TEST: Marantz Model 60n

Moderne forstærkere har ikke bare stik til at hente lydkilder, de har også indbygget streaming, og de virkelig moderne har også HDMI-indgang. Præcis som denne, Marantz Model 60n. En integreret streamingforstærker, der placerer sig et godt stykke under den fremragende Model 40n, og som er den moderne version af Marantz’ ældre PM7000N. For dem, der kan huske den.  

Den integrerede Model 60n har alt, hvad man har brug for i ét, det er bare om at tilslutte højttalerne, så er man i gang. Med den indbyggede HEOS-streamingplatform kan man streame musik fra app’en på mobilen i højopløst lydkvalitet, og den har ikke kun en indgang til TV-lyd via HDMI, den har også en indgang til pladespiller, og både analoge og digitale lydkilder kan tilsluttes.  

Har man et par gode højttalere, behøver man egentlig ikke andet end en Model 60n for at komme i gang. I hvert fald ikke, hvis man bare streamer musik.  

Forstærkeren er bygget som en lidt nedskaleret version af den meget dyrere Model 40n, og selv om den har hentet meget af det grundlæggende fra den ældre PM7000N, er forstærkeren blevet opgraderet på væsentlige områder, ikke kun med hensyn til funktionalitet, men også når det gælder lydkvalitet.   

Den er ikke helt så kraftig som den dyrere Model 40n, men den har samme design og stort set samme udstyr. Og sådan set også de samme muligheder. Ligesom Model 40n kan 60n kobles til dit trådløse netværk enten via Wi-Fi eller Ethernet, og forstærkeren har også indbygget Bluetooth.   

Det er småting, der adskiller den fra Model 40n på udstyrsfronten. Den har stort set de samme indgange og tilslutninger, men subwooferens lavpasfilter har en fast frekvens på 150 Hz, mens Model 40n har fem forskellige indstillinger for lavpasfilteret. 

HEOS og HDAM

Forstærkeren er opbygget som en ren analog klasse A/B-forstærker. Som nævnt er de grundlæggende kredsløb meget lig dem i en PM7000N, med strømforsyningen placeret til venstre i kabinettet og forstærkermodulet i midten, og med de analoge og digitale kredsløb til højre. Her er der også et afskærmet HEOS-modul til streaming og kredsløbet til moving magnet-indgangen til pladespilleren.  

Det er ikke kun teknologien, der er opgraderet på Model 60n sammenlignet med forgængeren. Den har et stivere og bedre dæmpet chassis. Transformeren er dæmpet med en ekstra plade, og forstærkeren har kraftigere fødder på undersiden.  

Som alle luksusforstærkere fra Marantz har Model 60n HDAM-forstærkerkredsløb (SA 3/SA 2) af den nyeste type. Som ifølge Marantz har endnu lavere forvrængning og højere præcision. Nøglekomponenter som kondensatorerne i strømforsyningen og modstandene i signalvejen er hentet fra de dyrere Model 50 og Model 40n og er en klar forbedring i forhold til komponenterne i PM7000N.  

I modsætning til Model 40n er 60n bygget i Vietnam, ikke i Japan, men lyden er tunet hos Marantz i Tokyo.   

Masser af kræfter

Marantz opgiver effekten til 60 watt pr. kanal i 8 ohm og 80 watt i 4 ohm. Med andre ord lidt mindre end i Model 50 og Model 40n, men som testen afslørede, er der rigeligt med kræfter til at drive selv moderate til tungtdrevne højttalere.  

Den understøtter alle de mest populære streamingtjenester, og den indbyggede DAC understøtter 24-bit PCM-filer og DSD. Ud over de koaksiale og den optiske digitale indgang er der også en USB-A-port til dem, der ønsker at tilslutte computeren som lydkilde.  

Forstærkeren, som fås i silkemat sort eller luksuriøst champagnefarvet, kan tilsluttes en af Marantz‘ nyere CD-afspillere og styres med samme fjernbetjening. Det runde OLED-display viser den valgte lydkilde og volumen, og bas og diskant kan justeres direkte fra fronten efter behov. 

Konkurrenter

Marantz-forstærkeren er næsten i en klasse for sig selv. Hvis man scanner markedet, er der ikke mange konkurrenter i samme prisklasse, som tilbyder streaming, DAC med HDMI og pladespillerindgang. Den fantastisk fine Rotel S14 koster mere og har færre indgange, den raffinerede Technics SU-GX70 er også dyrere og nærmer sig prismæssigt en Model 40n.   

Det tætteste man kommer er Hegel H95. En integreret forstærker, der også har DAC og indbygget streaming, men ingen HDMI, pladespillerindgang eller subwooferudgang. 

Et strejf af magi

Model 60n ser lige så dyr og eksklusiv ud som den dobbelt så dyre Model 30, og der er en familielighed, ikke kun i udseendet, men også i den måde, den spiller musik på.  

De nyere klasse AB-forstærkere fra Marantz er kendetegnet ved deres fyldige og varme lydbillede. Den slags, der ikke giver lyttetræthed, og som er raffineret og åbent nok til at fremhæve musikkens fine nuancer.  

Sådan er det også her. Jeg kan ikke forestille mig nogen, der ikke kan lide lyden fra forstærkeren. I så fald må man have nogle usædvanligt dårlige højttalere. For kobler man Marantz-forstærkeren til de transparente og afslørende Monitor Audio Studio 89 eller KEF Q Concerto Meta, så har man en velspillende kombination, som man kan leve godt med i mange år.  

Man kan få større indsigt og et strammere fokus på detaljer med Hegel H95, og der er lidt mere moment og guts i en Model 30, men der er ikke tale om store forskelle.  

Forstærkeren gør et forbilledligt stykke arbejde med at bringe musikken frem. Som i optagelsen med Englands store vokale vidunderbarn – nej, ikke Adele, men Raye – sammen med The Heritage Orchestra. Fra Royal Albert Hall i London. Lyt til Worth It, en funky komposition med strygere og kor, ikke verdens bedste indspilning, men spækket med spilleglæde, som formidles med indlevelse.   

Tag klassikeren I Remember Clifford med Roy Hargrove og Mulgrew Miller. En liveoptagelse fra 2021, rig på klang og atmosfære. Med Marantz-forstærkeren på de klangfulde KEF-højttalere kommer rumklangen fra optagelsen godt frem i lydbilledet. Klaveret er mikset lidt bagud i lydbilledet, og det er mærkbart, at mikrofonen er tættere på Hargroves trompet. Oplevelsen af at sidde et stykke væk og indtage rummets akustik er til at tage og føle på.   

Der er kortere afstand mellem udøver og lytter i Arild Andersens Dreamhorse. Et solostykke med kontrabas, der sætter forstærkerens kontrol over bassen på prøve. Der er ikke noget at sætte en finger på her. En Denon PMA-3000NE har lidt bedre kontrol, men koster mere end dobbelt så meget, og igen er en Hegel H95 strammere. Men Marantz-forstærkeren lyder fyldigere og varmere.  

Marcus Millers liveversion af So What fra A Night In Monte Carlo viser, hvad der bor i Marantz-forstærkeren. Man får ikke den samme skala og dynamiske kontrast som med en high-end integreret som Hegel H400 eller Rotel Michi X5 S2, men Marantz-forstærkeren er mere tight og bedre fokuseret end f.eks. Technics SU-GX70. Og Yamaha R-N600A.   

Klaver- og vokallyden fra Taylor Swift og Bon Iver på Exile gengives med klædelig varme, og lydbilledet er enormt og spækket med klange og harmonier. Det er smukt og ekstremt melodiøst.  

Konklusion

Marantz bliver bare ved med at overbevise med Model 60n. Den føjer sig til rækken af strålende og ikke mindst vellydende forstærkere og CD-afspillere fra Marantz. 60n er den hidtil mest prisvenlige af de integrerede forstærkere og i høj grad et røverkøb i sin klasse. Bevares, den mangler en MC-indgang, men det er ikke så almindeligt i denne prisklasse. Men den har en pladespillerindgang til MM, digitale indgange, HDMI til TV-lyd – og ikke mindst understøtter den højopløst streaming, præcis som en moderne forstærker skal. Sætter man den sammen med en Marantz CD60, et par gode højttalere og måske en pladespiller fra Rega eller Pro-Ject, tror jeg, at de fleste vil være mere end tilfredse. Det ville jeg uden tvivl.