TEST: Hegel H190V

Kynisk set kunne man argumentere for, at det måske var på tide med en efterfølger. Hegel H190 er trods alt deres ældste forstærker, og syv år efter dens debut er det måske tid til en efterfølger? Den kommer helt sikkert, bare ikke i morgen, men det gør denne her.

Hegel H190V er ikke ny, og det er heller ikke den femte udgave – for V er ikke et romertal for fem. Men V for Vinyl.

Jep, du læste rigtigt. Forstærkeren har fået en pladespillerindgang, for første gang nogensinde i en Hegel-forstærker. Hvem skulle have troet det? Men der var heller ikke mange, der troede, at Bent Holter og hans team ville lave en pladespillerforstærker – et phonotrin, om man vil. Men hvad skete der? Efter mange års plagen fra folk som os, kom de med V10-phonotrinnet for tre år siden.

Den samme V10 har været donor for pladespillerindgangen på den nye version af H190. Som, med undtagelse af netop denne model, er den samme som den model, du har kunnet købe siden 2017.

Her får du en kraftfuld 2 x 150 W integreret forstærker, med streaming med AirPlay 2 og DLNA via Ethernet-indgangen på bagsiden, indbygget DAC (24-bit/192 kHz) og digitale indgange – og en balanceret indgang til balancerede lydkilder. Den har også analog indgang/udgang og nu også en pladespillerindgang.

Dæmpningsfaktor igen

Med undtagelse af pladespillerindgangen er forstærkeren identisk med den tidligere version. Den samme SoundEngine 2-teknologi, som vi blandt andet kender fra flagskibet H600, er også at finde her. SoundEngine er Bent Holters måde at fjerne forvrængning og sænke støjniveauet på, og det er et varemærke for Hegels forstærkere. Der er også en dæmpningsfaktor, som Bent Holter mener er afgørende for en neutral lyd med god baskontrol. Her er dæmpningsfaktoren angivet til mere end 4000, og dette høje tal er en af grundene til, at vi var meget begejstrede for, hvor meget kontrol forstærkeren havde, da vi testede den i 2017. Især i bassen.

Moving Magnet only

Hegel V10 har små dip-switches på bagsiden, hvor man kan justere gain og impedans. Det er der ikke på H190V, som har en pladespillerindgang udelukkende til Moving Magnet pickupper. Den har nok forstærkning til, at den også kan bruges, hvis du har en MC-pickup med en høj udgangsspænding. Ellers skal du tilslutte en step up mellem MC-pickuppen og MM-indgangen. F.eks. Pro-Jects fremragende MC Step Up Box S3.

Anders Ertzeid fra Hegel afslørede i en podcast i slutningen af året, at de havde en H190V på vej. Anders sagde, at MM-indgangen er bygget op omkring MM-kredsløbet i V10, bare uden justering-mulighederne.

Hvorfor MM, og ikke MC?

– Vi valgte en MM-indgang af to grunde. En MC-indgang er meget mere følsom over for støj, og en forstærker med en stor ringkernetransformator og masser af effektkomponenter ville ikke have fungeret godt – uden store investeringer. Oprindeligt ville vi slet ikke have en pladespillerindgang i en forstærker.

Samme lydbillede som originalen  

Hegel hævder, at resten af forstærkeren er præcis, som vi kender den fra vores test af H190. Den eneste forskel er indgangen til pladespilleren.

Vi har tidligere testet H190 på et par Dynaudio Special Forty og med H190V på de samme højttalere, og i princippet burde der ikke være nogen forskel i lydkvaliteten. Alligevel er der en subtil forskel, som jeg ikke havde forventet. Ikke efter at Anders sagde, at forstærkerdelen er den samme som før. Lydbilledet og alle kvaliteterne fra forgængeren er identiske, men H190V er overraskende nok lidt strammere med en bedre defineret bas.

De større Sonus faber Maxima Amator har endnu mere bund og et større lydbillede end de små Dynaudio-højttalere. Da de var forbundet til Hegel-forstærkeren, blev den subtile forskel lidt tydeligere. Især i bassen.

Jeg har ikke været i stand til at opdage andre forskelle, så der er næppe nogen grund til at smide din H190 ud og købe en H190V. Medmindre du længes efter en Hegel med MM-indgang.

Hvilket for mange vil være et argument for netop  at vælge H190V. Indgangen til pladespilleren er fremragende. Den er meget stille og lader musikken gå uhindret igennem. Præcis som den skal. Okay, lydbilledet har ikke samme åbenhed og fokus på detaljer som en Hegel V10 – forståeligt nok, men lyden fra vinyl er mere åben og fyldig end fra MM-indgangen på den ellers fænomenalt gode Yamaha R-N2000A.

Med Polarity fra Hoff Ensemble på pladespilleren er lyden stor og åben. Slagtøjets dynamik gengives med en fysisk autoritet, som ofte opfattes som dæmpet på MM-indgangen på integrerede forstærkere. Lyden er mere åben, og der er mere dyb bas her end på MM-indgangen på en Marantz Model 30.

Radka Toneffs silkebløde vokal på det legendariske Fairytales-album gengives smukt med en varm og naturlig lyd. Små nuancer krydrer lyden, og det eneste, jeg savner, er lidt skarpere fokus. Klaverlyden er lidt dæmpet, og efterklangen i nogle af tonerne hænger ikke så vægtløst i rummet som med et separat phonotrin. Som den førnævnte V10 eller Primare R35.

Konklusion

Med en pladespillerindgang er en allerede fremragende forstærker blevet endnu mere attraktiv. Hegel er tydeligvis ikke faldet for fristelsen til i en fart at sammensætte et tilfældigt MM-kredsløb til H190V. Heldigvis har de valgt deres eget, som vi kender fra Hegel V10. Med dette er H190V pludselig blevet den mest interessante integrerede forstærker for alle, der har brug for et godt phonotrin til en MM-pickup. Alle de andre kvaliteter er bevaret, og med streaming, analoge og digitale indgange er Hegel H190V stadig et af de bedste køb i sin klasse. Syv år efter sin debut.