: Luxman 505UX & D-05

Tidligere var Luxman en af de store japanske producenter; man solgte massevis af apparater i Europa og havde et virkelig godt ry. Især i Danmark og Sverige var det måske en smule underligt, for her kostede apparaterne en hel del mere end i det øvrige Europa. Men sådan var det med dygtige distributører på det tidspunkt, og det gode ry, som produkterne hurtigt fik, led absolut ikke under prisfastsættelsen.

Luxman er gennem årene kommet med nogle virkelig klassiske apparater, som har skrevet deres navn ind i hi-fi-historien. Den velkendte konstruktør Tim de Paravicini, som længe havde sit eget firma, EAR Yoshino, blev shanghajet i en relativt ung alder til Japan og konstruerede de imponerende rør-monotrin 3045 for Luxman; og firmaet udviklede den innovative PD-375 pladespiller, hvor selve pladen suges fast til pladetallerkenen med vakuum – for blot at nævne et par stykker.

Fra starten var det mest ret tunge produkter, Luxman kom med, men så gled man mere og mere over i mainstream, for til sidst stort set at forvinde fra i hvert fald det skandinaviske marked. Firmaet blev opkøbt flere gange af forskellige interessenter, og blev da også relanceret uden større held på vores breddegrader, men de seneste par år lader det til, at der kommer andre toner fra firmaet, og Luxman kan nu præsentere et rigtig spændende udbud i sand Luxman-ånd.

Jeg har haft besøg af de seneste forstærkere fra Luxman, den integrerede forstærker 505uX og cd-afspilleren D-05.

Til tidligere tider vender mine tanker så gerne tilbage …
Det er ikke uden følelsen af at blive ført tilbage til sine tidlige hi-fi-dage, når man sidder med den integrerede forstærker Luxman L-505uX. 505uX er seneste inkarnation af den model, som Luxman har haft på programmet, så længe man næsten kan huske – den kom i 1996 og havde retro-look allerede da. Den ser ud, præcis som en japansk forstærker fra 80’erne ville gøre. Ja, bortset fra at VU-metrene og tænd-indikatoren har blåt lys.

Men forstærkeren har alt det, vi kender fra den tid – hovedtelefonstik, tonekontroller, monitor til båndoptagere, valg af højttalerpar, monoknap, pladespiller-indgang og til og med loudness. Det er nostalgi, så det næsten giver tårer i øjnene. For mange lidt ældre hi-fi-venner er det netop sådan, hi-fi skal se ud og fungere. Og underligt nok lader konceptet også til at appellere til ungdommen, i hvert fald den del af ungdommen, som har taget vinyl til sig. Og det er flere, end man skulle tro …

På bagsiden finder vi fire line-indgange, en pladespiller-indgang, en balanceret indgang, tape in/out samt ind- og udgange, så forstærkeren kan anvendes som forforstærker eller ren effektforstærker. Højttalerterminalerne, af tilsyneladende god kvalitet, egner sig af en eller anden grund ikke til de WBT-stik, som sidder på Bertram Audios kabler.

I øvrigt er forstærkeren specificeret til 2 x 100 watt og har en diskret volumenkontrol hentet fra forforstærkeren C-1000f. Pladespiller-indgangen er omskiftelig mellem MM- og MC-pickup, og man kan prale med, at det er en opdateret klassisk Luxman phono-forstærker, der sidder i.

Fjernbetjeningen er faktisk rigtig fin og kan også tilbyde grundlæggende styring af firmaets cd-afspillere.

Cd med DAC
Cd-afspilleren D-05 er designet til at passe med firmaets forstærkere, men har et lidt mere moderne look generelt. Men når man nu har samme on/off-knap i lignende små nedsænkninger, hvorfor i alverden sætter man så on-indikatoren til venstre for knappen på cd-afspilleren og oven over knappen på forstærkeren? Sådan noget begriber jeg simpelthen ikke. I øvrigt virker hele afspilleren bygget som en kampvogn – den føles enormt velbygget.

Cd-afspilleren er ikke bare en cd-afspiller, den er også en koaksial- og en TOSLINK-indgang, så den kan anvendes som DAC til f.eks. digitale kilder. At sætte en DAC i forstærkeren – som vældig mange producenter gør i dag – ville nærmest være en anakronisme med Luxmans forstærkere, men i cd-afspilleren sidder der jo allerede en DAC, og så er det jo logisk at give mulighed for at udnytte den til mere. DAC’en i afspilleren bygger på Burr-Brown PCM1792.

De digitale indgange skulle klare op til 24 bit/96 kHz, og hvis du vil tilslutte den til en computer, er der faktisk både billige og udmærkede USB til SP/DIF konvertere på markedet. Det sidste var en lille generel forbrugeroplysning for dem, som har en DAC uden USB-indgang, men som ønsker at kunne spille fra computeren med kvalitet i lyden.

Den spiller både cd og SACD, og du kan til og med vælge, hvilket lag på cd/SACD hybrid-disc’en du vil spille. Virkelig godt. Pladeskuffens gang er en ren drøm og står i stærk kontrast til de fleste andre cd-afspilleres skramlende pladeskuffer. Transporten er også super stille under afspilning. Som mange andre cd-afspillere, der også kan spille SACD, er den ret langsom til at indlæse disc’en. Undtagelser findes dog; min egen Bladelius Gondul, som kan det samme, er faktisk radikalt meget hurtigere.

At man kan vælge imellem stor og lille tekst i displayet er rigtig godt, så kan man også se tidsangivelserne fra sofaen. Der findes både balancerede og ubalancerede analoge udgange og også TOSLINK og koaksiale digitaludgange.

Varmt og godt
På mange måder kan man sige, at Luxman L-505uX har en moderne klassisk lyd. Den passer ikke lige godt til alle højttalervalg, men når det fungerer, går det så meget desto bedre. Forstærkeren var f.eks. ikke nogen udpræget succes sammen med mine Wilson Sophia 3 og Nordost Valhalla kabler; det føltes lidt, som om højttalerne gerne ville have arbejdet med en større model af forstærkeren, og det skabte ikke den krop og pondus i gengivelsen, som jeg har fået frem med andre højttalere.

F.eks. med Quad 2912, hvor 505uX var den helt rigtige medicin, og jeg ganske enkelt fik en herlig gengivelse. Men endnu mere interessant: Sammen med den aldeles nye lille mini-stativhøjttaler Aniara fra finske Aurelia lød det ganske enkelt forbløffende godt. Her var det, som om alle de gode sider ved forstærkeren og højttaleren arbejdede sammen, og det var bare at nyde det.

Selve gengivelsen giver visioner af rør. Varme, transparent mellemregister og det her herlige flow i spillestilen, som gør, at dynamikken måske afrundes en smule, men til gengæld får du spilleglæde og lytteglæde. Helt neutralt? Nej, men hvad gør det egentlig, hvis det indebærer, at du gerne sidder og lytter til dine favoritskiver?

505uX har den dér rasende sorte baggrund i gengivelsen; den har ikke den hurtige snert som mit eget referenceanlæg, og den har ikke den ubegrænsede størrelse på lydbilledet i alle dimensioner. Til gengæld spiller den musik på en måde, som man ikke kan undgå at begejstres af. At den desuden var en ren fornøjelse at bruge, gør det ikke ligefrem værre.

Jeg tror, det her er en enten-eller forstærker. Enten synes man, den er kanon, eller også oplever man den som et moderniseret relikvie. Den har også visse små fordele, som ikke er rigtig hi-fi comme-il-faut. Tonekontroller, f.eks. Jo, kører man signalet forbi tonekontroller, så øges sortheden i baggrunden, og lydbilledet opleves mere rummeligt, men parret med en del højttalere er det måske tonekontrollerne, der laver suset.

Loudness er et af de mest udskældte begreber inden for hi-fi, men hvis du sidder en aften og skal spille ganske stille, kan det være godt at slå det til for dem, som ikke altid føler sig tvunget til at stræbe efter den rene og uforstyrrede lyd. Det handler jo trods alt bare om at kunne lide musik.

Cd med samme filosofi
Cd-afspilleren D-05 har ligesom forstærkeren en lyd, som trækker lidt i den røragtige retning, men det er også den samme mand, der står bag den soniske tuning. Kraft, varme og følelse er nøgleordene. Alligevel tager den fælles lydfilosofi ikke over og bliver anstrengende; begge forstærker ikke hinandens respektive egenskaber.

Helt strengt neutral i gengivelsen kan man således heller ikke sige, at den er, men den er klart tættere på end forstærkeren. Den varme og engagerende lyd fungerer også vældig fint, når man f.eks. streamer radio eller Spotify – det er ganske enkelt mere spændende at lytte til det komprimerede også.

Alt har fungeret absolut upåklageligt, og det har været en fornøjelse at leve med D-05. Lydmæssigt klarer den sig rigtig godt i den barske konkurrence i sin prisklasse; her er både godt med detaljer og tredimensionalitet i lydbilledet, som gør, at musikgengivelsen får det liv, der kræves, for at det bliver sjovt at lytte. Det er ganske enkelt en vældig god cd-afspiller.

Konklusion
Luxman L-505uX er en moderniseret klassiker på godt og ondt, men absolut mest godt. Den sætter et musikfremmende fingeraftryk på lyden, og sammen med mange højttalere kan du få en gengivelse, der føles, som kom den fra din ungdom, men transformeret til nutidens høje klasse.

Cd-afspilleren D-05 komplementerer 505uX på bedste vis med en lignende lydfilosofi. At den desuden kan agere DAC, gør ikke sagen dårligere. Det er en meget kompetent afspiller, også i sin relativt pebrede prisklasse. Begge disse Luxman-produkter overrasker positivt og sætter mærket på landkortet igen for denne anmelder.