TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Test: Como Audio Bluetooth Turntable

God trådløs lyd fra vinyl

De har kun én pladespiller på programmet, som til gengæld er rigtig god – og trådløs.

Af / 02/08/2019 - 21:13
Como Audio Bluetooth Turntable

Lyd & Billede mener

  • Fyldig, varm og åben lyd, fin finérkvalitet, nem i brug og trådløs.
  • Ikke lige så stram og kontrolleret som referencen i prisklassen.

Nogle synes måske, det er underligt, at en radioproducent finder på at lave en pladespiller. Men egentlig er det ikke så mærkeligt. I hvert fald ikke hvis man køber forklaringen fra Tom DeVesto, grundlæggeren af Como Audio.

Han mener, at vinylpladernes popularitet gør det naturligt for dem at have en pladespiller i sortimentet. For, som han hævder, deres kunder kan lide fysiske medier, og så længe der sælges både LP’er og CD’er, skal de tilbyde en pladespiller.

Derfor Como Audio Turntable. Med Bluetooth.

Der tilsyneladende er en pladespiller som de fleste andre. Men den har både phono-trin, line-udgang og Bluetooth indbygget, så man kan vælge trådløs streaming til et par hovedtelefoner eller en Bluetooth-højttaler. Eller man kan slutte pladespilleren til anlægget med kabler.

Begge dele er muligt.

Annonce

Pladespilleren er lavet af Pro-Ject for Como Audio, og det borger for kvaliteten. Comos version leveres med en Ortofon OM10, som er en lidt bedre MM-pickup end den, Pro-Ject leverer med deres udgave, og så fås Como-pladespilleren i samme træfinér eller lak som Como Audios radioer og højttalere: Hickory- eller valnøddefinér samt sort eller blank hvid lak.

Ellers er pladespilleren enkel. Alt er færdigmonteret – bare læg tallerkenen på, træk remmen på plads og sæt stikket i.

På venstre side af grammofonen sidder start/stop-knappen, og på toppen finder man en hastighedsomskifter. Det er alt. Næsten. Der er også en knap til højre, under pladespilleren, der skifter mellem kablet lyd og Bluetooth. Og hvis man har et af Como Audios bordanlæg, f.eks. Musica, og flere Como-højttalere, kan man også streame musik fra vinylplader til alle Como-produkter i huset.

Åben og fokuseret lyd

Sammenlignet med de bedste i prisklassen er Como-pladespilleren rigtig god. En Rega Planar 2 koster det samme, men har ikke Bluetooth. Det samme gælder den velspillende Reloop Hi-Fi TURN3. Den hårdeste konkurrent til Como Audio Bluetooth Turntable er Yamaha MusicCast Vinyl 500.

Sidstnævnte kan styres med en app i Yamahas MusicCast-univers og er lige så solidt bygget. Men Comos grammofon har et lidt anderledes lydbillede: Varmere og mere fyldigt, men stadig åbent og detaljeret. Regas model har lidt strammere bas og lidt bedre rytmisk timing, men Como-pladespilleren lyder mere fokuseret. Især i diskanten.

På små højttalere giver det Como-pladespilleren en fordel. Lyden bliver klarere, og der kommer lidt mere bas ud af højttalere, som måske ikke har for meget af slagsen i udgangspunktet.

Den afbalancerede og åbne klang kan tilskrives Ortofon-pickuppen, den stive aluminiumarm – der er fri for slør – og et let og stift chassis. At Como også har vedlagt ordentlige kabler, er endnu et plus. Det giver nemlig en lydkvalitet, der er fuldt på højde med de bedste i prisklassen, bare med Bluetooth oveni.

Konklusion

Den første – og eneste – pladespiller fra Como Audio er velbygget, pæn at se på og nem at bruge. Med Bluetooth og god lyd vil den tilfredsstille manges behov for en pladespiller. Alt, hvad man har brug for, er et par trådløse hovedtelefoner eller en Bluetooth-højttaler.

Men i modsætning til de fleste grammofoner med indbygget Bluetooth lyder Como-pladespilleren rigtig godt. Også når den er koblet til stereoanlægget – det sted, hvor de fleste pladespillere falder igennem, hvis konstruktionen ikke er godt nok udført. Det er den på Como Audio Bluetooth Turntable.

Karakter
Como Audio Bluetooth Turntable
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget