TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Denon DP-450 USB

Pladespiller med digitaloptager

Med DP-450 USB kan du gemme dine lp’er digitalt og samtidig nyde den varme vinylklang.

Af / 06/01/2019 - 13:31
Denon DP-450 USB

Lyd & Billede mener

  • Praktisk og brugervenlig med varm lyd og optagelser i cd-kvalitet.
  • Lyden mangler opløsning og detaljer, begrænset dynamik.

Ideen er knaldgod for alle, der synes, at det ville være rart at kunne digitalisere pladesamlingen. Enten for at have en digital kopi, der kan afspilles på den bærbare eller mobilen, eller for at arkivere gamle lp’er.

Der findes flere pladespillere med denne mulighed. Såsom Denon DP-450 USB, en tilsyneladende simpel remdrevet grammofon med hastighedsomskifter til 33-, 45- og endda 78-plader.

Sidstnævnte kræver en anden nål, men det er ikke det væsentlige ved denne pladespiller. Denne udgave – der findes også en uden, kaldet DP-400 – har nemlig indbygget optager.

Foran pickuppen, på fronten af pladespilleren, er der en USB-port, hvor man kan tilslutte en USB-stick og optage fra vinyl. Enten i MP3-kvalitet (192 kHz) eller 16 bit cd-kvalitet. Det vælges med knapper på fronten. Tryk for at starte og tryk igen for at stoppe optagelsen.

Lydfilerne kan redigeres på en pc med Windows 10 – Mac understøttes ikke – og overføres til andre digitale afspillere. Hvis man vil.

Annonce

Denons pladespiller kan også kobles til aktive højttalere eller en forstærker uden pladespillerindgang, men også til en med phono-indgang. Valget gøres med en knap på bagsiden. Dér kan man vælge imellem pladespillerens interne RIAA-trin og eksternt.

Der er i øvrigt også en knap, som aktiverer autostop, så pladespilleren stopper, og armen løftes og returneres til armholderen. Det fik vi dog ikke til at virke på vores eksemplar.

Varm lyd og afslappet dynamik

DP-450 USB leveres med et støvlåg, der lægges over og ikke er hængslet. Det kan sættes på højkant i en medfølgende holder og kan virke noget upraktisk, men i betragtning af at de fleste pladespillere lyder bedre uden støvlåget, er det ikke sikkert, at det er så dumt. Støvlåget kan nemlig ikke være på, når man spiller plader.

Den medfølgende pickup er monteret på et aftageligt pickuphus og har integreret nålebeskytter.

de dp450usb lokk 47963
Støvlåget er ikke hængslet, men kan parkeres i en bordholder. (Foto: Denon)

Det er muligt, at DP-450 USB kan lyde endnu bedre med en bedre pickup. Lyden fra pladespilleren giver klaveret på Radka Toneffs Fairytales en meget varm og fyldig klang. Men der mangler nuancer og opløsning, hvilket jeg bl.a. kunne høre på Dire Straits’ Love Over Gold. Hvor detaljerne i musikken kommer dårlig frem i lydbilledet.

Pladespilleren leverer fyldig bas, men ikke noget særlig dynamik. Resultatet er, at musikken lyder livløst og kedeligt.

Hvis man ikke har brug for USB-optagelse, er D-400 næsten en tusse billigere og et bedre køb. Ellers er Audio-Technica AT-LP5 og Reloop HiFi Turn5 også bedre køb – eller Yamahas trådløse Vinyl 500, der koster det samme. Og lyder meget bedre.

Konklusion

USB-optagelse giver brugeren mulighed for at digitalisere musiksamlingen, men så mener vi, at lyden bør være bedre end det, Denon D-450 USB formår at levere. 16 bit optagelsen fra Dire Straits’ Love Over Gold afspillet på vores referenceanlæg afslørede, at Denons pladespiller desværre ligger et stykke efter de bedste grammofoner i samme prisklasse, hvad lydkvaliteten angår.

picture1 picture2
<
>
Støvlåget er ikke hængslet, men kan parkeres i en bordholder.
Karakter
Denon DP-450 USB
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget