Tal fra the Recording Industry Association of America (RIAA) viser, at salget af CD’er er stigende. Tallene er ikke i nærheden af ​​top-årene fra 1995 til 2005, og interessant nok er vinylsalget større. Men pointen er, at der er en stigende interesse for CD’er.

Derudover har millioner af husstande verden over CD’er liggende. Nogle af dem samler sikkert støv på et mørkt loft, men mange af dem bliver stadig spillet.

På en CD-afspiller.

Troen på, at markedet er der, ses ofte på hylderne hos velassorterede hi-fi forhandlere. Der kan du finde CD-afspillere i alle prisklasser, bortset fra de aller-, allerbilligste, som stort set er væk fra markedet. Dét kan tyde på, at dem, der køber CD-afspillere, er optaget af kvalitet; primært lydkvalitet, og det er nok grunden til, at der også findes afspillere til helt op til 200.000-300.000 kr.

I lyset af dette fremstår Marantz CD 60 som et røverkøb, hvilket den også er. Årsagen er lige så enkel som afspilleren: den spiller fantastisk godt til prisen.

Det er måske ikke så mærkeligt, for Marantz har længe været kendt for sine meget velspillende CD-afspillere. Lige siden de forbedrede Philips’ originale CD100 fra 1982 med CD 63, og til high-end afspillere som SA-10.

Den nye CD 60 koster en brøkdel af SA-10, og er et enklere design uden SACD-afspilning.

Afspilleren er faktisk i den lavere prisklasse blandt moderne CD-afspillere, og koster under en tredjedel af den mere avancerede Marantz SACD 30n. Som også tilbyder streaming, og har digitale indgange til andre lydkilder.

CD 60 har intet af dette. Ikke engang digitale indgange. Hvis man altså lige ignorerer USB-stikket på forsiden, som kan bruges til memory sticks med op til 192kHz/24-bit højopløst musik. Den har dog digitale udgange, hvis du ønsker at tilslutte den til en ekstern D/A-konverter.

Marantz HDAM

Men den spiller fremragende fra de analoge udgange. Den digitale proces styres af en ESS 9016 M2K D/A-konverter, og ikke Marantz’s eget MMM-kredsløb, som vi kender fra SACD 30n. Den er også udstyret med Marantz’s specielle varemærke: diskrete HDAM og HDAM SA2 op-amp moduler i den analoge udgangssektion. HDAM SA2-modulet bruges også på hovedtelefonudgangen, som har tre gain-indstillinger, så det kan samarbejde med en lang række forskellige hovedtelefoner.

Strømforsyningen bruger blandt andet Schottky-dioder, og har hvad Marantz kalder en forbedret spændingsregulator, kombineret med generøs kondensatorkapacitet, beregnet til at levere stabil strøm uden støj.

Ellers er CD 60 en enkel, men forbandet god, CD-afspiller.

Lyden af sort silke

Med Keith Jarretts live-album Up For It i afspilleren, tordnede rytmerne fra Jack DeJohnettes trommesæt som hammerslag ud af Dynaudios MSP-basenhed. Kontrabassen blev blev meget klart gengivet, og klangen fra klaveret var ikke så varm og romantisk, som vi kender den fra tidligere Marantz-afspillere. Snarere mere neutral, efter min vurdering, uden at det lyder iskoldt og klinisk, og så tæt på lyden af ​​den dyrere SACD 30n, som man kan komme.

Afspilleren leverer med andre ord en lyd, som bestemt ikke er blottet for hverken varme eller indsigt. Thomas Dybdahls One Day You’ll Dance For Me, New York City åbner med en kort saxofonsolo, inden hele bandet begynder at spille med. Marantz-afspilleren frembringer de bløde toner fra hornet og klangen på optagelsen med enestående præcision. Guitarlyden er solid, fyldig og dynamisk. Vokalen er tæt på det påtrængende, men aldrig hård eller skarp, og lydbilledet præsenteres i et stort holografisk landskab foran lytteren.

Med et par Sennheiser HD660S2 tilsluttet hovedtelefonudgangen, med gain sat til mid, lød Dybdahls album som et varmt kram, hvor man blev placeret midt i lydbilledet med musikerne tæt på sig. Det hele var en ren fornøjelse, og jeg fornyede min interesse for dette album, der udkom i 2004.

Sades vokal på Soldier of Love har sin umiskendelige klang, alt i mens stortrommen på indspilningen gengives med nærmest chokerende kraft og dybde. Der er en autoritet i den måde, den håndterer dynamik på, som jeg er mere vant til fra CD-afspillere i en meget højere prisklasse.

Afspilleren har to digitale filterindstillinger. Et skarpt og langsomt filter (skarp afrulning, langsom afrulning), som giver enten en meget kort impulsrespons, eller en langsom afrulning af impulser. Fjernbetjeningen har en knap til de to filtervalg, så du kan trykke frem og tilbage, inden du beslutter dig for, hvad du foretrækker.

Forskellen er under alle omstændigheder marginal.

Reference Recordings’ indspilning fra 1990 af Coplands udendørs ouverture, med Pacific Symphony Orchestra, svinger fra brølende crescendoer til passager så stille, at man næsten må skrue op for lyden. Marantz-afspilleren viser, at den har fuld kontrol over dynamikken, og man kan sagtens spille højt, uden at det lyder skarpt eller ubehageligt.

Strengene er smukt fokuserede uden at lyde slanke, og det åbne lydbillede frigiver masser af små nuancer og detaljer ud i rummet. Jeg må ganske enkelt indrømme, at det er bemærkelsesværdigt til prisen.

Konklusion

Marantz CD 60 er en enkel, men uhyre vellykket CD-afspiller uden dikkedarer. Og den får dine CD’er til at skinne igen. Den spiller i en meget højere vægtklasse, og er ganske enkelt en no-brainer for dem, der længe har ledt efter en bedre CD-afspiller, men ikke vil belåne hele huset for en. Nogle vil sikkert savne digitale indgange, men det er ikke derfor CD 60 eksisterer. Den skal bare afspille CD’er, og det gør den bedre, end man skulle tro, når man ser prisen.