TEST: dCS Lina Network DAC 2.0

dCS er nærmest sagnomspunden i Hi-Fi-verdenen. Producenten fra Cambridge i England er kendt for at skabe nogle af verdens bedste DAC’er, men det er sjældent, at man får mulighed for at opleve dem. De koster typisk omkring det samme som en mindre Tesla. Det er i den kontekst, man skal se den nye lækkerbisken, DCS Lina Network DAC 2.0. Her er prisen blot beskedne 110.000 kroner!

For en DAC, vel at mærke. Du får en indbygget streamer med understøttelse af streamingtjenester som Tidal, Qobuz, Spotify Connect og AirPlay. Og så er den selvfølgelig Roon Ready og understøtter alle de filformater, du kan komme i nærheden af. Inklusive DSD og MQA.

Det skulle da også bare lige mangle, når der er masser af langt billigere streaming-DAC’er, der kan det samme. Og selv om dette er den billigste DAC med dCS-logoet, taler vi om en vanvittig sum penge. Og når man tænker på, at den er et KOMPROMIS i forhold til sine dyrere brødre, er det svært ikke at blive imponeret.

Bygget med kærlighed – og til hovedtelefoner

Men vent lige lidt. Ifølge dCS har de faktisk ikke skabt Lina-serien som et kompromis. I stedet er udgangspunktet noget så specielt som en stigende interesse for dyre hovedtelefoner blandt kunderne, og at ville tilbyde de allerbedste produkter til formålet.

Med Lina-serien har dCS derfor ønsket at skabe mere kompakte produkter med et fodaftryk, der passer perfekt på skrivebordet. Serien omfatter også en hovedtelefonforstærker med det beskrivende navn Lina Headphone Amplifier. Og – noget vi vender tilbage til – den eksterne clock, Lina Master Clock.

Hvis man skal lave hi-fi-produkter til hovedtelefonmarkedet, er man nødt til at være lidt mere nøgtern, end når man fodrer højttalere og forstærkeranlæg i millionklassen med vellyd.

Testet som en “normal” Hi-Fi-DAC

I denne test bekymrer jeg mig ikke så meget om hovedtelefonafdelingen. Den vender jeg i stedet tilbage til på et senere tidspunkt.

Der kan være mange andre grunde til, at man gerne vil have en DAC i et kompakt kabinet uden at gå på kompromis med lydkvaliteten. Det faktum, at Lina Network DAC 2.0 har indbygget musikstreaming og også fungerer som en fuldblods forforstærker – med op til 6 volt udgangsniveau, hvilket er nok til at drive selv de mindst følsomme effektforstærkere, gør den til et meget interessant kinderæg. Den er også fuldt balanceret.

Med andre ord burde den være den perfekte kilde i et high-end Hi-Fi-system sammen med ekstra overdådige forstærkere og højttalere. Den slags anlæg hvor ambitionen er et komme lidt tættere på det perfekte: Lydhimlen.

dCS Lina Network DAC 2.0 – opbygning

Som alle andre DCS-produkter er interiøret omgivet af et elegant aluminiumskabinet, der er udskåret ved hjælp af robotautomatisering. Det sikrer total perfektion i udskæringen. En enkel 4-tommers touchskærm med to farver giver overblik over indstillinger og hvilken sang, der afspilles. Jeg kan godt lide det minimalistiske design, men jeg må indrømme, at jeg gerne ville have haft farverig grafik med albumcover og andre snacks.

Der medfølger ingen fjernbetjening. Du kan købe en løs for adskillige tusinde kroner, men DAC’en styres lige så nemt med Mosaic-appen til iOS og Android. Du kan også programmere en hvilken som helst universalfjernbetjening, du har ved hånden.

Mosaic-appen har også den funktion, at den kan opdatere produktet, hvis der kommer ny software. Da den særlige Ring DAC-teknologi giver mulighed for et utal af tilpasningsmuligheder, kan du potentielt få et produkt med bedre lyd i fremtiden, udelukkende gennem softwareopdateringer. Det var det, der skete under opdateringen fra Lina 1.0 til 2.0, hvor du pludselig fik en ny upsampling-algoritme, to nye mapper-indstillinger og flere filterindstillinger. Mere om det senere.

Avanceret Ring DAC-teknologi

Kernen i dCS Lina DAC er virksomhedens egenudviklede Ring DAC. Ring DAC er bygget op omkring en FPGA (Field Programmable Gate Array), der bruger en sofistikeret mapping-algoritme til at vælge og tænde og slukke for en række af 48 identiske strømkilder på en sådan måde, at signalet er afkoblet fra den støj, der genereres af strømkilderne. De anvendte strømkilder vælges af en sofistikeret algoritme, der arbejder med en round robin-metode, dvs. alle mod alle, hvor hver strømkilde føder og påvirker alle de andre kilder samtidigt. Deraf navnet Ring DAC. Formålet er at sikre, at brugen af hver enkelt strømkilde fordeles, så man undgår de linearitetsproblemer, som traditionelle multi-bit DAC’er er tilbøjelige til at få. Ring DAC bruger ikke standard DAC-chips fra Texas Instruments, AKM, ESS eller nogen andre, det er dCS’ eget design.

Resultatet skulle være en usædvanlig ren, detaljeret og “analog” lydkarakter, fri for påtrængende digital for- og efterklang omkring samplingfrekvensen (Nyquist-frekvensen).

Derudover giver de avancerede ”Mapper”-funktioner dig mulighed for at finjustere lydbilledet yderligere ved at variere de algoritmer, der bruges til at beregne, hvilke strømkilder der skal vælges til hver sample, og den hastighed, som selve Ring DAC arbejder med – med Mapper 1 og 3, der kører DAC-kernen ved 5,644 eller 6,14 MHz, mens Mapper 2 – som er det originale dCS-design – arbejder ved 2,822 eller 3,07 MHz.

Ekstern clock

En unik egenskab ved Network DAC er muligheden for at tilslutte en ekstern clock for yderligere forbedring af lydkvaliteten. Mens nogle producenter er skeptiske over for de påståede fordele ved dette, såsom Chord Electronics’ Rob Watts og Meitner Audios Ed Meitner, hævder dCS, at den eksterne clock bidrager til en endnu mere stabil og harmonisk lyd. At det giver en bedre placering af instrumenter i stereoperspektivet, samt et ekstra niveau af musikalsk sammenhæng og flow.

Jeg spurgte teknisk supportspecialist hos dCS, Phil Harris, om dette i en samtale. Om hvordan nogle ingeniører hævder, at en ekstern clock vil introducere jitter i stedet for at reducere det. Til det svarer han med overraskende ærlighed:

– Jeg er faktisk en af dem, der ikke hører de store fordele ved clocken, som nogle mennesker beskriver. Men jeg er også fuldt ud klar over, at der er masser af mennesker derude, som kan høre forskel. Og som bruger mange penge på en ekstern clock. For mig må der være noget om det. Det kan ikke bare være sådan, at den tekniske tilgang er den eneste rigtige. Folk oplever faktisk en forbedring.

Ikke særlig betryggende for mig at høre.

Opsætning

Den første uge går med at teste Network DAC’en alene, uden ekstern clock. Tilsluttet udstyr som Naim NAC 332-forforstærkeren og et par Naim NAP 350-monoforstærkere, som igen driver et par Bowers & Wilkins 802 D4’ere. Som sammenligningsgrundlag har jeg brugt både Naim NSS 333 streamer-DAC og Auralic Altair G2.1. Til mindre end halv pris af dCS, men stadig en god sjat penge.

Derudover er DAC’en blevet testet på mit eget setup med to Hegel H30A tilsluttet et par Gallo Reference 3.5s. Specielle, men meget gode højttalere hvor hvert højttalerelement er monteret i et sfærisk kammer i stedet for i et almindeligt rektangulært kabinet.

Endelig er DAC’en blevet testet på den trofaste Dali Epicon 6, som derefter blev drevet af en meget enklere, men bestemt afslørende nok forstærker, Hegel H390.

Enkel brugervenlighed

Brugerfladen på Lina DAC er meget enkel, på trods af tilpasningsmulighederne. Det eneste, der irriterer mig, er, at sange, du har trykket “hjerte” på (Mine sange-listen) i Tidal, ikke automatisk kan afspilles efter hinanden som i en almindelig afspilningsliste i Mosaic-appen. Den stopper altid efter én sang. Her kan dCS lære af Naim, Auralic, Roon og … ja … de fleste andre.

Andre færdige playlister, som Tidal-redaktionens egne, kan afspilles fra start til slut, og det samme kan album. Men ikke “My Songs”, som er blevet den vigtigste playliste for mig.

Lyden af luftig dynamik

I alle de opsætninger jeg har testet DAC’en i, giver den en umiddelbar fornemmelse af luftighed, lethed og dynamik. Og nu taler vi i den ekstreme ende af skalaen. Diskanten og mellemtonen virker særligt åben og defineret, og den smukke stemme fra avantgarde-popkunstneren Caroline Polachek hænger i luften mellem højttalerne på den nye sang Crude Drawing of an Angel. Lyden er stor, basrytmerne rammer som et urværk med masser af luft i bastonerne.

Jeg får simpelthen kuldegysninger ned ad ryggen, og minderne går tilbage til en DAC, jeg har savnet, lige siden jeg testede den for præcis fire år siden: Nemlig den fantastiske Mola Mola Tambaqui. De deler den vidunderligt transparente lyd og evnen til at få tårerne til at trille ned ad kinderne.

Opløsningen i hele lydbilledet er enestående, med en evne til at placere hvert instrument tydeligt i bredde og dybde. Selv Infected Mushrooms syretrip af en trance-sang I Wish nyder godt af denne opløsning, mens der altid er masser af plads til basrytmerne.

For ikke at tale om klassisk musik med Anne-Sophie Mutters opførelse af Vivaldis violinkoncert i F-dur i spidsen. Jeg har bare lyst til at lytte og lytte og aldrig stoppe.

Forskellige indstillinger

Som nævnt har dCS-DAC en masse indstillinger, man kan lege med – eller gå amok med, alt efter omstændighederne. Heldigvis lyder den rigtig godt, uanset hvad du vælger, det er kun nuancer, der adskiller den ene fra den anden.

Hvad angår de særegne mapper-tildelinger, som styrer DAC’ens egenfrekvens, foretrækker jeg faktisk Mapper 1, som den er i lige ud af æsken. I det system, jeg har testet mest med, nemlig Naim New Classic 300 og B&W 802 D4, er rytmerne endnu bedre naglet fast, mens det med Mapper 2 og 3 ikke føles, som om stortrommen kommer så langt ud fra højttalerne. Da ikke to ører er ens, og dermed heller ikke opfattelsen af psykoakustik, er det ikke sikkert, at du hører det samme som mig. dCS tilføjer også, at det kan ændre sig fra system til system.

Du kan vælge mellem enkelt og dobbelt DSD-sampling, samt DXD (24-bit / 384 kHz PCM). DXD fungerer bedst for mig, især på trommerytmer og elektriske rytmeguitarer. Det giver lidt mere drive, føler jeg.

Når det kommer til filterindstillingerne, må jeg dog indrømme, at jeg har svært ved at høre forskel. I hvert fald ikke i løbet af en lyttesession. Den eneste måde at opleve en forskel på her er at lytte til en indstilling i lang tid ad gangen, og så skifte og se, om du oplever nogen forskel i daglig brug. Men det kan være svært, da man skifter humør fra den ene dag til den anden. Jeg endte med Filter 1, men jeg ville måske have foretrukket noget andet over en længere periode.

Som forforstærker

Der er ingen tvivl om, at Naim NAC 332-forforstærkeren er fantastisk vellydende. Hvad sker der, når dCS-DAC’en kobles udenom og får lov til at være sin egen forforstærker?

Den bliver bestemt ikke mindre magisk i mine ører. Måske snarere tværtimod. Dynamikken og opløsningen bevares, og den bliver måske endnu mere tredimensionel. Det er muligt. Under alle omstændigheder er det ikke sådan, at man behøver en forforstærker til dCS. Så medmindre du har brug for at tilslutte en analog lydkilde som f.eks. en pladespiller, har du faktisk ikke brug for forforstærkeren. Og så er prisen på Lina Network DAC 2.0 ikke helt så vanvittig, som den først så ud til…

Med ekstern clock

Og nu til højdepunktet. Den eksterne clock. Kronjuvelen, som øger prisen med yderligere 65.000 kroner! Et koncept, jeg altid har været skeptisk over for, da jeg tænker som de ingeniører, jeg har talt med og læst om: nemlig at uret skal sidde lige før DAC’en i signalvejen, så signalet er så nyclocket som muligt under konverteringen.

Uanset hvor fantastisk en ekstern clock måtte være, dikterer logikken, at alt bliver ødelagt gennem kablet til DAC’en. Heldigvis afsluttes clock-kabler med BNC, som tillader ægte 75 ohm transmission, og som også er designet til signaler med ekstremt høj båndbredde (over 1000 MHz for en DAC-clock). Så jeg er åben over for at tage fejl.

Efter en uge med DAC’en stående på egne ben, og med følelsen af, at dette må være noget af det bedste, jeg nogensinde har hørt, tilslutter jeg clock’en. Og til ingens overraskelse er lydegenskaberne de samme. Den neutrale opløsning og luftighed, med en finpudset mellemtone og superfokuserede basrytmer.

Men der er sket noget. Ikke meget, men afgørende. En forbedring i form af større åbenhed og gennemsigtighed i lydbilledet. Diskanten er endnu mere luftig. Ikke sådan, at man hører lysere frekvenser. Men snarere en mere tredimensionel og holografisk optegning af det hele. Overtonerne svæver i luften, som et hologram med endnu klarere linjer end før. Lyden flyder mere, og hvis der var en antydning af sibilans før, er den væk nu. Men detaljerne er der stadig i spandevis.

Jeg kan huske, da vi mixede til analoge to-tommer masterbånd på lydskolen. Det føltes bedre end det, vi brugte i det digitale studie. De analoge bånd havde deres egen magi, men med en let båndstøj som en bivirkning. Her, med den eksterne clock, er det lidt den samme følelse. Bare uden båndstøj. Musikken flyder som en rindende flod.

Jeg tog fejl

Med andre ord må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Hele frekvensregistret har fået fjernet et ekstra lag af stress, hvilket resulterer i en følelse af endnu større musikalsk sammenhæng.

Forskellen er ikke nat og dag med det samme, men den er tydelig nok til, at jeg er overbevist om, at den eksterne clock har en positiv indvirkning. Og det bliver endnu tydeligere, når det kobles fra igen. Så hurtigt kan noget fantastisk ændre sig til “bare fint”.

Konkurrenter

Vi kan ikke tale om en DAC til denne pris uden at nævne nogle alternativer. Den førnævnte Mola Mola Tambaqui er en oplagt konkurrent. Den har samme størrelse, og jeg har kun gode ting at sige om den. Den har dog ikke de samme streamingfunktioner som dCS Lina Network DAC. Lydmæssigt synes jeg, at de har de samme styrker, og Mola Mola er en del billigere.

Naim NSS 333 (test kommer snart) er også et fantastisk produkt. Interfacet på streamingløsningerne er Naims bedste, og jeg savner ikke noget fra den indbyggede Tidal-funktion. Lydmæssigt er Naim mere fremadrettet i rytmesektionen, og hold da op, hvor lyder det hårdt! Der er ingen filterindstillinger her, hvilket også kan være en fordel for folk, der er bange for at have for mange valgmuligheder. Naim-streameren har nok ikke helt den samme holografi i lydbilledet som dCS, hvilket giver en noget stærkere fornemmelse af, hvordan et klassisk orkester er placeret.

Auralic Altair G2.1 bør også nævnes, selv om den er langt billigere. Den lyder fabelagtigt, og jeg kan især godt lide den store dynamik. Jeg er dog ikke så begejstret for brugervenligheden, og lydmæssigt er der noget ekstra magisk over dCS. Og det skal den også være til mere end den dobbelte pris.

Konklusion

dCS Network DAC er et klart bevis på, at high-end drømmelyd og intuitiv brugervenlighed kan kombineres. Hvis du har pengene.

For musikentusiaster der leder efter en ægte “analog” lydgengivelse, befriet for påtrængende digitale artefakter og præsenteret i et smagfuldt kabinet med moderne funktionalitet, er der ikke grund til at lede længere.

Og skulle du på et tidspunkt få lyst til noget endnu kraftigere, som bringer dig endnu tættere på lydhimlen, kan du tilføje den eksterne clock. Og hold dig blot for ørerne når nogen råber “idiot”. De tager fejl, du har ret.

Jeg ved ikke, hvordan de endnu dyrere DCS-produkter lyder. Men jeg ved, at Lina Network DAC er noget helt unikt.