: Ixion Maestro

Ixion er et relativt ubeskrevet blad. Et mærke, som ingen har hørt om. Navnet siger ikke meget om, hvad det er, hvor det kommer fra, eller hvad man kan forvente. For de uindviede kunne det lige så godt være navnet på en hovedpinepille eller en asiatisk underleverandør af komponenter til Apple-smartphones.

Det er ingen af delene. Nogle vil måske genkende navnet fra den græske mytologi. Ixion var konge af lapitherne; en konge, det ikke gik så godt med, ifølge myterne. Det endte med mordbrand, og den græske gud Zeus dømte Ixion til at bindes til et drejende solhjul for tid og evighed.

Det er den slags historier, man finder i kunsten i form af malerier. Det ældste kendte er faktisk fra Pompeji, hvor man fandt en fresko af Ixions straf i Domus Vettii, dateret til et sted mellem år 60 og 79.

Om græsk mytologi har været udslagsgivende for norske Ixion eller ej, er svært at sige. Men virksomheden, der blev grundlagt så sent som i 2009, producerer trådløs hi-fi – og bygger på arven fra salige Tandberg Radio. Som det heller ikke gik så godt med. Forhåbentlig går Ixion en bedre skæbne i møde. Det er i hvert fald ikke indsatsen, det skorter på. Eller produktet.

Helt igennem norsk
De gør en hel del ud af, at ikke kun virksomheden, men også produktet er norsk. Det er der gode grunde til. Trods det græsk klingende navn er Ixion Maestro udviklet, designet og produceret i Norge. Det kunne have været fremstillet i Asien eller Østeuropa, men som daglig leder Tom Austad siger, ville det ikke have gjort Maestro hverken bedre eller billigere.

Designet har Bård Eker stået for. Det er den samme mand, som har designet Hydrolifts speedbåde og superbilen Koenigsegg. Komponenter, kredskort og kabinetter laves og samles i Norge, og virksomheden ligger i Barkåker, en times kørsel vest for Oslo.

Deres første produkt blev måske annonceret lidt tidligt. Vi skrev i hvert fald om Ixion Maestro allerede i 2014. Siden da har de lanceret mærket i England, hos Harrods i London, og en håndfuld andre udsalgssteder. Relativt eksklusiv distribution altså, men nu er Maestro og den trådløse højttaler Solo 2 endelig tilgængelige på vores kanter.

Nogen direkte konkurrenter til Maestros egenskaber er det svært at finde. Naim Mu-so er måske det tætteste, vi kommer, og Geneva Model L, som også har cd-afspiller, men begge fylder mere. På den anden side koster de lidt mindre.

Alt-i-ét anlæg
Ixion Maestro er ikke en Bluetooth-højttaler. Det er heller ikke en DAB-radio. Det er faktisk begge dele, men også meget mere end det. Se på Maestro som et kompakt anlæg med Spotify og Tidal indbygget, foruden FM-radio, DAB+ radio, TuneIn internetradio, Bluetooth-streaming og netværkstilslutning. Kort sagt et alt-i-ét anlæg til nutiden. Med et twist.

Hvis du vil udvide med multirumsfunktionalitet, behøver du ikke at bekymre dig om kompliceret opsætning og netværksproblemer. Maestro forbinder sig nemlig med andre Ixion-enheder via stikkontakterne i huset. Så længe de kører på samme hovedsikring, kan du tilføje syv enheder, der kobles til en multirumsløsning. Derefter kan du høre Metallica i stuen, ABBA i badeværelset og Mozart i køkkenet.

Maestro-anlægget er avanceret, men såre simpelt i brug. Du kan styre det fra en app på mobilen eller bruge touch-skærmen på fronten. Du får adgang til alt på skærmen, inklusive musik på netværksdrev (så længe de er på samme netværk), netradio og fysiske lydkilder. På bagsiden er der både analoge og digitale lydindgange.

Relativt komplekst altså, men kun på papiret. I praksis er Maestro let at bruge – det kører letgenkendelige Android OS – også for dem, der ikke er vant til netværkstilsluttede anlæg. En smart funktion er support af anlægget. Den opdaterer sig selv, når det kommer bedre software, men kan også repareres over nettet af Ixions supportcenter. Det reducerer risikoen for, at man skal besøge et servicecenter, hvis der opstår problemer.

Det er ikke alene let at sætte op og bruge. Det fylder heller ikke meget, og det er imponerende, at der er bygget så meget kraft og finesse ind i den lille kube.

Kraftfuld lyd
Det er ikke ofte, at noget så småt er så potent. Indeni sidder der tre højttalere. En 14 cm bas eller subwoofer i bunden og to 7 cm fuldtone-enheder på hver side af skærmen. Volumen kan styres på skærmen, på toppen og fra mobil eller tablet.

Højttalerne drives af i alt 100 watt effekt, og elektronik, forstærker og højttalere er placeret i separate kamre. Bassen i bunden er skruet fast i en solid bundplade af støbt aluminium, og Maestro-anlægget hviler på fire vinklede “stiletter”, der flekser lidt for at dæmpe vibrationer. Jeg kalder dem stiletter, fordi Bard Eker har fundet inspiration til formen i italienske damesko med stilethæle.

Du må regne med at vente nogle sekunder, fra anlægget tændes, til der kommer lyd. Efter ca. 30 sekunder kan du vælge lydkilde, hvis du allerede har været igennem førstegangsopsætningen med indstilling af radiostationer, login på Spotify eller Tidal og tilslutning til hjemmenetværket.

Men så er det også let at blive forbløffet over, hvor meget lyd der kommer ud af det lille anlæg. Man kan godt mærke, at der sidder en subwoofer på undersiden, for bassen er kraftfuld og potent. Ikke helt i samme klasse som Naim Mu-so, der har mere dybbas og punch i bunden, men afgjort ikke så langt derfra.

Mellemtonen kan lyde lidt tynd i sammenligning. Jeg har en mistanke om, at der er et lille fald i frekvensresponsen mellem de små fuldtone-enheder og bassen. Men med equalizer-indstillingerne på den valgte lydkilde kan man tilpasse lyden efter behag. Lidt mere diskant måske, især på radio, hvor det ikke lyder så klart og tydeligt som på Tidal.

Det hjælper på klangfylden i Gerry Mulligans barytonsax og lægger Adeles vokal længere frem i lydbilledet. Som er generøst, især når man skruer op for volumen. Så er det let at groove, fordi anlægget har god kontrol over dynamikken, også når man falder for fristelsen til at skrue lidt ekstra op.

Stereoperspektivet er ikke alverden, men det er det aldrig på alt-i-én højttalere. Hvis man vil have bedre stereoeffekt, er svaret et højttalerpar som Dynaudio Xeo 2 eller to af Electrocompaniets Living-højttalere. Men ingen af dem er lige så lette at bruge, og ingen af dem kan egentlig kaldes stereoanlæg.

Vellykket debut
Norske Ixions første forsøg på at lave et trådløst anlæg med moderne egenskaber er meget vellykket. Maestro er pænt at se på og nemt i brug, og lyden er over al forventning for noget, der er så kompakt. Designet virker meget gennemtænkt, bortset fra at hovedtelefonudgangen er placeret bagpå, ikke foran.

Man kunne selvfølgelig bruge pengene på et anlæg med streaming-forstærker og to højttalere, og det vil lyde endnu bedre, men det er ikke nær så komplet og anvendeligt som det lille anlæg fra Ixion. Da capo, Maestro!