: Marantz NA-11S1

Nu, hvor cd-salget styrer mod afgrunden, er det streaming, det handler om. Med netværksafspilleren NA-11S1 satser Marantz på high-end markedet og vil afspille al digital musik – både lokalt lagret og via streaming-tjenesten Spotify – og gengive den med absolut bedste lydkvalitet. Afspilleren er ikke trådløs, men tilsluttes med kabel for så stabil overførsel som muligt. Den kan desuden fungere som en (dyr) digitalkonverter for andre produkter.

Jeg har set flere netværksafspillere i årenes løb. Enten har de været meget kompakte som Sonos og Logitech Squeezebox. Eller de har været stationære i fuld bredde. Men ingen af dem direkte store. Derfor var ryggen uforberedt, da jeg tog fat i kassen med NA-11S1. Afspilleren er stor og tung som en velvoksen stereoforstærker, men når det gælder hi-fi, er man gerne lidt masochist: Jo mere smerte i kroppen, jo større glædesfølelse.

Det digitale omdrejningspunkt
Mine forventninger til en medieafspiller er, at den via hjemmenetværket skal kunne streame hele mit musikbibliotek, som er lagret på computeren, og også gerne den musik, jeg har på mobilen. At fungere som omdrejningspunkt for al min digitale musik. Eftersom musik gerne er lagret i flere forskellige formater, er det vigtig med bred formatunderstøttele. Marantz NA-11S1 indfrier på dette punkt og kan også skilte med internetradio. Men hvis man skal lægge mange penge på bordet, må afspilleren selvfølgelig også lyde exceptionelt godt.

Jeg har på forhånd lidt blandede følelser over for en så dyr medieafspiller. Højst sandsynligt kan den omtrent det samme som andre afspillere til et par tusindlapper. Lyden skal nødvendigvis være meget bedre, men tilslut en billig medieafspiller til en rigtig god digitalkonverter (DAC), så er der konkurrence igen. Det er grunden til, at mange – inklusive mig selv – er skeptiske over for dyre afspillere.

Men Marantz NA-11S1 har et es oppe i ærmet i form af digitale indgange. På den måde fungerer den som en high-end digitalkonverter, også for andre produkter som f.eks. Blu-ray-afspiller og kabel-tv-boks, og får dermed himmelsk lyd ud af disse. Også hjemmecomputeren kan kysse sit lydkort farvel, for den kan tilsluttes til medieafspilleren med USB-kabel.

Klikker i relæet
Hver gang man skifter funktion eller kilde, klikker det i relæet i afspillerne. Det er meget tillidsvækkende, for det betyder, at en signalvej lukkes, hvor den anden åbnes. Hvilket betyder mindst mulig elektrisk lækage mellem de forskellige indgange og potentielt endnu bedre lyd.

Ikke trådløst
Afspilleren har som nævnt ikke trådløs netværkstilslutning, men skal tilsluttes med kabel. Lidt synd, men samtidig undgår man udfald i lyden, hvis det trådløse netværk har en dårlig dag. Rygtet siger også, at kabel giver mindre jitter end trådløst. Med jitter menes, at aflæsningen af det digitale signal kommer lidt forskudt. Ikke noget man ønsker.

Tilslutning
Afspilleren tilsluttes med Kimber Kable Hero XLR-kabler til forforstærkeren Hegel P30. Denne er igen tilsluttet ikke én, men to effektforstærkere af typen Hegel H30. Et forstærkersæt til i alt 200.000 kroner. I enden af signalkæden står højttalerne Elac FS 107 til 14.000 kroner. En skæv budgetfordeling, men højttalerne er virkelig gode, specielt i overtoneområdet, og det allervigtigste er, at de stortrives med Hegel-forstærkersættet. Vi har desuden fået god tid til at blive bekendt med dem.

Brugervenlighed
Fra sofaen er displayet på afspilleren lidt lille og vanskeligt at læse. Derfor kunne afspilleren godt trænge til en videoudgang for at få menuerne op på tv-skærmen. Men vi ved, at videokredse kan slå negativt ud på lydkvaliteten.

Et bedre alternativ er derfor Marantz’ løsning i form af en fjernbetjenings-app til smartphone. Mobilen er nu fjernbetjening og giver fuld oversigt over musikbiblioteket, hvilket nummer der spilles, radiostation osv. Og app’en er gratis.

Streaming-oplevelsen
Indgangen sættes til “Music Server”, og musikbiblioteket fra min egen computer kommer frem via mobiltelefonen. Anti-folk sangeren Ani DiFranco står i begyndelsen af den alfabetiske liste, og albummet Which Side Are You On? ligger højopløst lagret i FLAC. Afspilleren understøtter seamless afspilning, altså at der ikke lægges noget mellemrum ind mellem sangene. Vigtigt, når man spiller koncerter eller koncertalbums, hvor der ikke skal være luft mellem numrene.

Lyden er virkelig god! Guitaren, som kommer ind, er tæt på, men samtidig omringet af et stort elektrisk klangbillede. Anis stemme har efterklang som fra et middelstort studie, med dejlig lydkarakter. Marantz-afspilleren præsenterer lydbilledet direkte og “lige i synet”, men lyder aldrig anstrengt.

Lydbilledet er rydeligt, stort og opløst. Kort og godt en nydelse at lytte til.

WAV-problemer
Afspilleren er specificeret til at afspille WAV-filer. Det har jeg ikke fået til at fungere i testperioden. Jeg har prøvet med to DLNA-serverprogrammer, både Twonky og Plex til Mac. Beskeden “file format error” kommer op i displayet på Marantz-afspilleren. WAV-filer lagret på memory stick eller harddisk, som kobles til USB-indgangen i front, fungerer derimod udmærket.

Afspilleren streamer derimod problemfrit det tabsfrie musikformat Apple Lossless, som jeg har massevis af på min harddisk.

Det er også kærkomment, at afspilleren læser spillelister, som er lagret både i iTunes og via andre programmer, såfremt disse er fundet af DLNA-serveren på pc’en eller Mac’en. Det betyder, at man nemt kan lave spillelister til middagen eller festen på computeren, som så kan afspilles direkte af Marantz NA-11S1. Men de kan ikke redigeres fra Marantz-afspilleren, så det bliver lidt begrænset.

AirPlay – en redning
Alle problemer med filformater forsvinder som dug for solen, hvis man vælger at afspille musikken over AirPlay. Så er det bare at sidde i sofaen med sin smartphone, tablet eller bærbare i skødet og spille den musik, man ønsker, og sende trådløst til Marantz-afspilleren. Forudsætningen er, at musikkilden og Marantz er tilsluttet det samme netværk.

Personligt foretrækker jeg AirPlay med iTunes, for da kan jeg også afspille højopløste musikfiler, selv om de så nedkonverteres til Apple Lossless, før de sendes til afspilleren. Men så får jeg i hvert fald afspillet dem.

Hjem i stuen
Afspilleren kommer med mig hjem for at kæmpe i min egen opsætning. Stuen er lille; derfor passer de kompakte, kugleformede højttalere Reference 3.5 fra Gallo (60.000 kroner) lige i øjet, eftersom de uden problemer kan stå tæt op ad væggen. Præcis som samboen vil have det! Opløsningen i disse højttalere er virkelig god med fin tredimensionalitet. Sammen med den super neutrale, opløste og – ikke mindst – kraftige integrerede forstærker Chapter Audio Précis 250S (75.000 kroner) giver de noget af det bedste lyd, jeg har haft i min stue, og et optimalt miljø, som Marantz-afspilleren kan brillere i.

DSD-afspilning
Marantz NA-11S1 streamer stereo DSD-filer direkte (SACD-format), men ikke via netværket; til det kræves USB-indgangen. Selv bruger jeg programmet Audirvana til Mac til dette formål.

Det er bestemt ikke let at høre forskel på DSD og højopløst PCM. Så vil det da også være udslagsgivende, om den originale master er lavet i det ene eller det andet format, og dermed er det vanskeligt at sige, om det ene er bedre end det andet. Men jeg vil driste mig til at sige, at DSD gerne lyder lidt glattere og blødere i overtonerne, ud fra forskellige lydklip, jeg har lyttet til.

Lydkvalitet
Størstedelen af tiden er gået med at lytte til højopløst musik i både FLAC og ukomprimeret PCM. Og med ét ord: Fabelagtigt! Jeg tror aldrig, jeg har lyttet så længe til en medieafspiller ad gangen, for det her er virkelig fantastisk lyd. Først nu hører jeg både den ubalancerede og den balancerede udgang, og forskellene er marginale. Ubalanceret RCA lyder velopløst, dynamisk og godt på alle måder, mens XLR giver lidt mere dybde og ro i lydbilledet.

Sammenlignet med konverteren Hegel HD20 (8.000 kroner) tilsluttet Mac’en med USB er lydkarakteren lidt anderledes. Der, hvor Hegel har en mere frodig bas og et generelt fyldigere lydbillede, har Marantz en mere direkte tilnærmelse til musikken.

Tag f.eks. de hårdtslående rytmer på “Is Your Love Strong Enough?” af industrial-projektet How to Destroy Angels fra soundtracket til The Girl With the Dragon Tattoo. Trommerne smælder hurtigere og med mere snert med Marantz, og den bløde stemme fra sangerinden Mariqueen Maandig kommer længere frem i lydbilledet. Til gengæld har Hegel-konverteren mere tyngde og fylde i bassen, og jeg skal absolut ikke påstå, at den står tilbage mht. opløsning.

Men der er noget med attacket i Marantz, som virkelig fanger mig. Og det gradvis øgede lydniveau i nummeret understreges. Det starter med kun vokal, og anlægget sættes til et behageligt lytteniveau. Når synth og derefter trommer kommer ind, bliver det efterhånden så højt, at lydniveauet må ned for ikke at plage naboerne (jeg bor i boligblok). Det er sådan, jeg kan lide det! Når musikproducenten bruger dynamik for at få budskabet frem, bliver både jeg og anlægget glade!

Glimrende opløsning
I testperioden bliver Marantz-afspilleren brugt som internetradio, som USB-konverter og til netværks-streaming. Når jeg tester alene, er det netværks-streaming af ukomprimerede musikfiler, det handler om, og da gerne højopløste. Opløsningen er glimrende, anslag på en countryguitar står skarpt, samtidig med at klangfarverne fra guitaren fylder rummet med vellyd. Johnny Cashs raspende stemme forplanter sig i øregangene, og jeg drømmer mig bort.

I godt selskab er brugervenlighed vigtigst
Når stuen fyldes af øltørstende mennesker, er det nødvendigt med noget meget praktisk. Her er det vigtigt med spillelister og muligheden for at kunne bladre hurtigt i musikbiblioteket eller finde sange på Spotify, WiMP eller til og med YouTube. Højopløst musik er mindre vigtigt, medmindre man har hi-fi-banden på besøg.

Så det er bare at bladre frem på iPad’en, åbne WiMP og Spotify og streame til Marantz-boksen via AirPlay. Da er det pludselig komprimeret lyd, vi taler om, men det er ikke så farligt. Desuden får Marantz det bedste ud af disse formater – ingen kan påstå, at det lyder dårligt i min stue nu. Men jeg må sige, at jeg glæder mig til, at WiMP’s lossless musiktjeneste kommer ud af betastadiet og lanceres på iPhone og iPad. Lossless via AirPlay lyder nemlig ganske godt!

Spotify
Apropos Spotify, så har afspilleren denne tjeneste indbygget. Desværre er styringsmulighederne mangelfulde, så piletasterne på fjernbetjeningen må bruges. Det tager en evighed at skrive brugernavn og password ind og søge efter musik. Marantz burde afgjort have en brugerflade til Spotify i fjernbetjenings-app’en. Forhåbentlig kommer der en opdatering på et tidspunkt. I mellemtiden, så brug AirPlay.

Internetradio
Internetradio fungerer fint, og specielt fjernbetjenings-app’en giver god overskuelighed, som gør det nemt at bladre mellem radiostationer og finde den, man ønsker.

I mange tilfælde, som med NRK P3, ligger der desuden mange programmer i egne mapper med tilgængelige repriser fra godt tilbage i tiden.

Konklusion
Selv om lyden kan blive nok så god fra en netværksafspiller fra f.eks. Sonos – og endnu bedre med en ekstern DAC tilsluttet – så er en dyr netværksafspiller ikke det rene pjat. I Marantz NA-11S1 har man et integreret produkt, der lyder lige så godt som en high-end cd-afspiller og til og med bedre, når den får højopløste filer at arbejde med. Det er dejligt at have alle funktioner i én boks, og det vækker specielle følelser, når den er bygget så massivt som her.

Hører du til dem, hvis tænder løber i vand af noget så simpelt som, at det klikker i relæet, når man skifter mellem funktionerne, så er denne afspiller lige noget for dig.

Foruden den fabelagtige lyd har Marantz NA-11S1 en række funktioner og understøtter mange formater, både komprimerede og ukomprimerede. Den kan også bruges som digitalkonverter for andre produkter. Og skulle du ønske endnu bedre lyd i fremtiden, er der sandelig også digitale udgange for tilslutning til ekstern DAC. Det her er et helt komplet produkt.

Nogle mangler har der været, såsom at vi ikke fik den til at streame WAV-filer over netværket. Det kan være på grund af inkompatibilitet mellem undertegnedes Mac-software og netværksafspilleren, eller der kan være andre grunde. Forhåbentlig virker det med en fremtidig firmware-opdatering.

Fjernbetjenings-app’en giver fin oversigt over vigtige funktioner. Men vi glæder os, til der kommer en tabletvariant, som udnytter den større overflade og opløsning. Det bliver lidt mange lag at forholde sig til på mobilen.

Alt i alt er Marantz NA-11S1 et meget vellykket og vellydende produkt, som hi-fi-menigheden kommer til at elske.