TEST: HiFi Rose RD160

Jeg ved, at HiFi Rose ikke er som andre hi-hi-producenter, men jeg var alligevel ikke forberedt på, hvad der ventede mig, da HiFi Rose RD160 landede på testbænken.

Jeg åbner kassen, tager den smukke DAC i sit elegante aluminiumskabinet op og sætter den til lysnettet. Så sker der noget magisk: En skjult AMOLED-skærm lyser op og afslører noget, jeg aldrig har set før – et levende kredsløbsdiagram, hvor jeg faktisk kan følge musiksignalerne gennem maskinen, fra input til output.

Den moderne hi-fi-verden kan nogle gange virke ensformig med sine sorte og sølvfarvede kasser. Men her er noget anderledes – en DAC, der tør skille sig ud både visuelt og teknisk.

Kærlighed til detaljerne

Den koreanske producent har skabt en digital konverter, der oser af kvalitet. Det solide aluminiumskabinet med sidepaneler, der fungerer som køleribber, er lige så meget et blikfang, som det er funktionelt. Ved første øjekast er frontpanelet næsten minimalistisk med diskrete kontrolknapper, men det skjuler det mest karakteristiske træk: AMOLED-skærmen, som kun bliver synlig, når enheden er tændt.

Displayet viser ikke bare kilden, filtervalget og lydniveauet. I grafisk tilstand får du et digitalt kredsløbsdiagram, hvor du kan følge signalet fra indgangen, gennem DAC-chippene og ud til højttalerne. Alle justeringer og ændringer af filterindstillinger plottes ind i diagrammet, så du kan se præcis, hvor signalet ændrer sig undervejs.

Displayet viser også lydbølger i realtid. Det er ikke bare pynt, men et nyttigt værktøj til at forstå, hvad der sker med signalet, om det er truet af digital clipping – og om musikken har et stort dynamisk headroom, eller om den er endt som et offer i det der blandt andet kaldes ”loudnesskrigen”.

Udseendemæssigt er RD160 langt mere sofistikeret end sine konkurrenter i samme prisklasse. Den ser simpelthen dyrere ud og føles dyrere. Den skjulte skærm giver hele produktet en eksklusiv fornemmelse, samtidig med at den faktisk gør en stor forskel for brugeroplevelsen.

Ingeniørkunst på indersiden

Indeni finder vi teknologi af højeste kaliber. RD160 er baseret på to forskellige AKM-chips – AK4191EQ til digital filtrering og AK4499EXEQ til selve konverteringen. Og du bruger to af hver, forbundet i mono for at opnå lavere støj. Men det, der virkelig skiller den ud, er ROSE CIM-arkitekturen (Completely Isolated Module), som er designet til at isolere digitale og analoge kredsløb fuldstændigt fra hinanden.

Tre separate lineære strømforsyninger holder strømmen ren: en til de digitale indgange og en til hver af de analoge udgangskanaler (venstre og højre). Et ultrapræcist OCXO-clock (Oven Controlled Crystal Oscillator) minimerer jitter og støj, mens der internt bruges iltfrie kobberkabler for at sikre ren signaloverførsel.

Tilslutninger

Tilslutningsmulighederne er også særdeles generøse. På bagsiden finder vi USB-B, optisk (TOSLINK), koaksial (både RCA og BNC), balanceret XLR (AES/EBU) og et SFP-modul – en optisk USB-transmission med højere båndbredde end TOSLINK. Den skal kunne blokere al digital støj fra kildeenheden, som også skal understøtte SFP. Noget, som f.eks. musikstreamere fra HiFi Rose gør.

For dem, der vil gå endnu længere, er der en indgang til et eksternt master clock-signal (10 MHz). Udgangene er både balancerede XLR og ubalancerede RCA, med justerbare udgangsniveauer fra 1V til 9V. Det betyder, at du kan matche RD160 perfekt til stort set alle forstærkere.

En særlig nyttig funktion er volumenkontrollen, som gør det muligt at bruge RD160 som en digital forforstærker. Det betyder, at den kan tilsluttes direkte til en effektforstærker uden at man skal investere i en separat forforstærker. Det gør den mere alsidig end mange konkurrenter, herunder den ellers fantastiske Hegel D50.

På testbænken

For virkelig at udfordre RD160 testede jeg med flere forskellige højttalere: Scansonic MB5 B, den hårdtslående, men velspillende Ø Audio Icon 12 og den nye Raidho X2.6 – et kompakt gulvhøjttalerpar til over 21.000 euro. Disse kompakte, men ekstremt musikalske højttalere afslører alle mulige unøjagtigheder i signalkæden, og jeg ser frem til at fortælle mere om dem i en kommende anmeldelse.

På forstærkersiden brugte jeg Hegel H590, Musical Fidelity Nu-Vista 800.2 og Naim Uniti Nova PE for at sikre, at DAC’en havde optimale arbejdsbetingelser og blev testet i forskellige systemopsætninger.

Musik af forskellig art, fra jazz til klassisk, via rock og metal, er blevet streamet fra Tidal via Roon, men også cd’er afspillet fra Hegel Viking er blevet brugt i evalueringen af RD160.

Lyden af HiFi Rose RD160

Da redaktør Lasse Svendsen også har modtaget netværksafspilleren RS130 til test, var det oplagt at teste de to produkter sammen. Først lyttede vi til streameren alene, direkte tilsluttet den optiske digitale indgang på den integrerede forstærker Hegel H590.

Derefter tilsluttede vi det samme optiske kabel gennem RD160, som var forbundet til H590 med balanceret XLR. Dette var for at sammenligne med den indbyggede Hegel DAC. Forskellen var øjeblikkelig: RD160 leverede et langt mere præcist lydbillede med bedre rumgengivelse og klarere instrumentplacering.

Men det var, da vi skiftede til den særlige SFP-forbindelse mellem RS130 og RD160, at der virkelig skete noget særligt. På forhånd var vi begge lidt skeptiske over for, om det ville gøre nogen mærkbar forskel.

”Jeg følte, at der skete noget med det samme,” siger Lasse.

”Ja, lydbilledet strækkes mere præcist i rummet mellem højttalerne,” uddyber jeg.

Da optisk TOSLINK ikke har nogen elektrisk støj, er det ikke støjisoleringen som sådan, der adskiller SFP fra TOSLINK. Men der sker også noget med clockningen af signalet. Streameren har en indbygget oscillator, som styrer clocken, og når denne så genclockes i DAC’en, reduceres den digitale støj (jitter) yderligere.

Klaver og vokal

Keith Jarretts klaver gengives med et vidunderligt anslag og en naturlig klangfarve og rumfornemmelse, mens den hårde musik fra Nine Inch Nails får en autoritet og rytmisk præcision, der engagerer. Bassen er stram og kontrolleret uden at mangle substans. Mellemtonen er åben og detaljeret, og diskanten er luftig uden spor af hårdhed. Vokalerne lyder så livagtige og velartikulerede, at man føler, at kunstneren står i rummet.

Hvor Monica Zetterlund lyder rigtig godt gennem Hegel HD590, er der en større klarhed og indsigt i lyden, når musikken spilles gennem Musical Fidelity-forstærkeren. Dette kommer bedre frem med RD160 end med nogle andre DAC’er, jeg har hørt. RD160 er detaljeret og opløst, men uden at blive analytisk eller trættende at lytte til over tid.

Sammenlignet med andre DAC’er, vi har testet, har RD160 en særlig evne til at fjerne et digitalt slør fra musikken uden at tilføje sin egen karakter. Den er ikke farvet i traditionel forstand, men snarere usædvanligt transparent og præcis. Hver gang vi forbedrede signalvejen, reagerede RD160 straks med hørbare forbedringer.

Bedre med god strøm

En interessant opdagelse er, hvordan strømkvaliteten påvirker RD160. I min nylige test af Hegel D50 opdagede jeg, at HiFi Rose RD160 faktisk lød bedre, når Hegel DAC’en var tilsluttet den samme strømvej. Det skyldtes, at D50 har et indbygget netfilter, som også renser strømmen til andre tilsluttede komponenter.

Da jeg koblede Hegel D50 fra, faldt lydbilledet fra RD160 mærkbart sammen. Detaljerne blev færre, og den tredimensionelle rumfornemmelse skrumpede. Dette viser, at RD160 reagerer på strømkvaliteten og vokser med opgaven, når den får adgang til renere strøm.

Det giver Hegel D50 en fordel med sin indbyggede strømfiltrering, men viser også, at RD160 har potentiale til at levere endnu bedre lyd, når den bruges sammen med et ordentligt strømfilter. For dem, der allerede har investeret i god strømrensning, kan RD160 være et særligt godt valg.

I forhold til konkurrenterne

Sammenlignet med Hegel D50 har RD160 en lignende filosofi om renhed og præcision, men med flere tilslutningsmuligheder og upsampling-muligheder. Begge DAC’er har en enestående byggekvalitet og fokus på støjreduktion, men RD160 har den unikke fiberoptiske indgang, som giver mærkbare fordele i lydkvaliteten. Selvom Hegels indbyggede effektfiltrering er imponerende, har RD160 den fordel, at den kan fungere som en digital forforstærker.

Hegel D50 har en mere neutral og direkte tilgang til lyden, mens RD160 måske har lidt mere fylde i mellemtonen. Ingen af dem har streamingfunktioner og er designet til dem, der vil have en ren DAC uden kompromisser.

Den dobbelt så dyre Mola Mola Tambaqui er et anderledes koncept med sin FPGA-baserede DAC-løsning og indbyggede hovedtelefonforstærker. Den har en naturlig og organisk lydkarakter med enestående opløsning, men til en betydeligt højere pris. Tambaqui har også Bluetooth- og Roon Ready-funktionalitet, som RD160 mangler.

Weiss DAC501 er kun lidt billigere end Mola Mola og skiller sig ud med sine omfattende DSP-muligheder, herunder parametrisk EQ til rumkorrektion og separat EQ på hovedtelefonudgangen. Den har en mere analytisk og studieagtig lyd, som vil appellere til dem, der vil have fuld kontrol over lydbilledet. Weiss DAC har en fantastisk industriel byggekvalitet, men RD160’s innovative displayløsning er unik, og den fiberoptiske tilslutning er en dejlig bonus.

Konklusion

HiFi Rose RD160 hæver barren i sin prisklasse med innovativ teknologi, førsteklasses byggekvalitet og en sjælden musikalitet. Den smarte skærmløsning giver både praktisk og æstetisk værdi, mens de omfattende tilslutningsmuligheder gør den til et perfekt match for de fleste high-end-systemer.

Det særlige ved RD160 er dens evne til at forsvinde og lade musikken tale for sig selv. Fiberoptiske forbindelser giver et niveau af renhed, som skal høres for at blive troet, og muligheden for at fungere som en digital forforstærker øger dens alsidighed.

For den kræsne lytter, der er på udkig efter det ultimative inden for digital konvertering uden at gå efter de allerdyreste flagskibsmodeller, er RD160 et overbevisende valg, der kombinerer teknologi, musikalitet og alsidighed på et meget højt niveau.