Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: 5 netværksforstærkere med streaming

Resumé

Efter at have testet fem forstærkere med streaming står det helt klart, at det her er fremtiden.

Skrevet af / 26/09/2013 - 11:29
5 netværksforstærkere med streaming
Audun Hage

Med en integreret forstærker står det én frit for vælge de højttalere, man ønsker. Og når forstærkeren har også indbygget streaming, er det bare med at få smidt cd-afspilleren ud og lade cd-samling gå samme vej. For digitale filformater betyder ikke dårlig lyd. Tværtimod kan de give bedre lyd end cd’er.

Testens fem forstærkere er alle kompakte, med strøm nok til at drive højttalere i moderat størrelse overbevisende. Men priserne varierer, ligesom både lydkvalitet og brugervenlighed.

Sonos Connect:Amp er måske den enkleste forstærker i brug. Automatisk opsætning og et krypteret netværk gør det nemt at sætte musikafspillere op i flere rum. Betjeningen er meget brugervenlig, og der er integreret understøttelse af Spotify og WiMP. Der er i det hele taget meget, der taler til Sonos’ fordel. Ulempen er manglende understøttelse af højopløst musik, men heldigvis fungerer det udmærket med normal musik i op til 16 bit/cd-kvalitet. Den har bare ikke lige så klippefast lydbillede og spændstig lyd som Bluesound.

Hvilket bringer os til Bluesound PowerNode. Brugerfladen er nærmest identisk med Sonos’. Det, der mangler, er Sonos’ desktop-app til Mac og pc, som gør det endnu nemmere at synkronisere med musiksamlingen. Til gengæld understøtter Bluesound højopløste musikfiler, og den har en mere kontrolleret og dynamisk gengivelse af musikken end Sonos. Bassen er mere kontrolleret, og lydbilledet varmere. Den har ikke Spotify i skrivende stund, men til gengæld understøtter den WiMP’s nye hi-fi-abonnement med tabsfrit FLAC-format. Alt i alt synes vi, at Bluesound er testens bedste køb.

Lidt dyrere end Bluesound er Simple Audio Roomplayer I. Som navnet antyder, er det en meget simpel afspiller at få til at virke. Betjeningsmæssigt har den nogle mangler, men rygtet vil vide, at en kraftig opdatering af styresystemet er på vej i løbet af sommeren. Lydmæssigt er det her er et seriøst alternativ til dem, der hellere vil have mulighed for at spille højopløst musik fra harddisk end komprimeret musik (WiMP og Spotify) fra nettet.

Et trin op i pris finder vi to forstærkere. Den ene er Pro-Ject Stream Box DSA. Her er både digitale og analoge indgange såvel som internetradio og streaming af mange musikformater – også højopløste. Men ingen Spotify eller WiMP. Lydmæssigt forsvarer forstærkeren sit prisskilt ved at give et varmt, fyldigt lydbillede med god baskontrol og langt bedre opløsning end de billigere forstærkere. Brugervenligheden er en anden sag. Fjernbetjenings-app’en er forhistorisk, uden søgefunktionen eller mulighed for at komponere spillelister.

Naim UnitiQute 2 er lydmæssigt endnu et trin op fra Pro-Ject og altså testens klart mest vellydende forstærker. Den har også analoge og digitale indgange og understøtter højopløste musikfiler. Heller ikke Naim har indbygget streaming fra Spotify eller WiMP. Men den har en langt mere brugervenlig fjernbetjenings-app, især til iPad. Vi ville ønske, at artistsøgning ikke kun gav info og diskografi på kunstneren, men også links til det lokale musikbibliotek. Men brugervenligheden er faktisk god og overskuelig, og med den lydkvalitet er der ingen tvivl: Bedst i test!

Også i denne test:

5 netværksforstærkere med streaming

Naim UnitiQute 2

Suveræn lydkvalitet

Naims nuttede forstærker skal ikke undervurderes. Under Davids dragt skjuler der sig et musikalsk talent med Goliats kræfter, som kan konkurrere med langt dyrere løsninger.

Potent lydkvalitet Effektiv betjening
Mangler musiktjenester
Læs hele testen

Pro-Ject Stream Box DSA

God lyd, Svær at bruge

Forstærkeren fra Pro-Ject er dyr og lyder rigtig godt. Desværre er brugerfladen forhistorisk, og det er ikke muligt at lave spillelister direkte i afspilleren.

Lyder godt Mange tilslutningsmuligheder
Mangelfuld app Ingen streamingtjenester
Læs hele testen

Simple Audio Roomplayer 1

Højopløst udfordrer

Skotske Simple Audio er en forholdsvis ny udfordrer på streaming-markedet, og deres Roomplayer I er et interessant alternativ til de mere etablerede mærker.

Livlig lydkvalitet God byggekvalitet
Mangelfuld fjernbetjening
Læs hele testen

Bluesound PowerNode

Prisbilligt hi-fi-alternativ

I den overkommelige ende af skalaen satser Bluesound PowerNode på god lyd i en brugervenlig indpakning. Og selv om der mangler noget dybbaskontrol, giver den samlet set mest for pengene.

Fantastisk lyd Understøtter højopløst lyd Indbygget WiMP HiFi
Mangler lidt power Besværlig manuel deling
Læs hele testen

Sonos Connect:Amp

Multirums-kongen

Sonos er en af ​​de førende producenter af trådløse lydsystemer. Det er ikke svært at forstå, for Connect:Amp er en drøm at bruge og understøtter de mest populære musiktjenester.

Superb brugervenlighed Understøtter Spotify og WiMP
Spiller ikke højopløste musikfiler
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Det enkleste er det bedste

Verdensklasse!

Scroll to Top