TEST: Denon DCD-A110

Vi har allerede fortalt om, at japanske Denon fejrer sit 110 års jubilæum med at udsende en række specialmodeller. I første omgang testede vi forstærkeren PMA-A110, der løb af med topkarakter. Nu gælder det den matchende afspiller DCD-A110.

DCD-A110 ligner forstærkeren af ydre (alt andet ville også være underligt), men er noget mindre og lettere. Kun 16 kg. Fronten er titaniumgrå og domineret af et stort, centralt display. I alt otte trykknapper er spredt med lidt tilfældig hånd rundt på resten af fronten. Der er, hvad er skal være – og også kun det. Men al betjening sker alligevel med fjernbetjeningen, der kan styre både forstærker og afspiller.

Ligesom på de andre jubilæumsmodeller har Denon taget udgangspunkt i en eksisterende model, i dette tilfælde DCD-2500ne. Men der er drysset audiofilt tryllestøv ud over konstruktionen for at hente ekstra detaljer ud. Det handler bl.a. om bedre strømforsyning, en helt ny DAC-del med fire PCM1795-konvertere fra Burr-Brown samt ikke mindst en analog filtersektion, der er opbygget med diskrete komponenter. Lækre sager, og det håndværksmæssige er i top.

Kun få titler på SACD

Denon DCD-A110 kan afspille SACD-skiver. Men uanset at Super Audio CD-formatet giver mulighed for bedre lydkvalitet end det snart 40 år gamle CD-format, er det en fordel, der aldrig rigtig er realiseret. Der er siden lanceringen i 1999 udgivet ca. 6.200 titler på formatet, og der er stort set ikke kommet nye til i løbet af de seneste ti år. Så hvis du ikke allerede har en betydelig SACD-samling, skal det næppe være årsagen til at købe afspilleren.

Ud over højere teknisk kvalitet åbner SACD-formatet mulighed for op til seks lydkanaler, og en del af udgivelserne på formatet har netop været surround-miksninger af ældre albums. Denne mulighed understøttes ikke af Denon DCD-A110. Det er forståeligt, da det ville tredoble antallet af dyre komponenter i DAC- og filtersektionen. Men det begrænser antallet af albums, man kan få glæde af. Yderligere.

Den endelige afspiller

CD’en er ikke død, men det er et format, der har fremtiden bag sig. Nyudgivelser på vinyl har overhalet udgivelser på CD, og begge er nicheformater sammenlignet med digital streaming og download. Derfor vil Denon DCD-A110 nok blive set som “den endelige investering” i en CD-afspiller. En afspiller, der skal dække behovet for at vise den eksisterende CD-samling fra sin bedste side i årene, der kommer.

Ingen kattelem til fremtiden

Det kan undre, at Denon ikke har valgt at holde en kattelem åben til fremtiden ved at udstyre DCD-A110 med digitale indgange. På den måde kunne den rigtig fine digitalkonverter have løftet lydkvaliteten på en medie-streamer eller andre digitale kilder. Afspilning af lydfiler fra en tilsluttet USB-harddisk ville også have øget anvendelsesmulighederne uden at være teknologisk krævende.

Technics SG-G700 og Naim Uniti Star er eksempler på CD-afspillere, der er gået hele vejen og har fået streaming indbygget, mens McIntosh MCD600 “bare” giver adgang til at bruge konverteren med eksterne kilder.

Faktisk er det svært at finde en anden CD-afspiller i den bedre ende af skalaen, der ikke har i det mindste én digitalindgang. Men det ville nok have forstyrret det kompromisløse puristpræg som en afspiller for CD-entusiaster.

Af samme grund af bagsiden af DCD-A110 et studie i enkelhed: Et sæt solide RCA-udgange. Nej, der er ikke nogen volumenreguleret udgang – det er en opgave for en forstærker! Der er også en koaksial digitaludgang og en optisk ditto. For det tilfælde at nogen ville bruge afspilleren som rent drev. Men det ville gøre den stort set identisk med den billigere DCD-2500ne. Og man kan desuden ikke afspille SACD i HD-opløsning via digitaludgangen.

Lydkvaliteten

Men lad os, efter at have set på alle begrænsningerne, rette fokus på det, som Denon DCD-A110 faktisk kan – nemlig at afspille fysiske, digitale musikmedier. For det gør den strålende.

Da de er skabt til at fungere sammen, blev DCD-A110 tilsluttet Denon PMA-A110-forstærkeren. Og for at vurdere kvaliteterne i digitaldelen i afspilleren blev der lyttet både via analogindgangen på forstærkeren og med digital forbindelse – og dermed uden om denne.

Begge dele lød rigtig godt. Men det lød bedst gennem DCD-A110’s digitalkonverter, selv om forskellene var små. I begge tilfælde bliver man præsenteret for et stort og harmonisk lydbillede, hvor illusionen af optagerummet tegnes præcist op, både i bredden, dybden og højden. Et kendetegn, der mere handler om forstærkerens kvaliteter end om CD-afspilleren, og som svarer til, hvad jeg har hørt med andre kilder.

Ægte klang

Der, hvor det lykkes at hæve barren, er når det handler om nærhed og integritet. Med DCD-A110 som “analog” kilde får instrumenter og stemmer fremme på scenen en anelse mere liv. En violin lyder lidt mere som en fysisk violin, og trommer og bækkener står lidt mere overbevisende i rummet foran lytteren. Det er små forskelle, og vi taler om en relativ forbedring fra et i forvejen højt niveau.

Kunne jeg ikke sammenligne direkte, ville jeg absolut ikke savne ægthed og nærvær på “Somewhere Over The Rainbow” med GinmanBlachmanDahl (The Velvet Blues, The Dali Jazz Edition). Men det lyder en tand bedre via DCD-A110’s digitaldel.

Samme historie gentager sig på testklassikeren “I’m Confessin’” fra Jazz at the Pawnshop: Vibrafon og saxofon står flot i rummet på en lidt mere tilstedeværende måde end gennem forstærkerens digitalindgang. Så man næsten får lyst til at gå hen og røre ved den. Men altså stadig en forskel på et subtilt niveau.

At forskellene mellem analogudgangen på DCD-A110 og digitalindgangen på PMA-A110 er små, siger næsten sig selv. Der sidder nemlig samme digitalprocessor (Ultra AL-32) og digitalkonverter (4 x Burr-Brown PCM1795) i begge apparater, men kun CD-afspilleren har den diskrete filterdel. Men en forskel er der. Om man vil betale så meget ekstra for at realisere den, bliver en personlig vurdering – til godt 20 af de lange.

Konklusion

Mens jeg var svært begejstret for jubilæumsforstærkeren Denon PMA-A110, lander DCD-A110 mere i den bløde mellemvarekategori. Ikke i den forstand at der er tale om nogen metervare, men fordi den henvender sig til en snævrere målgruppe – som den ender med at give mindre til.

Lydmæssigt er der ikke en finger at sætte på Denon DCD-A110. Den leverer varen, og den trækker detaljer ud af dine CD’er (og eventuelle SACD’er, som du tilfældigvis måtte have stående). Den gør det endda på en charmerende måde. Men den gør det altså kun en smule bedre, end DAC’en i PMA-A110 ville gøre det med alle mulige andre afspillere, tilsluttet via digitalindgangen.

Derfor ville jeg hellere opgradere anlægget med forstærkeren. Og bruge digitalindgangen til at løfte min eksisterende CD-afspiller. Har man råd til dem begge, vil de på den anden side udgøre et smukt par i stereoreolen.

Som det er, bliver DCD-A110 et statement som den endelige CD-afspiller. Det er fint og flot. Men den kunne være blevet et digitalt centrum i anlægget, hvis andre lydkilder havde kunnet udnytte den lækre DAC.