Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Jensen Scandinavia Buddy DAB

Kraftfuld radiokammerat

Den lille Buddy-radio kan spille bukserne af de fleste konkurrenter, og den kan gøre det længe.

Skrevet af / 30/12/2015 - 05:00
Jensen Scandinavia Buddy DAB
Lasse Svendsen

Det er nok lettere at finde nål i en høstak end at finde en god radiomodtager. Markedet flyder over af radioer med navne, som ingen har hørt om, og med egenskaber, der ofte falder igennem. Især når man tænder for dem og hører den lyd, der kommer ud af de små højttalere.

Så kan det være smart at vælge det sikre og købe en radio fra en af de kendte producenter. Men som altid er der undtagelser.

Læs vores test af digitalradioer her.

I Danmark har udbygningen af sendenetværket til DAB-radio ført til en eksplosiv stigning i udvalget af radioer. Det har Jensen Scandinavia selvfølgelig opdaget, og i sommers lancerede de deres første bærbare digitalradio. De er egentlig store inden for trådløse routere, men som så mange andre kan de se, at markedet er i vækst.

Den bærbare Jensen-radio er stænksikker, klædt i et solidt gråt, blåt eller sort silikonemateriale – og blytung. Radioen er lidt større end sin nærmeste konkurrent, Tivoli Audio PAL+ BT, og har – ligesom denne – indgang til analog lydkilde, hovedtelefonudgang, fjernbetjening og streaming via Bluetooth.

Således kan den agere trådløs højttaler for mobilen, og man kan streame musik fra Spotify eller Tidal til Buddy DAB. Jensen opgiver batteritiden til 24 timer pr. opladning, og det er nok en underdrivelse, for den kan spille i mindst 24 timer efter vores erfaring.

Buddy-radioen er også udstyret med vækkeur, og man kan gemme 20 radiostationer i hukommelsen, som man kan bladre igennem efter ønske. Men alt det er jo ikke meget værd, hvis den lyder lige så gråt og trist som de fleste af de radioer, vi har testet fra mindre kendte producenter.

Store, men lidt for hårde knapper under silikoneovertrækket på Buddy DAB.
Store, men lidt for hårde knapper under silikoneovertrækket på Buddy DAB.

 

Stor lyd

At sammenligne Buddy DAB med Tivoli Audio PAL+ er helt naturligt – de har i høj grad samme egenskaber, koster næsten det samme og har samme formfaktor. Men efter et par uger med Buddy-radioen må jeg indrømme, at jeg foretrækker Tivoli-radioens brugervenlighed. Dens knapper reagerer øjeblikkeligt, mens Buddy DAB’s silikoneklædte knapper ofte har brug for to tryk, hvis man ikke trykker hårdt nok.

Skærmen på Audio PAL+ er også lettere at se, især i sollys, hvor Buddy DAB’s skærm bliver umulig at læse.

Men sæt musik på, og Buddy-radioens kvaliteter fremstår tydeligt. Denne radio lyder meget bedre end det meste derude. Måske er lydkvaliteten ikke bedre end på Tivoli-radioen, men Buddy DAB spiller højere og samtidig klarere, dog ikke med samme varme og fyldige mellemtone. De mest kræsne vil måske foretrække gengivelsen af tale- og sangstemmer på Audio Pal+, for de lyder lidt mere metallisk på Buddy-radioen.

Lyden er meget større fra Buddy DAB end fra de fleste radioer, vi har testet. Den fylder rummet meget bedre og klarer sig fint, når man spiller højt. Da forvrænger de fleste småradioer ellers ganske kraftigt, men her er lyden langt klarere.

 

Konklusion

Af en bærbar radio at være må vi indrømme, at den nye Buddy DAB fra Jensen Scandinavia er et frisk pust. Især lydkvaliteten er bedre end på flertallet af konkurrenter. Den har alt, hvad de fleste af os har brug for, og skal ikke skrottes, bare fordi man glemmer den på terrassen i en regnbyge. Den kan også spille længere tid end de fleste og er et kompetent alternativ til radioer fra de mere etablerede producenter.

(Foto: Producent)

Lyd & Billede mener

Stort lydbillede og krystalklar klang, lang batterilevetid samt stænk- og stødsikkert kabinet. Tynd mellemtone, lidt uraffineret finish og lyssvagt display.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Det enkleste er det bedste

Verdensklasse!

Scroll to Top