TEST: Marantz Model 40n

Den rålækre Marantz-forstærker Model 40n spiller musik med et smittende engagement og blev straks en af mine favoritter i prisklassen. Det tog heller ikke lang tid. Et par minutter med Keith Jarrett Trio på et par Klipsch Heresy IV (test på vej) var nok. Jeg var hooked.

For dem, der er studser og tænker, at den har jeg da set før, vil jeg komme med en opklaring. Marantz Model 40n er en ganske anden forstærker end Model 30, som vi testede for knap to år siden.

Model 30 er bygget op med en kombination af Marantz’ egne forstærkermoduler – Hyper-Dynamic Amplifier Modules, også kaldet HDAM – og to klasse D forstærkermoduler fra Hypex (NC500 OEM). Det er en analog tokanals integreret forstærker med line-indgange og en pladespillerindgang til MM- eller MC-pickupper, mens Model 40n er en analog effektforstærker med netværkstilslutning og digitalkonverter (DAC).

Den har også pladespillerindgang, men mærkeligt nok kun til MM-pickupper. Men den har meget andet, som Model 30 ikke har.

Analog og digital

Noget af det, vi “kritiserede” Model 30 for, var fraværet af digitale indgange. Ikke en eneste, faktisk. Hvis man har behov for at tilslutte digitale lydkilder, peger Marantz på Model SACD 30n. Som er en CD-afspiller med streaming og digitale indgange.

Men det er ikke alle, der synes, det er en god idé at bruge penge på en CD-afspiller, som de ikke har brug for, bare for at kunne tilslutte digitale lydkilder. Eller streame musik. Det har Marantz åbenbart forstået, for Model 40n har det hele indbygget. Man behøver bare et par ordentlige højttalere, så har man et meget velspillende anlæg.

Ifølge dem selv har Marantz bevidst valgt Hypex-modulerne fra til fordel for en mere konventionel klasse AB-forstærker. Fordi de ville give markedet en varmere, mere analog og genkendelig lyd. “Jeg er overbevist om, at man ikke behøver at være audiofil for at nyde den rige, varme klang,” sagde Marantz-chef Joel Sietsema under lanceringen af Model 40n.

Forstærkerens i alt otte udgangstransistorer leverer 70 watt effekt pr. kanal. Lidt mindre end de 100 watt, Model 30 yder, men det mærker man faktisk ikke meget til i praksis.

Marantz-forstærkeren er en af få tokanals forstærkere med HDMI-stik. Det har lydretur og bruges kun til lyd, og meningen er, at man skal koble TV’et til forstærkeren. Så kan man styre lyden med TV’ets fjernbetjening.

En optisk og en koaksial digitalindgang vil være nok for de fleste, der har digitale lydkilder, men bemærk, at forstærkeren ikke har en USB-indgang til lyd fra f.eks. en bærbar computer. Kun et USB-A-stik til afspilning af musikfiler fra f.eks. memory stick eller til opladning af en tilsluttet mobil.

Hvad den til gengæld har, er et Ethernet-stik til trådløs streaming via en tilsluttet Wi-Fi-router samt to antenner på bagsiden, der bruges til trådløs streaming via Bluetooth eller Wi-Fi.

Bemærk i øvrigt, at den har indgang til ekstern forforstærker og lyd ud til f.eks. en optager. Hvad Marantz så måtte mene med det. Så er det straks mere interessant med subwoofer-udgangen. Her kan man nemlig selv vælge delefrekvensen for en tilsluttet sub i flere trin – 40, 60, 80, 100 eller 120 Hz.

Der er for resten et digitalfilter med to trin her, som man vælger i opsætningsmenuen fra fjernbetjeningen. Filter 1 er standard med meget kort impulsrespons, mens filter 2 giver en mere “analog” lyd med lidt længere postekko end præekko, såkaldt asymmetrisk impulsrespons.

Her kan man vælge, hvad man foretrækker; selv foretrækker jeg filter 1.

HEOS

Men det er nok de trådløse muligheder, Model 40n har, der er mest tillokkende. Man kan streame fra mobilen via Bluetooth på samme måde, som man gør med en Bluetooth-højttaler, let og elegant. Men som de fleste ved, giver streaming via Wi-Fi (eller Ethernet) meget bedre lyd. Så skal man bruge HEOS-app’en, som organiserer de streaming-tjenester, man abonnerer på, på ét sted.

Det kan være Spotify, Tidal, Deezer, Amazon, Rhapsody (er der nogen, der bruger det længere?), eller hvad man nu har adgang til af streaming-tjenester. Så styrer man musikken fra app’en, og iPhone-brugere kan styre afspilningen i flere rum via AirPlay 2. Hvis man har flere enheder med HEOS i hjemmet, kan man også koble flere af dem til i app’en og afspille musik i flere rum samtidig.

Fornemt lydbillede

Trods fraværet af streaming og digitalindgang er Marantz Model 30 det foreløbige flagskib i Model-serien, som med Model 40n består af tre modeller. Men det mærker man ikke noget til, når man spiller musik. Med undtagelse af den flade dynamik ved Bluetooth-streaming leverer Marantz-forstærkeren et fantastisk tiltalende lydbillede med en varm og naturlig lyd, som det er umuligt ikke at holde af.

Lyden kan bestemt minde om Model 30, men den er varmere og mere afrundet på Model 40n. Som jeg nævnte tidligere, mærker man ikke noget til forskellen i effekt. For Model 40n har meget potent bas med rigtig god dynamisk kontrast over hele frekvensområdet. Den lyder simpelthen vældig engagerende og spiller med en gnist og entusiasme, som jeg synes manglede lidt hos Model 30.

Jeg nævnte indledningsvis Keith Jarrett Trio, og her opleves forstærkeren som endnu mere åben og gennemsigtig end Model 30. Der er måske større detaljerigdom i lydbilledet fra Model 30, men Model 40n er bedre på format, rumfølelse og akustik.

Med Heresy-højttalerne tilsluttet er der næsten ingen grænser for, hvor meget det rykker, når jeg skruer op for lyden på “Let the Good Times Roll” med B.B. King og Tony Bennett, og endda de bittesmå JBL L52 Classic (13 cm bas) spiller bas, som om de snarere hed L100 Classic (30 cm bas).

Sammen med de mere tungtdrevne Technics SB-G90M2 fik jeg et fantastisk fyldigt lydbillede med forbløffende god kontrol langt nede i basregistret, og forstærkeren viste ikke på noget tidspunkt tegn på at miste kontrollen. Noget, der vidner om en godt tilpasset strømforsyning og veldesignede HDAM-kredsløb.

Jeg brugte i øvrigt ikke subwoofer-udgangen under testen, simpelthen fordi jeg ikke syntes, det var nødvendigt. Men jeg kan godt forstå dem, der vælger at tilslutte en sub. Især hvis man har små højttalere i et stort rum, f.eks. de nævnte JBL-højtalere eller KEF LS50 II.

Det er nærliggende at sammenligne med Hegel H190, som vi gjorde, da vi testede Model 30, men den stiller op i en meget højere prisklasse og har en del flere muskler til mere tungtdrevne højttalere.

Så er NAD M10 og Electrocompaniet ECI 80D mere sammenlignelige, men NAD har ikke pladespillerindgang. Det har ECI 80D, men tik gengæld har den kun streaming via Bluetooth.

Cambridge Audio Evo 75 er måske den mest relevante konkurrent. Vi har kun testet den dyrere Evo 150, men på baggrund af den test kan Evo 75 være den eneste integrerede i samme prisklasse, der virkelig kan give Marantz-forstærkeren modstand.

Konklusion

Den integrerede Marantz Model 40n mangler MC-indgangen fra Model 30, men derudover er det ikke meget, der mangler. Den spiller simpelthen fantastisk på al musik og har en dejlig varm lyd, som man bliver betaget af. Og afhængig af. Med fuldt hus på streaming-fronten og digitale indgange – inklusive HDMI – skal man bare finde et par gode højtalere, så har man et anlæg for livet.

Hvis valget stod mellem Model 30 og 40n, vil jeg personligt vælge 40n, som jeg bedre kan lide, og som har alt, hvad jeg behøver. Altså bortset fra MC-indgang.