Supra er en af de ældste producenter af specialkabler til lyd, som de har lavet siden 1976. Selv om priserne har mere end fulgt den økonomiske udvikling, er de stadig forholdsvis betalelige. Supra, som ejes af svenske Jernving, slår på at være et no-nonsense produkt uden “mystiske” løsninger. Hver kabelhalvdel består af 12 individuelt isolerede ledere snoet i et bundt. Man kan vælge imellem forskellige længder og termineringer.

Supra Sword koster halvt så meget som det næstbilligste kabel i testen. Dette til trods er kablet både tykt og tungt, og en lille træklods på midten af kablet ser passende tjekket ud.

Hvis man skulle have haft nogen tvivl om, hvorvidt der overhovedet er grund til at bruge penge på specialkabler, maner allerede de første minutters lytning den tvivl i jorden for altid. Der er simpelthen for stor forskel til, at man kan forsvare at bruge lysnetkabel.

Sammen med klasse D-forstærkeren NAD M32 bliver der åbnet op for lyden. Toppen, der før lød svag og unuanceret, kommer til stede. Hvad der lød som hvid støj, kan nu genkendes som whiskers på bækkener. Man får også en opfattelse af det rum, som musikken spiller i. I stedet for at være i stuen er der tale om et rum med sin egen akustik og størrelse.

Mellemtonen, der på lysnetkablet virkede hård, er nu rigtig lækker. Træblæsere får klang, og stemmer får karakter og definition.

Med den lille Quad VA-One rørforstærker kommer der fokus på mellemtonegengivelsen, der er afslappet og velklingende. Stemmer lyder troværdigt og veldefineret. På “Right Hand Man” fra Hamilton kan man skelne de tre tætliggende herrestemmer fra hinanden.

Hyggestemningen fortsætter, når den håndbyggede Nelson Pass Zen-forstærker kommer på banen. Og det kan godt være, at lysnetkablet delvis klarede frisag sammen med netop denne forstærker. Men med Supra er gengivelsen alligevel så markant bedre, at der ikke er nogen vej tilbage.

SAE mark IV B-forstærkeren er ikke specielt gode venner med Supra. Faktisk virker det, som om kablet afslører dens svagheder frem for at finde de gode sider. Mellemtonen er hård, og toppen virker lidt tåget. På positivlisten skal dog fremhæves et nærværende og fremadvendt lydbillede, der får orkesteret om foran højttalerne. Desværre på bekostning af rumfornemmelsen.

Også i denne test: