Den lille FiiO X3 i finslebet aluminium ligger fint i lommen, og kvalitetsfølelsen er god.
Når den kobles til pc’en, kan man vælge, om man vil overføre musik, eller om den skal være digitalkonverter for computeren. Dermed tager den over som lydkort og giver dig hi-fi-lyd gennem hovedtelefonerne med computeren som afspiller. Til pc kræver det en driver, mens Mac klarer det selv.
Indbygget lagerplads på 8 gigabyte er ikke noget at råbe hurra for. Med musik i 24 bit/96 kHz FLAC-format vil der typisk være plads til under 100 sange, mens 192 kHz opløsning giver det halve. Løsningen er at købe et microSDXC-kort, for FiiO-afspilleren understøtter op til 128 gigabyte ekstra lagerplads. Så begynder det at hjælpe!
Batterilevetiden er opgivet til over ti timers effektiv spilletid; batteri kan ikke udskiftes. Afspilleren oplades nemt fra pc eller Mac via USB, og det tager omkring fire timer at lade den helt op.
Brugervenlighed
FiiO X3 er let at bruge, men har nogle mangler. Det er let at bladre i menuen, selv om jeg savner en touch-skærm. Jeg savner også en fysisk knap til lav og høj gain, når jeg tilslutter mere tungtdrevne hovedtelefoner og har brug for noget ekstra power. Det skal man hver gang ind i menuen for at ændre.
Play-liste funktionaliteten er det så som så med. X3 kan ikke redigere eller lave spillelister; det skal gøres på pc’en først. Her kan programmet foobar2000 anbefales.
En kikset detalje på X3 er, at når man vælger en kunstner, så arrangeres alle sangene efter placeringen på deres respektive albums. Det kan virke logisk, men ikke når man har flere albums af samme kunstner. Så kommer alle sange, der er nummer et på et album, først, efterfulgt af alle, der er nummer to, osv.! Løsningen er at lave play-lister i foobar2000 på forhånd eller gemme musikken i mapper, som gør det lettere at bladre.
Lydkvalitet
På forhånd var jeg lidt skeptisk over for så billige afspillere som her. På den ene side kan man ikke forvente alverden, men på den anden side er det spild af penge, hvis de ikke er hørbart bedre end en mobiltelefon. Jeg blev hurtigt beroliget, for FiiO er et skridt op i forhold til min iPhone 5.
Med de gode lukkede hovedtelefoner Klipsch Status (2.000 kroner) er det på lav volumen ikke helt let at høre de subtile forskelle mellem iPhone 5 og FiiO X3, i hvert fald ikke med musik i cd-kvalitet og lavere. Men skru op, og FiiO bevarer kontrollen bedre. Popmusik med god dybbas og lidt saftige rytmer ånder mere, bassen er mere udstrakt, og der er mere rum omkring instrumenterne. Højopløst velproduceret musik lyder endnu bedre.
Jazz-udgivelsen Quiet Winter Night af norske Hoff Ensemble understreger, at man kan høre de subtile, men vigtige forskelle på stadierne fra MP3 over ukomprimeret til højopløst 192 kHz FLAC. Vi ved, at Wolfson-DAC’en er god, og den analoge forstærkerdel Analog Devices AD8397 er godt implementeret.
Konklusion
Kort fortalt er det en vellydende afspiller, der understreger, at dedikerede musikafspillere stadig har deres plads. Den spiller de fleste formater (dog ikke DSD) i alle opløsninger og har en klar og åben klang. Ikke helt så varm, rund og finmasket som lyden fra iBasso DX50 eller den dyrere AK100, og det kan være lidt bøvlet at manøvrere i play-lister. Det fungerer bedst at bladre i mapper.
Også i denne test:
Opsummering
Bedre lyd end fra mobilen
Vi kan konstatere, at selv billige musikafspillere overgår lydkvaliteten fra de fleste smartphones og giver lettere afspilning af højopløste filer. Men de er ikke fejlfri.
iBasso DX50
Kanon lyd til lavpris
iBasso DX50 byder på billig lyd af hidtil uhørt høj kvalitet.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer