Afspilleren fra Primare minder grundlæggende om Technics SL700M2 og Marantz SACD 30n, bortset fra at den ikke har lydindgangen og understøttelse for SACD-afspilning.  

Den er i lighed med de andre to solid og tillidvækkende bygget, med en støjsvag CD-mekanisme (her fra TEAC), og den kombinerer CD-afspilning med højopløst streaming fra de fleste formater. Bortset fra MQA, som stort set kun bruges af Tidal. 

Den er opbygget som en CD-afspiller med Primares Prisma-streamingmodul integreret, og den har digitale udgange for dem, som vil bruge en separat digitalkonverter.   

I lighed med Technics SL-G700M2 er DAC’en hentet fra ESS, her er det en 8-kanals ESS Sabre ES9028PRO med 32 bit processering, som er benyttet. Den skal være mere dynamisk med et dynamikomfang på 129 dB, og den er meget støjsvag. 

Diskret udgangsdel

Primare er med rette stolt af sin ingeniørkunst, og CD35 Prisma er ikke nogen undtagelse. Her tænker vi ikke kun på byggekvaliteten, med at de har valgt et drivværk fra TEAC og opbygget udgangsdelen med diskrete komponenter. Akkurat som Technics har gjort i analogdelen. 

Printkortene er overvejende opbygget med overflademonterede komponenter (SMD), og afspilleren har både to- og firelags printkort for at holde signalvejene så korte som muligt.  

Streamingmodulet understøtter nu Roon og streaming fra Spotify Connect, men også via Google Chromecast og Apple Airplay, ligesom man kan streame trådløst fra hvad som helst over UPnP/DLNA. For eksempel fra Tidal. Interessant nok understøtter den også WiSA ligesom mange TV’er – LG f.eks. – og det betyder, at man kan streame fra TV’et til anlægget via Prisma-streamingmodulet i CD35. 

Lydkvaliteten

Selv om den ikke har indgange til separate lydkilder, kan man styre volumen fra afspillerens balancerede og ubalancerede udgange fra fjernbetjeningen. Volumenkontrollen kan slås fra i opsætningen på skærmen, hvis man skal tilslutte afspilleren til en forstærker. USB-A-indgangen på bagsiden understøtter op til 192 kHz / 24 bit lyd samt DSD 128 / 5,6 MHz.  

Fine sager, men til syvende og sidst er det lydkvaliteten, alt står og falder med. Og dét er en disciplin, Primare-afspilleren behersker til fulde. Selv på de små Dynaudio Special Forty, drevet af vores pålidelige Hegel H190, leverede afspilleren Roheys Tell Me over netværket med en halv oktav ekstra i bassen, sammenlignet med Technics SL-G700M2. Den præsenterer også musikken med større dynamisk kontrast. Noget som blev meget tydeligt på Arild Andersen Groups Affirmation, spillet viaTidal HiFi over AirPlay. Her var fokus strammet til, og slagtøjets kontrast til kontrabassen, klaveret og saxofonen var tydeligere. 

Musikken flyder fint med flere detaljer, og man mærker snarere end fornemmer, at Primare har arbejdet meget med det analoge udgangstrin på CD35 Prisma. 

Men det er med en CD i skuffen, at de lydmæssige forskelle mellem Primare og Technics er tydeligst. Slagtøj og kontrabas på Butch and Butch fra Up For It-CD’en med Keith Jarrett Trio gengives med både mere dybde og kraft. Klaveret lyder måske ikke lige så varmt og fyldigt som hos Technics, men det er bedre fokuseret og klinger mere i rummet. 

En udskiftning til Al Jarreaus Cold Duck på CD cementerer bare indtrykket af en afspiller, som har fuld kontrol over dynamikken og skalaen i lydbilledet. Intet bliver gjort halvt her, og der er mere spræl i guitarsoloen på Cold Duck. Lydbilledet er større, der er mere dybde, når man afspiller CD’er, og Primare-afspilleren minder om en del dyrere afspillere, vi har testet, når det gælder måden at gengive musikken med autoritet på. 

Konklusion

Hvis man lægger mest vægt på, hvordan CD-samlingen lyder, er Primare CD350 Prisma CD-streameren, man skal have. Så længe fraværet af indgange ikke betyder noget, i hvert fald. De lydmæssige forskelle mellem Technics og Primare er ikke så store, når man spiller musikken trådløst. Men på CD’er rykker Primare-afspilleren fra med bedre basgengivelse, større dynamisk kontrast, skarpere fokus, og finere detaljegengivelse.  

Også i denne test: