TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Opsummering

Bedre lyd end fra mobilen

Vi kan konstatere, at selv billige musikafspillere overgår lydkvaliteten fra de fleste smartphones og giver lettere afspilning af højopløste filer. Men de er ikke fejlfri.

Af / 01/09/2014 - 15:10
Opsummering

Man skal ikke af med særlig mange penge for at få bedre og kraftigere lyd end fra sin smartphone. Både FiiO X3 og iBasso DX50 overgår nemlig telefoner. Især når det gælder afspilning af højopløste musikfiler, er det langt lettere med en afspiller, der rent faktisk er beregnet til det. Bare træk filerne over fra pc eller Mac og spil løs.

Ingen af afspillerne er fejlfri, når det kommer til at præsentere musikbiblioteket på en fornuftig måde. Meget er gjort ved at have tagget alle musikfilerne med de rigtige metadata i forvejen, men selv da er musik-app’en på din smartphone mere simpel. FiiO X3 har mest at indhente her. Man kan ikke oprette play-lister i afspilleren, og det er temmelig bøvlet, hvis man ikke har lavet en play-liste i forvejen. iBasso er noget bedre, men langtfra perfekt.

Selv om de begge lyder godt, betyder de endnu en klods i lommen ud over mobiltelefonen. Hvis du vil have bedre lyd, end mobiltelefonen kan give dig, men ikke har højopløste musikfiler, så kan det være lige så smart at købe en bærbar DAC i lommeformat, f.eks. Beyerdynamic A 200 p, som fungerer med både Android og iPhone (og måske får Windows Phone 8.1 også USB On-The-Go). Da beholder du den brugerflade, du kender i forvejen.

Men hvis du har højopløste musikfiler og vil spille dem på farten, og din mobiltelefon ikke understøtter dem, så vil en hvilken som helst af disse afspillere være velkommen.

Annonce

Også i denne test:

iBasso DX50

Kanon lyd til lavpris

iBasso DX50 byder på billig lyd af hidtil uhørt høj kvalitet.

DX50 tager bærbar lyd til nye højder inden for prisklassen. Både kraftig og opløst. Touch-skærm forenkler betjeningen.
Manøvrering i musikfiler er ikke så intuitivt som på en smartphone. Har ikke USB DAC-funktion. Lidt klodset og kantet udseende.
Læs hele testen

FiiO X3

Smart og kompakt

FiiO X3 er en overkommelig musikafspiller, der understøtter højopløste formater, og som kun fylder lidt i lommen.

Vi kan godt lide den finslebne form, og afspilleren lyder klart bedre end mobilen. At den også kan bruges som USB DAC til computeren, er et plus.
Afspilning af musikbiblioteket kunne være mere overskueligt, og vi savner en touch-skærm.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget

High-end i sværvægtsklassen

Kompromisløs lyd i lommen

Total kontrol

Her er Denons løsning på Sonos-kaosset