Hvis du troede, at din strøm var ren, kan du godt tro om igen. Der er både radiostøj og støj, der smitter mellem alle komponenter sluttet til lysnettet. Det gælder køleskabet, komfuret og computeren – alle elektroniske apparater, der er tilsluttet en stikkontakt, sender støj tilbage til elnettet. Det er reelt, og det kan måles. Spørgsmålet er: Kan det også høres?
Separate kredsløb
EVO3 Corvus er IsoTeks nyeste strømfilter og et af deres billigste. Du får filtrering til ni udtag, og systemet kan klare 16 ampere, hvilket svarer til en belastning på godt 3600 watt. Det burde være mere end nok til de allerfleste musikanlæg.
De ni udtag er ikke parallelforbundet; hver og ét er koblet direkte til filteret på indgangen. Støj, der sendes tilbage fra en elektrisk komponent, stoppes dermed effektivt i Corvus.
Store forstærkere
Vores faste reference-elektronik består af en Hegel HD30 digitalkonverter, en P30 forforstærker og to styk H30 effektforstærkere. Hver af dem er på 1100 watt i 8 ohm og trækker op til 4000 VA fra elnettet. Det kunne måske få én til at tro, at Corvus er underdimensioneret, men det skulle kunne klare transienter på 10.000 VA (peak) ifølge IsoTek.
Da jeg spørger Bent Holter, Hegels chefkonstruktør, hvad han synes om strømrensere generelt, er han ikke helt overbevist:
“Der er forskelle rundt om i Europa, og mange filtre dumper støjen til jordforbindelsen. Hvis du gør det, virker det ikke på norsk strøm, som har ‘flydende’ jordforbindelse.”
Keith Martin fra IsoTek er enig:
“Ja, det er rigtigt. Næsten alle billige filtre har det tilfælles, at de ikke fungerer i Norge, fordi de prøver at dumpe støjen til jorden. Det gør vi ikke. I stedet hamrer vi sinuskurven tilbage til dens oprindelige form. Vi ville aldrig bruge jordforbindelsen som losseplads, men faktisk renser vi den på samme måde som resten af strømkredsløbet.”
Filteret i praksis
Vi har brugt Corvus-filteret sammen med IsoTeks billigste strømkabler, Initium, og drevet alt fra små systemer til high-end. Bl.a. mikroanlægget R-N855 fra Onkyo, en kraftig integreret McIntosh MA7000 og det nævnte Hegel-setup. De to sidstnævnte har fået æren af at drive Audiovectors seneste og hidtil bedste version af gulvmodellen SR3, Arreté Raw Surface Limited Edition.
Med McIntosh-forstærkeren plugget direkte i væggen lyder country-balladen “Last of My Kind” med Jason Isbell rigtig godt. Jasons stemme er klar og tydelig, guitaren klinger fint, og det er i det hele taget i orden.
Med Corvus koblet til er virkningen ikke umiddelbart så dramatisk, for selve klangbalancen forandrer sig ikke. Men lyden strammes op, centrum bliver bedre defineret, og instrumenterne kommer længere ud.
Efterhånden som man lytter, bliver forskellen, som først virker moderat, større og større. Når vi så kobler tilbage til stikket i væggen og de sorte strømkabler, er det, som om lydbilledet kollapser. Med andre ord opleves forskellen som større, når man fjerner filteret igen.
Forskellene er endnu større med Hegel-forstærkersættet. Hegel har som udgangspunkt en hurtigere og mere neutral spillestil end McIntoshs fyldige klang og afslører endnu flere detaljer i lydbilledet. Slut Corvus til, og det bliver bare endnu mere tydeligt, med endnu mindre grums i lydbilledet.
På David Bowies “Lazarus” strækker lydbilledet sig ud over højttalernes fysiske placering, Bowies vokal står mægtigt i midten, mens elbassen i den grad lyder dynamisk og klangfuldt. Med Corvus koblet ud igen krymper lydbilledet, og magien svinder. Det lyder bestemt ikke dårligt – det skulle da også bare mangle – men det er altid en nedtur at vende tilbage efter at have hørt udstyret gennem Corvus-filteret.
Med Corvus falder alt ligesom på plads og får én til at tænke: “Selvfølgelig. Det er sådan, det skal lyde!” Filteret kan dermed ses som en fuldgyldig komponent på linje med resten af anlægget. Jeg vil påstå, at det gør en større forskel end at opgradere fra en 20.000 kroners DAC til en, der koster 50.000, eller at købe en ny og endnu sejere forstærker.
Lavprisanlæg
Men hvad så når vi renser strømmen til lavprisapparater? Her må man acceptere et kompromis med et snævrere og mindre holografisk lydbillede uden samme dynamik, og det lyder lidt mere farvet her og dér, for at give illusionen af et udstrakt basregister.
Alligevel er det ganske udmærket lyd, vi får ud af kombinationen Onkyo R-N855 og de kompakte Klipsch RP-150M. Elbassen er fyldig, der er et godt drive i rytmen, og Bowies stemme er slet ikke værst gengivet. Anlægget kan fint stå på egne ben, uden filteret, hvis man tager det for, hvad det er.
Ind med Corvus. Hvad sker der? Jeg havde faktisk håbet på mere. Centrum af lydbilledet bliver bedre defineret, og tingene står måske lidt bedre ud fra baggrunden. Men det er stadig ikke særlig holografisk; lyden kommer ikke ud mod lytteren, så man forsvinder ind i den. Man får en antydning af, hvad Corvus kan, men det er tydeligt, at begrænsningerne i et billigt anlæg ikke kan trylles væk.
Musikken vokser
Der er ingen tvivl om, at ren strøm spiller en rolle for den samlede lydkvalitet i ethvert anlæg. Allerbedst hører man det på rigtig godt udstyr. Og musikstilen er irrelevant. Klassisk, viser eller hiphop, det spiller ingen rolle. Selv den corny rap “Look at Me Now” med Chris Brown, Lil Wayne og Busta Rhymes lyder bedre med strømfilteret på. Stemmerne bliver klarere, og rytmerne strammere. Også klassisk musik får en større scene, og instrumenterne er bedre placeret.
Sluttet til det almindelige strømstik igen lyder det næsten, som om systemet ikke længere spiller i fase med sig selv.
Forskellen er meget større på dyrt udstyr end på billigt. Man kan også høre, at der sker noget på billigere anlæg, men her begynder prisen på strømfilteret at spille en større rolle. Men med tanke på, at ni produkter kan sluttes til og nyde godt af forbedringen, bliver det en eksponentiel forbedring, der kan være værd at tage med. Som en bonus får du overspændingsbeskyttelse, der sikrer dine produkter i tilfælde af lynnedslag i nærheden.
Indtil nu har jeg holdt mig væk fra diskussionen om strømrensning. Det er ikke længere muligt.
Læs også: Er strøm vigtigt?
