TEST: Denon PMA-1600NE

Denon PMA-1600NE ligner en klassisk forstærker fra dengang, da japanerne var hi-fi-verdenens herskere, og man virkelig forstod at lave sølvskinnende stereoforstærkere.

Forpladen domineres af en gigantisk volumenknap, og alting virker så genkendelig trygt, at man ikke kan lade være med at synes om den. Ud over volumenknappen er der bas- og diskantkontrol, balanceknap og indgangsvælger på fronten. To små knapper kan henholdsvis slå digitalsektionen fra og springe tonekontrollerne over. Indgangsvalget vises i et klart og letlæseligt display.

På bagsiden finder man to sæt solide, forgyldte højttalerbøsninger samt et fuldt sæt analoge og digitale indgange. Også pladespillerindgang med MC-forstærker og en USB-B-port, så forstærkeren kan bruge en computer som signalkilde. På den måde kan du f.eks. lytte til streamet musik fra Tidal og Spotify i højeste kvalitet. Al digital signalbehandling sker i øvrigt i 32 bit opløsning.

Der er ikke nogen subwoofer-udgang – den slags pjank havde man ikke i 70’erne. Til gengæld er der noget, jeg ikke har set længe: Et sæt rec out-bøsninger til båndoptager! Bemærk i øvrigt, at de to sæt højttalerbøsninger altid er tilkoblet samtidig. Praktisk til bi-wiring, men ikke hvis man vil vælge imellem to sæt højttalere.

Når Denon har valgt at lave et reboot af den klassiske stereoforstærker anno sen-70’erne, kan det næsten ikke undre, at den mangler enhver form for trådløse funktioner. Hvis du vil have Bluetooth, Spotify Connect eller netradio, må du købe en modtager og koble den til forstærkeren. Den slags sælger Denon selvfølgelig også, og hvis du vælger en af samme mærke, kan fjernbetjeningen også styre den.

Ligesom på dens klassiske forbilleder er der er ikke sparet på lækkerierne inden i PMA-1600NE. Denon PMA-1600 er en klasse AB-forstærker – et princip, der er blevet brugt gennem årtier. Og strømforsyningen er opbygget, som man gjorde i stereoens storhedstid: Med en solid transformator og lige så solide ladekondensatorer. Ikke noget switched mode-halløj her!

Man skal derfor tage rigtig godt fat, når de knap 20 kg skal ud af emballagen og bugseres på plads. Det er en af de tungeste 70-wattere, vi har haft fat i længe. Det lover godt for strømkapaciteten og dermed bundtrækket. At der er kræfter i den, vidner også effektopgivelsen i 4 ohms belastning om: Den er præcis dobbelt så stor som i 8 ohm – altså 140 watt. Sådan skal det gøres!

Lydkvalitet

En stadig større del af de forstærkere, der kommer forbi vores testrum, er af klasse D-typen, der giver masser af watt for forholdsvis få kroner sammen med høj effektivitet. Og selv om hver klasse D-forstærker er unik, er de er i almindelighed kendetegnet ved et overvejende neutralt eller lidt køligt lydbillede.

Klasse AB-forstærkeren Denon PMA-1600NE er en helt anden sag. Fra første takt præsenteres man for et varmt og behageligt lydbillede. Ikke sådan at forstå, at lyden er mørk. Men stemmer får en lidt dybere og varmere glød, og rytmegruppen mander sig en smule mere op, når man lytter via PMA-1600NE.

Forstærkeren er i det hele taget i sit es på rytmisk musik. Ginger Baker og Jonas Hellborgs “Time be Time” fra albummet Middle Passage giver automatisk fodstamp på rytmen. Også mere elektroniske rytmer nyder godt af den solide, faste bund. Abney Parks udgave af “I am Stretched on Your Grave” er fuld af mærkelige syntetiske lyde. Men hold da op, hvor det rykker!

Denon PMA-1600NE har i det hele taget en meget engageret spillestil. Når sangeren eller musikerne er tæt på, kommer vi helt tæt på, og lyden kommer helt frem foran højttalerne.

På den måde er den meget forskellig fra NAD C388, der også er en klassisk udseende stereoforstærker. De to forstærkere koster præcis det samme, men har hver sin lydfilosofi. Hvor Denon er engageret og varm, er NAD analytisk og neutral. Og hvor Denon er fremadvendt, har NAD sin force i at give en illusion af dybde i scenerummet.

Konklusion

Hvis du er til rock og vil have det serveret både rent og højt, er Denon PMA-1600NE et af de bedste bud til prisen lige nu. Sjovt nok også foran NAD C388, som vi testede i forrige nummer. NAD-forstærkere var ellers nærmest obligatoriske på teenageværelser i 1980’erne, gerne parret med et sæt Cerwin Vega-højttalere.

I dag er rollerne tilsyneladende byttet om, og NAD’en kommer først i mål, når det gælder klassisk musik og præcis gengivelse af koncertsalsfornemmelsen. Vil du derimod hygge dig i varmt og venligt selskab og have musikken serveret levende, intimt og tæt på i din stue, skal du vælge Denon. Det tæller også på positivlisten, at der både er en glimrende DAC indbygget og et lige så fint RIAA-trin til vinyldyrkerne. Endda med forstærker for moving coil-pickupper.

Du kan godt finde lignende egenskaber i forstærkere fra Hegel og Rotel, men så skal du lægge nogle flere af de lange på disken.