jeg hørte en integreret forstærker, som rusker op i musikken på samme måde. For mig føles det, som om alle indspilningerne havde fået friskt blod, som live-fremførelser, om man vil. Såsom Calexicos live-koncert fra Bruxelles. Slet ingen perle lydmæssigt, men gennem AX-5 blev den til en skinnende oplevelse, hvor messingblæserne flåede malingen af væggene, når jeg spillede rigtig højt.

Dynamikken er så eksplosiv, at jeg hoppede, så jeg fik tårer i øjnene, da jeg spillede Beethovens Allegro con brio i Leif Ove Andsnes’ fortolkning. Det elegante klaverspils silkeagtige tekstur lullede mig ind i en romanceagtig stemning, som The Mahler Chamber Orchestra brat rev mig ud af. Den enorme dynamiske kontrast gjaldt, uanset hvilke højttalere jeg brugt. Små højttalere fra Audiovector og Dynaudio voksede kraftigt med opgaven, og et par gulvstående Piega-højttalere lød næsten som et PA-anlæg med AX-5 tilsluttet.

Rigtig magisk blev det med Focal Diablo Utopia, som vi tester i næste nummer. Den gennemsigtighed, som den kombination skabte, gav mig pludselig en detaljerigdom på indspilninger som f.eks. Keith Jarrett Trio live fra Montreux og Bob Dylans Oh Mercy på vinyl, som jeg kun har hørt bedre gengivet med kombinationen MartinLogan Montis elektrostater og Ayre KX-R og VX-R.

Balancen er perfekt. Fra den super stramme og ekspansive bas, som går så dybt, at du føler, at højttalerne når en halv oktav længere ned i bassen, til den distinkte og luftige diskant. Personligt kan jeg godt lide lidt mere varme i mellemtonen, som fra en McIntosh-forstærker, men jeg må indrømme, at AX-5 er mere neutralt balanceret. Ingen andre integrerede, jeg har testet – med Gryphon Diablo som en mulig undtagelse – evner at spænde et så tredimensionelt lydbillede op med så meget dybde og dynamik.

Her hører du faktisk mere musik, fordi atmosfæren på optagelsen er bedre bevaret end med andre forstærkere. En bedrift, egentlig, og efter mit skøn et af de vigtigste parametre for, at musik opleves realistisk. Specielt på klassiske koncerter indspillet i koncertsale samt operaer, hvor Ayre-forstærkerens rumfølelse grænser til magi.

Kritiske ører vil savne den fyldige varme fra en McIntosh-forstærker eller det bløde raffinement, som en Burmester giver musikken, men jeg tror, AX-5 er det mest neutrale alternativ af de tre. Det er vanskeligt at finde noget at sætte en finger på. Den totale kontrol i bassen og den eksplosive dynamiske kontrast findes i andre forstærkere. Men jeg kan ikke komme på nogen integrerede – Krell FBI inklusive – som kombinerer muskler og finesse på samme måde som Ayre-forstærkeren.

Laver guld af sten
Hvis man værdsætter et neutralt udgangspunkt, ikke er bange for ekstrem dynamisk kontrast og ikke bryder sig det mindste om digitale indgange, er det den her forstærker, der bør stå øverst på ønskelisten. Den løfter lydkvaliteten fra enhver højttaler og vil efterlade lytteren med en halvåben mund, savl i mundvigen og glødende ører. Billig er den ikke, særlig ikke med fraværet af DAC taget i betragtning, men den måde, den forfører lytteren på, kan føre til et lykkeligt samliv med en forstærker, som kan forvandle sten til guld.

Jeg er sikker på, at selv Peter Walker ville bifalde. Ayre-forstærkeren opfører sig helt efter hans hoved.