TEST: EAM Lab Studio 362

Hvor hi-fi-entusiaster for længe siden sværgede til separate enheder til hver eneste del af signalkæden – og selvfølgelig ikke kunne leve med en integreret forstærker, for det job skulle jo fordeles på for- og effektforstærkere – så har integrerede forstærkere de seneste år fået den respekt, de fortjener.

Hi-fi-producenterne har lært at afskærme de forskellige komponenter bedre og tilbyder integrerede forstærkere, der tilsyneladende har få begrænsninger sammenlignet med separate forstærkere: Man får rigeligt med effekt, et praktisk format uden unødvendige bokse, færre ledninger og mere lyd for pengene. Det gælder også for premium- og high-end-klassen.

Fleksibilitet med effektforstærker

Der kan dog stadig være flere fordele ved at vælge den separate løsning. Især hvad angår fleksibilitet og muligheden for at vælge den rigtige enhed til det job, der skal gøres.

Mange har i dag et eksisterende anlæg, som de vil forbedre eller gerne vil kunne udvide i fremtiden. Så kan separate enheder være vejen frem. Er du tilfreds med lyden og vil bare have mere kraft? Udskift effektforstærkeren. Savner du digitale indgange, men er ellers tilfreds med forstærkeren? Udskift forforstærkeren.

Med separate forstærkere kan man i højere grad forbedre lydkvaliteten i anlægget bid for bid, mens man er mere låst med en integreret løsning.

Kraftig italiener

Studio 362 er en effektforstærker fra italiensk EAM Lab. For mit vedkommende føler jeg, at italiensk hi-fi ofte bærer hjertet udenpå. Uanset om det er et par Sonus faber- eller Rosso Fiorentino-højttalere eller en Norma- eller Gold Note-forstærker, så bærer hele kreationen præg af, at producenterne har gjort sig umage.

Og de elsker selve håndværket. Kabinetterne er udført med følsomme italienske hænder og klæder det silkebløde, glatpolerede lydbillede. Nok til at forføre hvem som helst.

Power Amplifier Studio 362 fra EAM Lab skiller sig lidt ud i den henseende med et mere industrielt og kantet udseende, end man normalt forbinder med italiensk hi-fi. Men så er det også i en helt anden prisklasse, end man normalt forbinder med italiensk hi-fi, plus en vægt på 30 kilo og hele 230 watt pr. kanal i 8 ohm.

De første 10 watt opereres der i ren klasse A for renest mulig lyd. Og hvis man synes, det lyder af lidt lidt, så er det faktisk kun store transienter – og de tilfælde, hvor man vil spille meget højt – der kræver mere effekt.

I øvrigt kan EAM Lab det med kraft, hvis de vil. Se f.eks. Reference 152A, som de hævder leverer hele 2 x 150 watt i ren klasse A. Den koster da også fem gange mere end Studio 362 …

Studio 362 er på sin side bygget mere som en klods. Den er høj, og den er tung – men ikke så dyb. Siderne er helt dækket af køleribber, og foran på aluminiumfronten sidder der to store VU-metre med blå bagbelysning.

Lysende indmad

Hvis man åbner låget og kigger ned, sidder der blå lysdioder indeni. Det minder faktisk lidt om en gaming-PC. Lysdioderne er dog praktiske i serviceøjemed. De kan nemlig fortælle, hvor fejlen ligger, hvis forstærkeren ikke fungerer.

Dual mono

Studio 362 er en såkaldt dobbelt eller dual mono-konstruktion, hvor venstre og højre kanal er symmetriske og adskilt med hver sin transformator. I dette tilfælde med en samlet elektrisk kapacitet på 1200 VA. Med dual mono forhindrer man signalblødning mellem kanalerne og opretholder dermed et optimalt stereosignal.

Balanceret

Forstærkeren har desuden balancerede kredsløb, og i stedet for en manuel omskifter mellem RCA og XLR registrerer den selv, hvad der er tilsluttet, og skifter så til det rigtige kredsløb – 22 kilo-ohm impedans i ubalanceret tilstand (RCA) eller 47 kilo-ohm i balanceret ( XLR).

Udgangstrinnet har høj båndbredde og er af typen Darlington. Det er et princip, hvor bipolære transistorer er forbundet to og to, så den strøm, der forstærkes af den første transistor, forstærkes yderligere af den næste. Det giver mere effektiv forstærkning, end hvis de to transistorer skulle arbejde separat. I Studio 362’s tilfælde anvendes seks par transistorer pr. kanal af typerne MJL 3281 og MJL 1302.

EAM Lab har forsøgt at gøre signalkredsløbene så korte som muligt uden unødvendige komponenter, der kan skabe interferens og vibrationer, der fungerer som mikrofoner og introducerer støj i signalet.

Lav følsomhed

Sluttet til vores egne italienske højttalere, de trofaste Sonus faber Olympica III, prøver jeg først at koble den på alle måder fine DAC Hegel HD30 direkte i den balancerede indgang på forstærkeren. DAC’en har trods alt både variabelt udgangsniveau og desuden indbygget AirPlay, hvilket normalt gør tilslutning meget nemt. Men det kan jeg godt glemme.

Det viser sig nemlig, at EAM Labs effektforstærkere har meget lav følsomhed på indgangen. Med andre ord har man brug for en forstærker med høj gain, fordi udgangssignalet direkte fra lydkilden ikke er højt nok.

Det virker som en svaghed, men har også en fordel. Nemlig at man øger signal/støj-niveauet ud fra lydkilden med potentielt renere lyd som resultat.

Lyden af EAM Lab Studio 362

Med forforstærkeren Hegel P30 koblet imellem kan jeg skrue lydniveauet et godt stykke over klokken 12 på forforstærkeren, og så begynder der at komme liv i testrummet.

Bruce Springsteens følsomme ballade “One Minute You’re Here” står flot ud i rummet med fine detaljer fra klaver, strygere og en blid tamburin, der sniger sig ind. Her er der masser af luft, samtidig med at fundamentet i bassen er til at tage og føle på.

Masser af følelser

Er det følelser, du vil have? Prøv den levende indie-legende Father John Misty og hans nummer “One of Us Cannot Be Wrong”. Lidt beskidt lydbillede, hvor de vigtige detaljer med en middelmådig forstærker er pakket ind i grødomslag. Men ikke her. I stedet får man følelsen af at befinde sig i øvelokalet med et yderst sammenspillet band.

Instrumenterne er ganske vist optaget med mikrofonen længere væk end normalt, men klangbunden i hvert instrument kommer alligevel godt frem. Og i slutningen af nummeret, når Father John begynder at skrige rustent og emotionelt, myldrer gåsehuden frem.

Hvis man er glad for klassisk musik, giver Studio 362 lidt ekstra fylde i celloer, kontrabasser og store horn, men uden at det tager fokus væk fra trompeter, violiner og klarinetter. Det gør Händels Water Music og satsen “Hornpipe” til en dejlig oplevelse. Der er usædvanlig god plads til hvert instrument, men samtidig har man den lille varme – uden at det er overdrevet.

Feststemning

“F/2020” med Avenue Beat og Jessie Reyez som gæstevokalist er en slags depressiv corona-festsang for én gæst. Men den har et heftigt beat med dyb og lækker bas.

Sonus faber-højttalerne er ikke specielt tungtdrevne, men der skal en del til for at få dem til at lyde rigtig fedt. I den henseende skuffer Studio 362 ikke. Her er der benhård kontrol, samtidig med at vokalerne i mellemtonen gengives med en fin glød. Alt sammen, mens vinduesviskerne – også kendt som VU-metrene – står og vinker i takt med musikken.

Og apropos fest, så har vi fået de gulvstående JBL HDI 3800 ind til test. Med intet mindre end tre 8 tommers basenheder, hvoraf to også spiller mellemtone. Og du kan tro, de fyrer løs!

Studio 362 giver mig virkelig lyst til at danse med Billie Eilishs “Therefore I Am” pumpende ud af JBL-højttalerne. Med benhård bas, masser af punch i både mellemtone og diskant – og i det hele taget noget af den mest sofistikerede party-lyd, jeg længe har hørt. Aldrig skarpt, bare fedt!

På dette tidspunkt står volumenhjulet på forforstærkeren på klokken 3! Det lyder ekstremt, men som sagt er dens indgangstrin ikke særlig følsomt.

Et unikum i prisklassen?

Jeg vil karakterisere EAM Lab Studio 362 som tæt på neutral, bare med en antydning af rosenrød klangkarakter. Samtidig er den mere åben og pågående end vores McIntosh MA7000, der nok begynder at nærme sig veteranstatus.

Forstærkeren er ikke så stram som Hegel H20 og heller ikke helt så detaljeret. Mola Mola Kula viser os også, at der er mange flere detaljer i al musik, end man gik og troede, og på mikrodetaljeniveau er det tydeligt, at Studio 362 hører hjemme i prisklassen omkring 20.000 kroner og ikke 50.000 eller mere.

Men hvad er der så af alternativer til denne pris? Altså, i klassen af seriøs hi-fi har de fleste aktører de senere år hævet sig over dette prisniveau, i hvert fald når man ser på antallet af watt. Der er derfor ikke så mange alternativer, hvad angår effektforstærkere. Men de findes.

Der er f.eks. Vera Audio P400/1000, som tilbyder intet mindre end 400 watt pr. kanal til 23.000 kroner. Den er meget mindre og lettere end Studio 362, da den bruger klasse D Hypex-forstærkning. Men det er stadig en fremragende forstærker med knivskarp præcision som sin største fordel. Den er endnu mere fokuseret end Studio 362, men har ikke den samme glød og varme.

Så er der Primare A35.2 på 200 watt og desuden den voldsomme 350 watt Rotel RB-1590. Jeg har ikke hørt nogen af dem endnu, så jeg kan ikke udtale mig om, hvordan de lyder i forhold til Studio 362.

De vil garanteret være lettere at have med at gøre, når det gælder valg af forforstærker – også hvis man helt vil omgå forforstærker og kun bruge en DAC med variabelt lydniveau.

Det fungerer ikke med Studio 362 på grund af den lave følsomhed på indgangene. Men at dømme ud fra mine erfaringer med de to nævnte ville det overraske mig, hvis de har italienerens varme, især i mellemtonen. De vil måske have et endnu skarpere fokus, men det er ikke altid det vigtigste. Det skal også siges, at de nævnte alle er nogle tusind kroner dyrere.

Konklusion

Vil du have en forstærker, der trækker følelserne frem i musikken og præsenterer alting i et stort rum – hvor man næsten kan tage og føle på hvert instrument? Så skal du tjekke Studio 362 fra italiensk EAM Lab ud.

Følsomme vokaler, store orkestre og dunkende festmusik – alt får plads på menuen. Og med 2 x 230 watt mangler der ikke kontrol. Selv besværlige højttalere går som en drøm.

Vi har i det hele taget kun ét ankepunkt mod denne effektforstærker, nemlig at indgangen har så lav følsomhed, at man er nødt til at bruge en forforstærker. Det maksimale lydniveau lige ud af en netværksafspiller eller anden lydkilde er nemlig ikke højt nok til at frigøre al den kraft, som forstærkeren rummer.