Jeg havde knapt nået at fordøje indtrykkene af den fænomenale H600 med dens nye dual mono-konstruktion og heftige digitale del, før lillebror Hegel H400 – også dual mono – dukker op på mit dørtrin. Forventningerne er høje, eftersom jeg har betegnet forgængeren H390 som det bedste køb i sin klasse.
Det er derfor med både spænding og nervøsitet, at jeg pakker H400 ud af kassen. Har Hegel overgået sig selv endnu en gang, eller er den nye model bare en undskyldning for at hæve prisen med næsten 30 procent?
Designløft
Designændringerne i H400 i forhold til H390 er mest synlige på chassiset. Hvor forgængeren havde skarpere kanter på toppladen, er H400 mere afrundet mod siderne. Det skyldes, at chassiset nu er i ét stykke og bøjes ned i siderne, før det fæstnes med skruer.
Oversiden har to brede rækker med ventilationsåbninger. Nu i et mønster af ovale huller i modsætning til forgængerens lange riller. Det midterste ventilationsfelt fra H390-låget er væk nu, da Hegel siger, at der er lavere varmeudvikling på indersiden af H400.
En anden vigtig ændring er, at chassiset er udført i aluminium i stedet for stål, hvilket Hegel hævder faktisk kan give bedre lyd på grund af færre vibrationer.
På fronten er det meste som før, men knapperne til volumenkontrol og kildevalg er lidt fastere, hvilket giver en bedre følelse, når man drejer på dem. De er af samme type som på den dyrere H600 og kan nu trykkes ind for at aktivere menuerne. Det betyder, at man ofte kan slippe for at ty til fjernbetjeningen.
App-styring
Med H400 har Hegel gjort noget, som de tidligere har sagt, at de aldrig ville gøre: De har lavet en app! Den hedder Hegel Control (i testperioden hed den Hegel Setup). Den er selvfølgelig gratis at downloade og fungerer på både iOS og Android. App’en skal blot tilsluttes det samme netværk som forstærkeren, for at man kan styre afspilning, lydstyrke og indstillinger fra sin mobiltelefon. Et vigtigt skridt hen imod en mere moderne brugergrænseflade.
App’en erstatter desuden den webbaserede grænseflade, man tidligere brugte til at foretage ændringer i opsætningen. Forvent dog ikke, at app’en streamer din musik. Den har indbygget radio og podcasts med noget, der hedder Airable, og det er så også det. Men forstærkeren kan streame stort set alt, hvad du ønsker uden om app’en.
Ny streamingplatform
Det vigtigste ved forstærkeren er skjult på indersiden. Mens printkortet stort set er det samme som før, med dobbelte monoforstærkerdele og løsninger hentet fra de dyrere modeller, er der sket ændringer på den digitale front.
H400 har nemlig fået en helt ny streamingplatform. Den gamle var ikke særlig fleksibel, og det var en udfordring at tilføje nye funktioner. Den havde Spotify Connect, og efter mere end et år med trial and error blev den endelig Roon Ready. Men det krævede masser af tweaking, og en Tidal Connect-funktion kom ikke på tale. Det ændrer sig nu, for H400 har både Spotify Connect og Tidal Connect.
For første gang i et Hegel-produkt får vi også Google Cast (Chromecast) indbygget! Det er en funktion, jeg har efterlyst i årevis, lige siden Google Nest-højttalerne gav os stemmestyring af det smarte hjem. Hegel har nu endelig fulgt trop, og svaret på “hvorfor nu” er, at funktionen ikke længere kræver Bluetooth-forbindelse. Der trækker Hegel nemlig grænsen, fordi de mener, at det giver for meget støj til signalet.
Hegel siger selv, at den nye platform gør det meget nemmere at udvide funktionaliteten, så vi bør kunne forvente flere tjenester i fremtiden.
Bedre digital konvertering
Selve den digitale konvertering er forbedret i H400. Hegel siger, at deres ingeniører lærte meget under udviklingen af H600 og brugte denne viden til at udvikle en ny DAC til H400.
Chipsættet er nyt, af typen ESS 9038Q2M, som ifølge Hegel giver højere opløsning og flydende musikalitet sammenlignet med AK4490-chippen fra AKM i H390. En del af forklaringen på, at Hegel skiftede fra AKM til ESS, skal nok findes i den katastrofale AKM-brand for et par år siden, hvorefter Hegel og mange andre har måttet designe nye print tilpasset konkurrerende DAC-chips.
Et område, der også er blevet kraftigt forbedret, er evnen til at afspille højopløste filer. Hegel H390 håndterede filer op til 24-bit / 192 kHz, men i H400 er det udvidet helt op til 32-bit / 384 kHz. Selv om udvalget af sådanne filer er begrænset, ville det være dumt ikke at være fremsynet.
At den nye digitale sektion har bedre MQA-understøttelse end tidligere, føles knap så relevant. Tidal, som var den eneste streamingtjeneste, der tog MQA til sig, har nu officielt lagt bolden død.
Opsætning og brugervenlighed
Opsætningen af H400 er overraskende enkel. Den forbindes til netværket med et Ethernet-kabel og vises automatisk i den nye Hegel Control-app. App’en giver fuld kontrol over lydstyrke, valg af indgang og diverse indstillinger. Styring af internetradio og podcasts fra en underlig tjeneste, jeg aldrig har hørt om, er en fin bonus, men ikke noget, jeg personligt bruger.
Men integrationen af Chromecast er virkelig cool. Ikke alene er det nemt, men lydkvaliteten fejler heller ikke noget. Kombineret med understøttelse af Roon, Spotify Connect, Tidal Connect og AirPlay 2 gør det H400 til en ægte allrounder, når det gælder streaming. Så må vi se, hvilke opdateringer der kommer i fremtiden.
Forrygende lyd
På papiret er der ingen tvivl om, at Hegel H400 er en bedre forstærker end sin forgænger. Men hvordan spiller det hele i praksis?
I det aggressive hjørne spiller jeg Sky Father fra stoner/doom-bandet Bismarck på mine vintage JBL 4411-højttalere, hver med sin egen hårdtslående 12-tommer bas. Kraftfuld og tung, med nok krudt til at sprøjte morgenkaffen op ad væggene. De to guitarer separeres fint og danner en mur af forvrænget guitarlyd. Trommerne får masser af plads til at udfolde sig, men med en stor klang, der skubber dem lidt tilbage i lydbilledet. Den growlende vokal sætter prikken over i’et på en herligt mørk og aggressiv stemning. Ganske enkelt en god start på dagen!
En gladere stemning skabes af basrytmerne på Lizzos discohit About Damn Time. Som slår hårdt og tvinger rytmerne ind i kroppen på lytteren. Den lyder defineret og bliver aldrig skarp. Man får bare lyst til at fylde cocktailglasset og have en fest.
Med de gulvstående Axxess L3 er der lagt op til et mere opløst lydbillede. Broadway-artisten Melissa Errico lyder strålende, når det letbenede jazznummer Opening Doors / What More Do I Need fylder testrummet. Der er masser af bid i klaveret, selv ned til de dybeste toner fra tangenterne længst til venstre. Disse højttalere lyder bedst fra mellemtonen og opefter, så det er dejligt, at forstærkeren også stråler her. Lyt bare til Melissas selvsikre og dynamiske vokal i midten, mens trommewhiskerne glimrer i toppen.
H400 mod H390
Jeg skifter over til forgængeren H390, som også er en fantastisk forstærker. Vil jeg kunne høre nogen særlig forskel, monstro? Det er ikke umiddelbart nat og dag. Der er samme udgangseffekt og stort set identisk analogdel. Det betyder, at hvis du har en separat streamer, er forskellene små. Men afspil Tidal fra Roon, og så åbenbarer forskellene sig. H400 har mere luft, tonerne lyder varmere, og lydbilledet ser ud til at sprede sig lidt mere udover i rummet. Alt har et ekstra lag af nuancer og detaljer. Det er små, men vigtige forskelle, som det ikke tager lang tid at lægge mærke til. Og når man først har lagt mærke til dem, er det umuligt ikke at høre dem.
H400 mod H590
Jeg har også H590 stående, som er endnu mere kraftfuld og velfungerende end H390. Hvordan klarer den sig i forhold til den nye H400? Ved normale lytteniveauer og lidt højere kan man faktisk dårligt påstå, at H590 bidrager med noget ekstra. Måske lidt mere fylde nedover i bastonerne? Ja, der er da noget. Men i mine ører brillerer H400 mere opover i overtoneområdet. Og så vægter brugervenlighed og funktionalitet i H400 højere end de ekstra par decibel, man kan klemme ud af H590, hvis man vil spille vanvittigt højt.
H600 har jeg ikke inde, så jeg kan foretage en direkte sammenligning, men dens forbedringer i forhold til H590 vil selvfølgelig også gælde over for H400. Men den ekstra kraft og endnu større baskontrol vil sandsynligvis ikke give det helt store udbytte med et par diskrete højttalere. Sandheden er, at du skal op på store højttalere som KEF Blade 2 og Dali Epikore 11, før du føler, at H400 er klar til at blive udskiftet. Eller meget tungt drevne højttalere som kompakthøjttalerne McIntosh XR50 med en følsomhed på kun 81 dB. Det betyder, at de spiller lige så højt med 300 watt, som et par med 91 dB følsomhed gør med 30 watt!
Foto: Hegel
Hegel H400 mod Naim Uniti Nova PE
Nu til en uretfærdig sammenligning. For hvad sker der, når H400 sættes op mod dyrere sager? For eksempel Naim Uniti Nova PE, hvor PE står for Power Edition? Som navnet antyder, er den meget mere kraftfuld end Uniti Nova, som den er inspireret af. Men samtidig er der ændret og forbedret så meget, at jeg ikke forstår, hvorfor de ikke har kaldt den Supernova i stedet. Naim om det. Under alle omstændigheder er 2 x 150 watt mere, end næsten alle andre Naim-forstærkere har at byde på, takket være effektiv klasse D-forstærkning.
Naim-forstærkeren har rigtig god kontrol over musikken, og mange af fordelene ved H400 gælder også for Uniti Nova PE. Samtidig har Naim-forstærkeren en endnu mere sofistikeret streamer indbygget. Den har desuden HDMI eARC, så den kan spille højopløst lyd direkte fra TV’et. Men jeg kan ikke med hånden på hjertet sige, at Naim-forstærkeren lyder bedre end Hegel H400. Til trods for den markant højere pris. Den er god, men der er noget ved Hegel-forstærkerens kontrol og ro, som Naim-forstærkeren kun næsten kan matche.
Andre forstærkere, du bør overveje, før du beslutter dig for H400, er f.eks. Rotel Michi X3 S2, Yamaha R-S3200, Technics SU-R1000 og Devialet Expert 220 Pro.
Konklusion
Hegel H400 er en genistreg af en forstærker. Den giver mere for pengene end H600, og det er en komplet forstærker, der kan drive enhver højttaler. Med en lydkvalitet, der absolut er prisklassen værdig. Det betyder, at du kan glæde dig over fantastisk lyd, uanset om du spiller højt eller lavt.
H400 er en solid opgradering af H390 med bedre lyd, flere funktioner og mere moderne tilslutningsmuligheder.
Hvis du er på udkig efter en kraftig forstærker i high-end-klassen, bliver det ikke meget bedre end dette.
