Videoanmeldelse: Hegel H120

Ikke alene var Röst Hegels første hvide forstærker og den første, der kunne fjernstyres over netværket; det var også den første integrerede til under 20.000 kroner, der havde SoundEngine2. Altså den seneste version af Hegels teknologi, der reducerer støj i musiksignalet betragteligt.

Ifølge Hegel kan man se SoundEngine som en slags “støjreducerende hovedtelefoner” til det elektriske signal. Og der var ingen tvivl om, at Röst var en ret exceptionel forstærker, især i betragtning af det kompakte ydre. Man kan få plads til den i enhver bogreol eller et TV-møbel, og den kan drive næsten hvad som helst af højttalere med overbevisning. Indtil et vist punkt. Hvis du vil spille øredøvende højt, er H190 et bedre – men også dyrere – valg.

Se Gråbeins test af Hegel H120 i videoen ovenfor.

Röst var også Hegels første forstærker med et nyt, behageligt OLED-display i stedet for det lidt intense blå display med stregopløsning.

Med digitalindgange, AirPlay og DLNA-netværksafspilning var Röst en forstærker for alle. Altså både for dem, der ville have det enkelt, brugervenligt og med en slank og pæn formfaktor, og for dem, der var villige til at betale lidt mere for bedre lyd.

Ingen indvendinger

Jeg havde egentlig ingen ankepunkter mod Röst, bortset fra at effekten var halveret i forhold til forgængeren H160’s 2 x 150 watt, og at bassen lød lidt tørt. Men Röst lød stadig bedre på alle måder. Kontrollen i bassen var bedre, og lydbilledet hang mere vægtløst i luften. På bekostning af, at det maksimale lydtryk var 3 dB lavere.

Nye funktioner

At lave en forstærker “for alle” giver nogle forpligtelser. For i dag betyder det, at forstærkeren også skal tage hensyn til dem, der vil have mulighed for Spotify Connect, i den ene ende og så feinschmeckerne, der vil have Roon-afspilning, i den anden ende. Röst opfyldte ikke disse behov.

Den nye H120 har derimod Spotify Connect, og vi bliver lovet en gratis Roon-opdatering i nær fremtid, som forvandler forstærkeren til et fuldgyldigt Roon endpoint over netværket. Altså så man slipper for at bruge USB-kabel mellem PC’en og H120 og bare skal slutte den til netværket med Ethernet-kabel.

Desværre er denne opdatering blevet forsinket og ikke noget, jeg har fået testet. I stedet har jeg for det meste brugt USB ud af PC’en, med Roon som afspiller. Den maksimale opløsning er så 96 kHz.

Ellers meget ens

På H120 er effekten fra Röst bevaret, og hvis man gennemgår specifikationerne på papiret, ser de to faktisk identiske ud. Også af udseende er de næsten ens. Undtagelsen er, at on/off-knappen nu er lidt mindre og sidder midti under frontpanelet – hvor afbryderen på Röst sad i venstre side underneden. Big deal.

Når jeg kigger på de to oven på hinanden, kan jeg også se, at H120, som vi har fået i hvid, har en hvidere farve. Vores eksemplar af Röst har til sammenligning lidt gulstik.

Effektforstærkermodulet er det samme som i Röst, men Hegel har indsat en ny og bedre DAC, og forforstærkertrinet skal også være forbedret. Alligevel er det på de digitale indgange, de største forskelle vil melde sig.

Hovedtelefonudgang

Hovedtelefonudgangen er også markant opgraderet. Den lyder en god del bedre på H120 end på Röst. Bedre baskontrol samt mindre forvrængning, når man spiller højt. Hvis du har et par ordentlige hovedtelefoner, vil H120 få det frem i dem.

Spil løs!

Da de fleste nok vil bruge H120 til at drive et par ordentlige højttalere, fokuserer jeg mest på dette.

De trofaste Audiovector R3 Arreté er de første til at prøve. Nummeret “From This Place” fra Pat Methenys nye album af samme navn er en stille jazzballade med en flot strygerintro, lækkert akustisk guitarspil og Meshell Ndegeocellos stemme midt i det hele.

Afspillet fra Tidal i Roon (96 kHz MQA, software-dekodet) er lyden med Hegel H120 fornemt luftig, og strygerne breder sig gennem luften som gas, præcis som de skal. På Meshells stemme er nuancerne i orden, og selv om kontrabassen ikke er det instrument, der har størst fokus her, er det vigtigt at understrege fundamentet i den for at give lydbilledet bund. Det klarer H120 på imponerende vis og lyder i det hele taget som en meget større forstærker.

Det er ikke lige så let at høre forbedringen fra Röst til H120, som det var at høre forbedringen fra H160 til Röst. For når jeg spiller over Röst, har den meget af det samme at byde på. Men lyden er ikke helt så opløst og gasagtig.

Rap

Når man så skruer op på Eminems “Without Me”, står det klart, at selv om H120 ikke kan spille højere, så lyder den sejere i bassen. Kontrollen er nok meget af den samme, men med bedre opløsning i bassen får man mere fokus på de hurtige start og stop i rytmesektionen.

Tilbage til Pat Metheny kan jeg nu også høre, at lyden af kontrabassen er lidt mindre gennemsigtig og “analog” med Röst. Det er nuancer, vi taler om her, og hvis du har en Röst i forvejen, ville jeg ikke tænke på det. Men jo, man får noget ekstra med H120.

Billie Eilishs flotte James Bond-ballade “No Time to Die” lyder mægtigt, og gennem Hegel og Audiovector går hendes stemme lige i rygmarven.

Elektrostater

Når jeg så skifter til nye højttalere, nemlig elektrostaterne MartinLogan ElectroMotion ESL X, så sker der ting og sager. Da panelerne både spiller mellemtone og diskant, er der en helt sømløs sammenhæng i de lyseste frekvensområder.

Bassen er lidt slappere end med Audiovector, og højttalerne er en tungere last. De falder til 1,6 ohm ved 20 kHz, hvilket bør betyde, at forskellige forstærkere vil have forskellig gengivelse af overtoneområdet med disse højttalere.

Både Röst og H120 understreger elektrostathøjttaleres meget hurtige respons. H120 er mere finmasket, og Auroras stemme på “Walking in the Air” er bedre defineret og kommer længere ud i rummet.

Det er interessant, at højttalerne ikke er i nærheden af opløsningen fra de mere traditionelle Audiovector, og da jeg synes, at R3 Arreté får forskellene frem lige så godt som ESL X, går jeg tilbage til dem.

Konkurrenter

Når vi taler kompakte forstærkere i denne prisklasse, er Naim Uniti Atom nærliggende. Den er ikke lige så neutral som Hegel, men lyder mere medrivende end Röst på lav volumen, for Röst kan lyde lidt tørt, hvor Atom har saftigere bas. H120 har mere af den medrivende bas, og når man skruer op, bliver Atom hurtigere forpustet.

Dermed er H120 en mere komplet forstærker end både Atom og Röst – hvis man ser bort fra, at streaming-delen i Atom er i en anden liga.

Vi tager også NAD M10 med, som har 100 watt at gøre godt med og desuden fuldgyldig MQA-dekodning. De 100 watt i klasse D giver ikke så meget mere headroom, men den lyder også godt. Og hvis du har et ikke-optimalt lytterum, kan den indbyggede Dirac Live rumkorrektion gøre underværker med lydkvaliteten i netop dit rum. Hvilket betyder, at Hegel H120 har reel konkurrence her.

Sin egen værste konkurrent

Men H120’s største konkurrent er ingen af de ovennævnte. I stedet kommer den fra Hegel selv. For hvis du øger budgettet med 6.000 kroner, kan du få den endnu bedre H190. Den er nemlig faldet i pris, siden HiFi Klubben overtog agenturet, og den kan alt, hvad H120 kan, bare bedre. Dobbelt så meget effekt, endnu sejere bas og bedre lyd.

Hvis man skal vælge H120 frem for H190, må det være, fordi man er faldet for det kompakte ydre og synes, at H190 er for stor. For den er så meget bedre, at jeg aldrig ville tøve med at spare de ekstra 6.000 kroner op og slå til.

Konklusion

Hegel har lavet en forbedret efterfølger til den kompakte Röst, en forstærker, der er lille nok til at finde plads i praktisk talt enhver bogreol. Men hverken Röst eller efterfølgeren H120 er nogen svæklinge; de kan drive de fleste højttalere med overbevisning, selv om effekten er på den gale side af 100 watt.

Når du er færdig med at blive imponeret over den stramme baskontrol og opløsningen i bastonerne, kan du nyde det store, gasagtige lydbillede fra H120. Lyden er ikke ligefrem et kvantespring i forhold til Röst, men utvivlsomt bedre. Nyt er også understøttelse af Spotify Connect, og snart bliver den ovenikøbet Roon Ready.

Trods enkelte konkurrenter i dens egen prisklasse er det måske Hegel selv, der kommer til at tage flest markedsandele fra H120. For kun seks tusind mere kan du nemlig få H190, som er endnu bedre. Men hvis det kniber med pladsen, og du gerne vil have den stramme baskontrol, som Hegel er kendt for, er H120 et glimrende valg.