TEST: Denon DP-3000NE

Der var engang, hvor Denons ingeniører var blandt Japans dygtigste til at lave pladespillere.  Ordentlige, seriøse konstruktioner med direkte drev, avancerede tonearme med motoriseret løft og retur, monteret i massive kabinetter med elektronisk kvartskontrol.  

Pladespillerne var ikke blot teknisk avancerede, de leverede også fantastisk lyd, de fleste af dem. Sammen med en god pickup kunne en pladespiller fra Denon udfordre de bedste fra England og Tyskland i 70’erne og 80’erne.  

Men så mistede de pusten.   

I de seneste 25 år har Denon ikke ulejliget sig med at udfordre nogen som helst. Med undtagelse af en limited edition-pladespiller er de fleste pladespillere blevet lavet i billige plastikkabinetter med uinteressant lyd og af tvivlsom kvalitet.  

Samtidig er salget af vinylplader steget til højder, som ikke er set siden slutningen af 80’erne.   

Denne udvikling er ikke gået ubemærket hen hos Technics og Yamaha, som begge har lanceret nye premium- og high-end-pladespillere. Med en vis grad af succes, især for Technics, som i perioder har meldt udsolgt af visse modeller.   

Vi kan kun gætte, men formentlig har nogen i Denon-systemet bemærket, at der er en efterspørgsel efter gode pladespillere. Med DP-3000NE er de tilbage med en pladespiller, der er som taget ud af et Denon-katalog fra 80’erne. 

Solid konstruktion

Den ser helt fantastisk ud på billeder og er endnu mere fantastisk i virkeligheden. DP-3000NE følger traditionen med direkte drev og et massivt chassis. Vægten er over 18 kilo, og pladespilleren er over 60 cm bred.  

Tidligere tiders servo tracer-arme med avanceret elektronik er blevet erstattet af en mere traditionel s-formet arm med aftageligt pickup-hus og højdejustering. Den ligner meget en Denon DA-309 fra 70’erne. Masse, længde, overhæng og offset-vinkel er den samme på den nye arm som på DA-309.  

Pladespilleren leveres ikke med pickup, men jeg satte en Denon DL-103R på, som er en fremragende moving coil-pickup og lidt af en legende i premium-klassen. Den så første gang dagens lys som DL-103 helt tilbage i 1962.   

Det burde være et godt match, tænkte jeg.  

Den S-formede arm er 244 mm lang og har medium masse. Den leveres med en ekstra modvægt, som skrues ind i enden af armrøret. Ifølge Denon kan armen derefter håndtere en pickup-vægt på op til 26 gram. Med undtagelse af enkelte versioner af Ortofons SPU-pickupper er det få pickupper, der vejer så meget.  

Denon DL-103R vejer 8 gram og passer perfekt i Denon-armen, og det skulle da også bare mangle.    

Armen kan justeres op til 9 mm i højden med et greb på siden af armens base. Der finder man også justering af anti-skating. 

Digital motorstyring

Det aftagelige pickup-hus i aluminium har standard SME-fatning, hvilket gør det muligt at bruge pickup-huse i andre materialer.   

En 16-polet børsteløs motor med 12 spoler drives af en switch mode-strømforsyning og styres af en PWM-algoritme (pulse width modulation), som skal give motoren stabil spænding og den lavest mulige afvigelse. Oven på den hviler en 30 cm aluminiumstallerken, som har en 3 mm tynd stålplade på undersiden for at hindre, at metallet ringer – og for at dæmpe resonanser. Øverst er der placeret en gummimåtte.  

Vores måling af rotationshastigheden viste 33,15 rpm med 0,56 procents afvigelse. Det er omtrent, hvad Denon specificerer for DP-3000NE. Men det er stadig højere end målingerne for Texhnics SL-1200G (0,04 procent) og Regal Planar 3 50th (0,01 procent).   

Det er dog stadig inden for margenen, og frekvenssvingningerne, eller wow og flutter, blev målt til relativt lave 0,3 procent, hvilket er lavere end for Rega’en, men højere end for Technics-pladespilleren.  

Jeg noterede mig, at afspilleren ikke var særlig følsom over for vibrationer trods fraværet af et fjederophængt chassis. Vægten hjælper selvfølgelig, men den hviler også på fire højdejusterbare metalfødder med et stort fodaftryk. 

Smooth operator

Denon-pladespilleren leveres med et aftageligt strømkabel og signalkabel. Den leveres også med et lækkert støvlåg, der er formet efter den pæne ibenholt-finerede plint, og en single-adapter, der er udformet som en pladevægt. Den har for lidt masse til at have nogen funktion som vægt, men den ser godt ud.  

Pladespilleren starter med det samme, når man trykker på start/stop-knappen. Hastighedsomskifteren finder du på højre side. Hold den nede og tryk på start/stop, hvis du vil afspille 78 rpm-plader.  

I de første par uger med DP-3000NE skiftede jeg mellem forskellige pladespillere, men jeg oplevede, at der var noget særligt tiltalende ved lyden fra Denon-grammofonen. Først troede jeg, at det var, fordi jeg kender pickuppen så godt, at genkendelsen også udløste anerkendelse, men det viste sig ikke at være hele sandheden.   

Med Pat Methenys Lodger fra albummet Side Eye NYC havde jeg forventet, at den elektriske guitar og orglet ville smelte sammen til en vanskeligt definerbar masse, men fra trommestikkernes kantslag i starten til guitarsoloen længere inde i nummeret dissekerede Denon-afspilleren lydbilledet og placerede musikerne i et overbevisende stabilt og veldefineret stereoperspektiv.   

Keith Jarretts Bordeaux Concert fra 2016 i 12 dele lyder storslået på Denon-pladespilleren. Det enorme Steinway & Sons-flygel gengives med en dybde, der får luften i rummet til at sitre ved de laveste frekvenser. Det lyder aldrig hårdt, skarpt eller skingert. Flyglets klang er blød, men fast og dynamisk nok til at gengive musikken med troværdighed.  

En Technics SL-1200G med en Ortfofon Cadenza Bronze eller Black, eller Rega Planar 8 med Ania MC har lidt større dynamisk kontrast end Denon-pladespilleren med DL-103R, men Denon-pladespilleren giver en række instrumenter mere end en antydning af den organiske, fyldige lyd, der skaber begejstring.  

Samtidig er der mere klang og detaljer her end i en Rega Planar 6 eller Pro-Ject X8, og der er mere tyngde i bassen. Slagtøjet på Dire Straits Love Over Gold og Private Investigations lyder kraftfuldt og veldefineret. Bassen gengives med mere tyngde end på en Planar 6, men er ikke så skarpt defineret, som hvis man sammenligner med bassen fra en Planar 8. 

Konklusion

Med DL-103R lyder al musik silkeblød og meget veldefineret. Lydbilledet er åbent, fyldigt og klangfuldt. Det eneste, jeg savner, er større dynamisk kontrast og måske lidt mere tyngde i dybbassen. Med en endnu bedre pickup er det altid muligt at hente mere ud af rillerne, mere dynamik, flere detaljer, dybere bas, blandt andet. Men selv med den prisvenlige DL-103R er Denon-pladespilleren et meget attraktivt køb i prisklassen, og absolut blandt de mest solide pladespillere, vi har testet – uanset klasse.