TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: In-akustik Referenz LS-1204 AIR

Tysk nøjagtighed

Som en DNA-spiral, der snor sig gennem luften. Det ser sært ud, men det virker.

Af / 28/01/2020 - 09:10
In-akustik Referenz LS-1204 AIR

Med tyske In-akustik er vi for alvor kommet til den eksotiske ende. Kablet ser umiddelbart ud som en mørkere fætter til Audiovector, men det er overraskende let. Faktisk består det 13 mm tykke kabel mest af luft! Når man holder kablet op mod lyset, kan man gennem den vævede kabelstrømpe se, at kobberlederne er snoet i DNA-lignende spiraler, der holdes på plads af plasticholdere.

Selv om det kan virke voldsomt at købe luft til tusindvis af kroner kiloet, er ideen ikke så urimelig endda. Når det gælder kondensatorer, er der ingen tvivl om, at isolationsmaterialer har indflydelse på lyden. Og at luft er ideelt. Det er bare praktisk umuligt at skabe andet end de mindste kondensatorværdier på den måde.

In-akustik Referenz-kablet fås også i varianter med flere ledere – til henholdsvis to og tre gange så høje priser.

in akustik2
Under den flettede kappe snor kobberlederne sig gennem luften, holdt på plads af et stativ. (Foto: In-akustik)

Det finurlige tyske kabel gør sig især bemærket ved sin nøjagtighed og fokus på detaljer. Med den køligt analytiske og glasklare NAD M32 åbnes der op for et stort og veldefineret rum bag højttalerne. Følelsen af at lytte gennem et stort åbent vindue til scenerummet er glimrende. Stemmer gengives nøgent og nuanceret.

Også sammen med Quad VA-One får man den bedste rumgengivelse af de testede kabler. Små detaljer træder klart frem, og følelsen af at være til stede ved optagelsen er langt bedre.

Annonce

Hvor “Banditen-Galopp” handlede om dynamik, da der blev lyttet til Audiovector-kablet, er det denne gang koncertsalsfornemmelsen, der har førsteprioritet. Følelsen af at være til stede dengang, da Cincinnati Pops Orchestra spillede koncerten.

Nelson Pass Zen-forstærkeren elsker i forvejen stemmer, og med In-akustik-kablet spændt efter den er der dækket op til en analysefest på korsang, hvor man får en følelse af at sidde i sufflørboksen og holde øje med de optrædende. Det gælder f.eks. på korstykket Koyaanisqatsi, hvor der går sport i at lægge mærke til hver enkelt sanger. Til gengæld er orglet på samme stykke ikke helt så interessant som sammen med Quad VA-One.

På “I’m Confessin’” (Jazz at the Pawnshop) kan man hygge sig med studere hver enkelt af de mange musikalsk irrelevante detaljer i baggrunden. Heldigvis uden at det tager fokus fra selve musikken.

Rumfornemmelsen er udmærket, men ikke så udtalt som på Red Dawn med Zen, hvor rummet er alt. Dynamikken er fin, og detaljer i optagelsen blotlægges, men det er ikke helt så medrivende som med Audiovector-kablet. Det kan der rådes bod på med en mere rytmeglad forstærker. Sammen med SAE-forstærkeren kommer der smæk på slagtøjet, og “Rhythm of the Heat” fra Peter Gabriel 4 bliver en eksplosiv trommefest. Uden at jeg af den grund ville overveje at punge de mange penge ud på at sætte det kostbare tyske kabel sammen med den aldrende forstærker. For den mangler finesse. Men sjovt at prøve kombinationen.

in akustik3 scaled
Med Referez Referenz LS-1204 AIR er vi i den eksotiske ende af ormegården. (Foto: In-akustik)

Også i denne test:

Almindelig el-ledning

Kabler som vor mor lavede dem

Du sparer penge, men lægger et groft og dunkelt tågeslør over din investering.

Læs hele testen

Supra Sword 3.0

For godt til at lade være

Det behøver ikke at koste en herregård at få bedre lyd. Prisen på et husmandssted er nok.

Læs hele testen

Nordost Red Dawn

Rum og live-fornemmelse

Det papirtynde fladkabel fokuserer på hyggen og oplevelsen.

Læs hele testen

Audiovector Zero Compression Signature

Dynamisk fokus

Danske Audiovector har skabt et højttalerkabel, der gør det sjovere at lytte.

Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget

High-end i sværvægtsklassen

Kompromisløs lyd i lommen

Total kontrol

Her er Denons løsning på Sonos-kaosset