TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Harman Kardon Citation Amp

Stor forstærker i lille pakke

Citation Amp kan streame næsten alt, og det med bedre og større lyd end de fleste i klassen. Tag jer i agt, Sonos!

Af / 12/01/2022 - 12:00
Harman Kardon Citation Amp

Lyd & Billede mener

  • Kraftig og fængende lyd, let at bruge. Understøtter det meste, du har behov for.
  • En USB-DAC-indgang ville have gjort den til den perfekte desktop-forstærker.

Citation er navnet på Harman Kardons familie af højttalere og forstærkere med indbygget musik-streaming. Men hvor andre multirumsproducenter som Sonos og Bluesound bruger deres egen, låste teknologi, benytter Harman Kardon standardiserede streaming-teknologier som Google Home og Apple AirPlay 2.

Dermed kan du koble Citation-produkter sammen med andre streaming-produkter med de samme teknologier og styre dem med stemmen via talehøjttalere eller et smart-ur og desuden afspille musik direkte fra de apps, du kender.

Læs også Sonos Amp Endelig en Sonos-forstærker kraftig nok til at drive ordentlige højttalere med overbevisning. Og selvfølgelig med fuld multirumsfunktion.

Men Citation-produkter fungerer også særlig godt sammen med andre Citation-produkter. F.eks. kan forstærkeren Citation Amp kobles til et par højttalere og med dem drive bagkanalerne sammen med en Citation-soundbar.

HK Citation Amp spread
(Foto: Harman Kardon)

Billig streaming-forstærker

Harman Kardon Citation Amp, som er denne forstærkers fulde navn, er beregnet til at drive et par helt almindelige højttalere. Det betyder, at du kan puste støvet af dine gamle favorithøjttalere og inkludere dem i det moderne hjem. Teknologien står forstærkeren for.

Let at tilslutte

Mange tror, det er vanskeligt at tilslutte og bruge en moderne streaming-forstærker. Det kan det da også være, men i dette tilfælde er det såre enkelt. Slut Citation Amp til strøm, Download Google Home-app’en til din smartphone, hvis du ikke allerede har den, find forstærkernavnet øverst på skærmen, og klik på det. Derefter gennemgår du opsætningen trin for trin, og vupti!

Annonce

Forstærkeren er nu tilsluttet, og du kan spille musik fra din favorittjeneste, trykke på højttalersymbolet i et af hjørnerne på skærmen og vælge din forstærker. Og spille musik i ét væk! Synes du Wi-Fi bliver for ustabilt, kan forstærkeren alternativt sluttes til netværket med Ethernet-kabel.

HK Citation Amp vs Sonos Amp rear
I modsætning til Sonos Amp har Harman Kardon Citation Amp både analoge og digitale tilslutninger, men de har begge HDMI-indgang. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Tilslutninger

Citation Amp har også andre tilslutninger, f.eks. Bluetooth, og desuden en analog line-indgang, hvor f.eks. en pladespillerforstærker (RIAA-trin) kan sluttes til. Optisk og koaksial digitalindgang findes også, men det måske allerbedste er, at den har HDMI-indgang. Slutter du denne til TV’ets HDMI-indgang mærket ARC, har du nu et stereoanlæg, som afløser TV’ets indbyggede højttalere. Det er næsten latterligt, hvor meget bedre lyd du får!

Mange streaming-forstærkere styres udelukkende fra mobiltelefonen, men her medfølger der en fjernbetjening, som er smart at bruge, når man vil skifte indgang eller skrue op eller ned for lyden.

HK Citation Amp settings
Du får adgang til de avancerede indstillinger ved at indtaste IP-adressen i browseren. (Billede: Skærmskud)

Avancerede indstillinger

Ud over enkle, grundlæggende indstillinger kan du foretage mere avancerede indstillinger via en browser. Find forstærkerens IP-adresse i Google Home-appen, og tast den ind i adressefeltet i browseren.

Her kan du indstille, hvor meget bas du vil have, og sætte delefrekvens og niveau på en eventuel Citation Sub, og hvis Citation Amp skal drive et par baghøjttalere i hjemmebiografen, kan surround-kanalerne placeres i forhold til fronten. Lyd kan desuden forsinkes med op til 250 ms i forhold til TV-billedet.

Du kan også begrænse det maksimale lydniveau, hvis du vil beskytte højttalerne, og du kan vælge, om line-udgangen skal have variabelt eller fast lydniveau. Den analoge lydindgang kan også stilles mellem 1 (lavt) og 10 (højt) i lydniveau, så den kan tilpasses den lydkilde, som er tilsluttet.

HK CITATION AMP remote
Det er bestemt ikke alle streaming-forstærkere, der har fjernbetjening, men det får du med HK Citation Amp. (Foto: Harman Kardon)

Citation Amp: Lydkvalitet

Du er tilgivet, hvis du tror, at alle små streaming-forstærkere i denne prisklasse lyder ens, og at det eneste, der betyder noget, er, hvad der kan sluttes til, og hvordan den er at bruge. Men det er slet ikke rigtigt. Dels er alle ikke lige kraftige, og dels kan nogle fokusere mere på luft og overtoner, hvor andre har bedre baskontrol.

Citation Amp har fundet en nærmest perfekt balance mellem forskellige evner. Tilsluttet Bowers & Wilkins 606 S2 Anniversary Edition er det nemlig en sprælsk og underholdende præsentation, forstærkeren giver, f.eks. på det elektroniske drum’n’bass-nummer “Out of Sight, Never Out of Mind” med Bendik HK og Ary, hvor de dybe bastoner træder frem i bunden og danner fundament for lydbilledet.

Højttalerne går ikke så dybt, men det er ikke forstærkerens skyld. I mellemtonen lyder Arys stemme varmt og dejligt, og lilletrommens syntetiske kantslag smælder godt igennem.

HK CITATION AMP front-scaled
(Foto: Harman Kardon)

Sammen med de større – og meget dyrere – Dynaudio Evoke 20 er der langt mere tyngde i bundregisteret og i det hele taget en større klang. Selv om højttalerne er meget dyrere end Citation-forstærkeren, er det faktisk ingen dum kombination. Jeg sidder ved PC’en og nyder “Measure of a Man” med FKA Twigs, med højttalerne på standere og tilsluttet Chromecast.

Men med hensyn til desktop-opsætning ville jeg gerne have haft en USB-DAC-indgang, enten af typen USB-C eller USB-B. Så får man en superstabil PC-tilslutning. Men her er der muligheder som at bruge optisk digitalkabel – hvis din PC har en sådan udgang.

HK Citation Amp vs Sonos Amp
HK Citation Amp (til højre) er kraftigere og sejere end Sonos Amp. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Klassisk musik

Forstærkeren har også god kontrol over klassisk musik. Hør blot Timernes dans af Ponchielli fremført af Filarmonica della Scala i den legendariske La Scala-opera i Milano. Violinerne kommer klart frem og har godt greb om det nedre klangregister.

Sammenlignet med Primare I15 Prisma til en tre gange højere pris mangler der lidt i forhold til opløsning i topregisteret, og lydbilledet er ikke helt så dybt og tredimensionelt med Citation Amp.

Men sammenlignet med Sonos Amp er der ingen konkurrence. Sonos-forstærkeren har måske lidt luftigere topregister, men det er også det. Først og fremmest mærker man, hvor meget bedre kontrol der er i Harman Kardon-forstærkeren. Basregisteret er mere stabilt og med mere fynd og klem. Og den kan spille højere.

Der er ikke langt op til Bluesound Powernode, hvad det angår, og det er ganske imponerende, da Bluesound-forstærkeren er min klare favorit blandt små streaming-forstærkere under 10.000 kroner. Og når HK Citation Amp både er væsentlig billigere og desuden endnu lettere at bruge, så siger det sig selv, at den er et virkelig godt køb.

HK Citation Amp-scaled
(Foto: Harman Kardon)

Konklusion

Harman Kardon Citation Amp er hverken stor, kompliceret eller specielt dyr. Man kunne derfor forledes til at tro, at den ikke er noget særligt, og at den forsvinder i mængden. Men så må man tro om igen.

Citation Amp har kraft nok til at drive højttalere med en ganske heftig baskontrol, samtidig med at den er musikalsk og opløst nok til, at man virkelig kan nyde musikken. En ægte balancekunstner, som har kontrol over det meste, og som slår de fleste af sine konkurrenter.

Man afspiller let musik med Chromecast, AirPlay eller Bluetooth, og en fjernbetjening medfølger også. Kilder kan også sluttes til med analoge og digitale kabler.

Denne forstærker har næsten alt, og havde den også haft en USB-DAC-indgang, ville vi have været i den syvende himmel.

Karakter
Harman Kardon Citation Amp
Premium
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget