TEST: Hegel P30A og H30A

Man føler sig næsten lidt dum. Når jeg har testet en forstærker med både effekt og opløsning, bruger jeg ofte udtrykket “Kan drive enhver højttaler”. Og jeg tilføjer ofte: “med overbevisning”. Men hvad betyder det egentlig?

Der er ingen tvivl om, at man kan have det rigtig sjovt med en forstærker på 120-150 watt. Men det, der kan føles som en næsten uudtømmelig mængde kraft på det tidspunkt, afsløres som noget helt andet, hvis det enten er forbundet til højttalere med lav følsomhed på mindre end 85-86 dB – eller det sammenlignes med et helt andet bæst. For det er, hvad Hegel har leveret denne gang: Et bæst af et forstærkersæt. Både indvendigt og udvendigt. Men blot at kalde P30A og H30A for bæster, er alt for enkelt og uretfærdigt.

 

 

Fantastiske forgængere

Først skal vi tilbage til efteråret 2011. Hegel havde sendt os deres bedste forstærkersæt nogensinde, i form af forforstærkeren P30 og effektforstærkeren H30. Allerede for 12 år siden var digitale indgange blevet mere og mere almindelige på stereoforstærkere, og det føltes ikke rigtigt at udelade dem fra forforstærkeren. Selv fra Hegel, som trods alt var meget tidligt ude med digitale indgange. I dag forstår jeg, hvorfor de gjorde det. P30 har været en reference for redaktionen lige siden.

Få digitale produkter har en sådan holdbarhed i nutidens teknologiske søgen efter flere og flere bits og bytes, hertz mig her og hertz mig der. Jeg siger ikke, at det enkleste altid er det bedste, men det er helt sikkert lettere at holde et helt analogt produkt opdateret. Køb en god DAC, og udskift den, når bedre teknologi bliver tilgængelig. Tilføj streaming – helst med rumkorrektion. Gør, hvad du vil. Men den analoge forstærker forbliver.

Det er derfor, P30- og H30-forstærkersættet har holdt indtil nu. Så vidt jeg ved, ville Hegel stadig producere dem, hvis det ikke var fordi, at de transistorer, som de havde testet over en lang periode i jagten på de bedste, ikke længere produceres. Det er ærgerligt.

Masser af kraft, ingen støj

P30-forforstærkeren imponerede os endnu en gang med et lavere støjniveau, end vi kunne drømme om, og en volumenknap, som man skal skrue langt op for, før lydniveauet bliver for højt. Langt over kl. 12. Det giver volumenkontrollen en højere opløsning end normalt, med flere trin mellem lav og høj. Der er også næsten perfekt balance mellem venstre og højre kanal, uanset hvor lavt du spiller.

H30-effektforstærkeren er også et meget specielt produkt. Den er lavet som en tank af en monoforstærker med 1100 arbejdsvillige watt i 8 ohm, og det er umuligt at ryste den af sig. Den driver virkelig alt, i ordets sande betydning, og du kan spille så højt, at dine trommehinder ryger. Det er ikke noget problem.

Du skal bare være opmærksom på, at forstærkersættet fylder meget! Og pas på ryggen, de to enheder vejer næsten 50 kilo hver!

 

Mono bliver til stereo

H30 er opbygget som en slags dobbeltbalanceret mono-forstærker med fire identiske forstærkerkredsløb. Hvor to og to er hinandens modsætninger. Det gav Hegel idéen til at give forstærkeren en vippekontakt og et ekstra sæt ind- og udgange, så den kunne splittes til stereo. Og dermed fungere som en enkelt balanceret stereoforstærker. Med andre ord kan man godt nøjes med én H30, selvom vi klart syntes, at to lød bedst. Selv ved lave lydniveauer.

Ud med det gamle, ind med det nye

Som nævnt er grunden til opgraderingen fra 30 til 30A ganske enkelt udgåede transistorer, der nødvendiggjorde et nyt forstærkersæt. Og det tog lang tid at finde nye, ideelle komponenter:

“Det var vi nødt til, og vi justerede og trimmede frem og tilbage i flere år for at finde en god nok løsning. I H30A er den største forskel nye transistorer hele vejen rundt. Men der er også foretaget en række andre justeringer,” siger Hegels marketingchef Anders Ertzeid i en e-mail.

Den nye effektforstærker er også et mono-design, som kan opdeles i to kanaler. Det betyder, at man ikke behøver at købe begge dele på én gang, eller overhovedet. De færreste vil nok føle, at de får for lidt med den ene.

Der er foretaget endnu mere drastiske ændringer i forforstærkeren, som er nydesignet helt fra bunden:

– Forforstærkeren er faktisk 100 procent ny fra indgang til udgang, og vi har arbejdet på den og finjusteret den, til vi var helt blå i hovedet. Den er også opbygget omkring nye transistorer og med en helt ny type volumenkontrol, som indtil videre kun findes i P30A.

Volumenkontrollen er helt analog, men digitalt styret, som på forgængeren:

– Jeg synes, at volumenkontrollen er en kæmpe opgradering. Denne gang er det også en digitalt styret analog volumenkontrol, men den er betydeligt mere støjsvag og præcis end før,” siger Anders.

Samme bagside, ny front

Med hensyn til tilslutninger er der ikke noget, der adskiller nyt fra gammelt, bortset fra at P30A har fået alle indgange nummereret på bagsiden, med undtagelse af en navngivet Home Theatre-indgang. Forgængeren havde navne på alle de ubalancerede (CD, AUX osv.). Personligt foretrækker jeg tal.

Chassiserne har samme størrelse som før, men de nye er stivere, og frontpanelerne er nye med en fordybning i toppen. Det bryder det lidt kedelige look, så lad os bare sige, at nogle nok vil få associationer til “læben” over skærmen på et par år gamle iPhone-modeller.

Hvor Hegel-logoet var præget ind i aluminiumsfronten på forgængerne, er det trykt på de nye forstærkere. Det gør det sikkert lettere at sikre, at alle forstærkere på samlebåndet er identiske, men lige præcis den del virker billigere.

Ellers er lysdioderne omkring inputvælgeren og på afbryderne nu hvide i stedet for blå, hvilket bringer dem på linje med OLED-skærmene på alle Hegel-produkter siden introduktionen af den integrerede Röst i 2016

Meget højere pris

Det, der dog har ændret sig ret dramatisk, er prisen. Hvor H30 kostede 95.000 kr, koster den nye H30A næsten 134.000 kr. Det er pr. enhed, og det er bedst at have to. P30A er også steget, fra forgængerens 48.000 kr til 60.000 kr.

Det meste af prisstigningen kan tilskrives den generelle inflation, og at dollaren er blevet dyrere (Hegel handler komponenter i dollars), men det er stadig lidt af en kamel at sluge for mange, da de udgåede produkter stadig er tilgængelige hos nogle forhandlere. Men vi er ved at vænne os til prisstigninger generelt, så hvorfor ikke også her.

Tidal playliste: Lyt til den musik, der blev brugt i testen af Hegel-forstærkerne.

Spil!

Meget passende ankom de gigantiske og ekstremt dyre Dali Kore-højttalere samtidig med Hegel-forstærkerne. Højttalere, der koster godt en halv million kroner pr. par, og som afslører alt i en forstærker. Blandt andet bliver det straks tydeligt, at Hegel-sættet har et langt mere knivskarpt fokus på klaver end den integrerede McIntosh MA9500. Og det er med én Hegel HD30A tilsluttet. Med to, som er intentionen, hænger tonerne fra Jan Gunnar Hoffs flygel på den legesyge Playground fra albummet Stories endnu mere vægtløst mellem højttalerne, og lydbilledet er endnu dybere. Der er kirurgisk præcision hele vejen igennem, men aldrig på en sådan måde, at musikken på nogen måde føles sjælløs. Tværtimod.

Nogle vil foretrække McIntosh forstærkerens varmere mellemtone, som giver mere “glød” til strygerne. Det gør jeg ikke. Jeg vil gerne vide, at det, jeg hører, er det, der er i optagelsen, og på det punkt er det svært at slå Hegel.

Det er ikke uden grund, at Jan Erik Kongshaug, lydguruen i det legendariske Rainbow Studio, sværgede til Hegel-forstærkere lige til sin død. Desværre nåede han aldrig at opleve det nye forstærkersæt, men jeg er sikker på, at han havde det fantastisk med det forrige. Ligesom pianisten Yelena Eckemoffs album Nocturnal Animals, som han nåede at indspille, inden han døde i 2019, med Arild Andersen på bas og Jon Christensen på trommer. Det var i øvrigt en af hans sidste indspilninger inden hans død. Jeg kan i øvrigt anbefale sangen Owl derfra. Lyder fantastisk med Hegel P30A og H30A.

Naim

Et andet forstærkersæt, jeg fik lov til at teste på de fantastiske højttalere, var Naim New Classic. Sammen med den eksterne strømforsyning NPX 300 er prisen 170.000 kr, hvilket ikke er så langt fra prisen på Hegel-sættet, hvis man kun vælger en H30A.

Ligesom McIntosh har Naim også mere varme end Hegel, og samtidig meget bedre præcision og hastighed i mellemtonen end McIntosh. Men Hegel tager Naim på baskontrol og er også uovertruffen på dynamik. Lyt bare til Nine Inch Nails’ benhårde We’re In This Together fra The Fragile. Var der nogen, der sagde hårdtslående?

Jeg tror aldrig, jeg har hørt et lilletrommeslag med mere punch end med Hegel-sættet. Og den næsten uudtømmelige kraft er noget, ingen andre kan matche. Det er virkelig sindssygt!

Gamle versus nye Hegel

Vi har faktisk haft et sæt af de ældre Hegel-modeller, lige siden vi byggede vores hjemmebiograf i 2014. Jeg har derfor haft god mulighed for at sammenligne de to sæt.

Med kun én effektforstærker tilsluttet, synes jeg, at H30A-effektforstærkeren har et endnu skarpere fokus end H30. De er begge præcist lige kraftige, og det kan man også høre. Den nye forstærker er en smule bedre, men der er ikke den store forskel.

Med to forstærkere tilsluttet vokser lydbilledet med dem begge. Også her er der lignende forskelle, men efter at have skiftet lidt frem og tilbage, får jeg endnu mere ud af to H30A end to H30-forstærkere.

Det er dog forforstærkeren, der gør den største forskel. Selvom det er her, prisforskellen er mindst mellem nyt og gammelt. Den nyeste forforstærker er endnu mere åben, med mere plads i lydbilledet.

 

De hårdeste af de hårde

Hvis du leder efter et forstærkersæt, der kan give enhver højttaler en røvfuld, kan jeg ikke komme i tanke om nogen, der gør det bedre end Hegels flagskib. Sammen med den svimlende dyre Dali Kore højttaler, eller den lidt mindre svimlende dyre KEF Blade One Meta. Som i øvrigt er den højttalermodel, jeg har nydt mest i testrummet, af alle dem, jeg kan komme i tanke om. De er så hårdtslående, men alligevel fokuserede, og sammen med Hegel er de et match made in heaven, når det handler om slagkraft og kontrol.

Jeg brugte time efter time på at pløje mig igennem 90’ernes og 2000’ernes festmusik og rap, men også akustiske shows, jazz og klassisk – og alt ramte plet hver gang – undtagen Steve Winwood, som lød for nasal gennem KEF-højttalerne. Jamen, jamen, jamen.

Nej, højttalerne behøves ikke at være dyre

Men Hegel-sættet får også mere prisvenlige højttalere til at skinne. Bowers & Wilkins 702 S3 er selvfølgelig ikke billige, men sammenlignet med Hegel-sættet er de næsten lommevenlige. De vokser dog også med opgaven og begynder at ligne højttalere i 100.000-kroners klassen, når Hegel-sættet får lov til at drive dem. Shannon Lays cover af Nick Drakes From the Morning gengives med mange facetter, i et ganske enkelt smukt lydbillede.

Dynaudio Evoke 20-stativhøjttalerne lyder også godt, selvom det næsten er for dumt, da de koster mindre end en tiendedel af Hegel-sættet. Men på den anden side har højttalerne aldrig lydt bedre, så det er da noget at tage med.

Konklusion

Hvis du har pengene, pladsen – og ryggen – til at håndtere Hegel H30A, og med P30A-forforstærkeren foran, får du svært ved at finde noget andet, der formår balancen mellem at spille delikat, når det er nødvendigt, og bringe de store kanoner frem, når det er påkrævet.

Det er ligegyldigt, hvilke højttalere du har, eller hvilken slags musik du kan lide. Alt lyder skammeligt godt. Du får ikke digitale indgange, heller ikke en pladespillerindgang eller hovedtelefonudgang. Men så kan du opgradere med separate komponenter, hvis behovet opstår.

Jeg har aldrig hørt en bedre Hegel-forstærker end P30A og H30A-forstærkersættet. Jeg tror heller ikke, at jeg har hørt noget bedre fra nogen anden producent. Det lyder bedst med to effektforstærkere, men du kommer også langt med én.