OutCast er et bærbart lydanlæg til indendørs og udendørs brug. Den store størrelse kombineret med den vertikale cylinderform minder nærmest om en højteknologisk papirkurv med knapper på. På undersiden sidder et heftigt 8 tommers bas-element, som spiller sammen med fire 360 graders højttalere omkring toppen. En kraftig forstærker på 100 watt driver det hele.
Genopladeligt batteri er indbygget. Giv det tre timers opladning fra flad tilstand, og du har ifølge producenten ti timers spilletid – på fuld lydstyrke!
Musikafspilleren kobles til OutCast via mini-jack kabel, eller brug den medfølgende iPod dock i iCast for at streame lyden tabsfrit fra en docket iPod eller iPhone. Hop fra nummer til nummer i spillelisten direkte på iCast, hvis du vil. Andre afspillere kan tilsluttes til iCast med mini-jack. Disse kan så ikke styres fra anlægget.
Bemærk, at iCast skal være tilsluttet strøm, så hvis du skal i parken eller på stranden, må afspilleren tilsluttes med kabel. OutCast kunne derfor godt have haft Bluetooth.
Lydkvalitet
Lyden fra OutCast er virkelig heftig. Anlægget kan spille højere end nogen af de andre i testen, og forstærkerkraften og det store bas-element kommer virkelig lyden til gode. Basgengivelsen er dyb, fyldig og kraftig. Hele frekvensområdet gengives med fabelagtig balance. Sangstemmer står klart frem fra musikken takket være en ren og dynamisk mellemtone, samtidig med at diskantgengivelsen er luftig nok til at gøre musikken svævende.
Da højttaler-elementerne sidder nok så tæt, er der ikke et vældig stort stereoperspektiv på lydbilledet, men det gør ikke undertegnede noget. De, der har råd, kan i så fald købe to og koble dem sammen. Det synes jeg ikke er nødvendigt.
Den oplevede lydkvalitet er lige så god trådløs som med kabel. Bare synd, at man er afhængig af strømudtag for at overføre lyden trådløst. Det her er testen bedste og kraftigste lyd. Men anlægget koster kassen, og det er bestemt ikke blandt de mest portable.
Også i denne test:
Harman/Kardon Go + Play Wireless
Balancerede toner
Den trådløse Bluetooth-version af Harman Kardon Go + Play er minimalistisk i både funktion og udseende. Men den lyder fabelagtigt.
JVC Boomblaster RV-NB90E
Originalen styrer stadig
Den originale JVC Boomblaster er fortsat noget af det fedeste til udendørs brug. Og den både ligner og lyder som en bazooka!
Sharp Boombox GX-M10
Et diskotek under armen
Med blinkende lys og et skrigende udseende er det umulig at overse Sharp GX-M10. Desværre slår lyden ikke til.
TDK Wireless Boombox ET-A73
Bærbar retro
TDK-anlægget gør sig bemærket med et herligt retro-udseende.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer