TEST: Marantz PM7000N

Indtil nu har Marantz ikke satset så meget på digitale streaming-forstærkere. Og det til trods for, at deres tvillingeselskab Denon lancerede streaming-systemet HEOS for flere år siden. Det er først de sidste par år, Marantz har implementeret HEOS-systemet i enkelte af deres forstærkere.

Med PM7000N vil den japanske producent nu markere sig i dette segment, der for længst har passeret traditionelle, analoge forstærkere i popularitet. Det er producentens topmodel blandt streaming-forstærkere i to kanaler.

I praksis er der tale om forstærkeren PM7005 med opfrisket indmad, og det kan næppe gå helt galt. I forhold til f.eks. Sonos Amp er der tale om et godt trin opad i lydkvalitet, men også om næsten dobbelt så høj pris. Men så har Marantz-forstærkeren også pladespillerindgang og en kapabel hovedtelefonudgang.

Den analoge forstærkeropbygning er desuden lavet med adskilte komponenter og HDAM-transistorkredsløb, der har til opgave at øge det dynamiske overskud, når det brager løs i kortere intervaller ad gangen.

Funktionelt er streaming-delen magen til den, der sidder i netværksafspilleren NA6006, bare med en anden DAC. Det betyder bl.a., at den har indbygget HEOS streaming-platform. Den styres med en app på mobilen, og de fleste musiktjenester er indbygget. HEOS kan omtrent det samme som Sonos, og brugerfladen ligner også lidt. Den eneste tjeneste, jeg savner, er YouTube Music, så her må man bruge AirPlay eller Bluetooth.

Højopløst, men ikke MQA

Tidal-abonnenter, der forventer “bedre end CD-kvalitet” vil blive skuffet over, at forstærkeren ikke understøtter MQA og dermed ikke giver fuld lydkvalitet på Master-udgivelserne, som er begrænset til CD-kvalitet.

Højopløste filer gemt på harddisk eller på netværket understøttes derimod, op til 24 bit/192 kHz (eller DSD 5,6 MHz). DAC-chippen AK4490 understøtter teoretisk op til 32 bit/768 kHz (DSD 11,2 MHz), men Marantz har valgt at sætte grænsen ved 24 bit/192 kHz. Det behøver dog ikke at være negativt, da det er en udfordring at tune DAC-chippen maksimalt uden samtidig at tilføre uønsket støj.

Brugervenlig alt-i-en

Tilslutning til trådløst internet går som en leg for iPhone-ejere. Bare vælg i menuen, at forstærkeren skal koble sig på samme netværk som iPhone, og find forstærkeren på telefonens Wi-Fi-liste. Resten går automatisk. Andre brugere kan trykke WPA-knappen på routeren ind eller logge på med fjernbetjeningen. Det sidste er mere besværlig, men det går fint, og forhåbentlig skal det kun gøres én gang.

I daglig brug er Marantz-forstærkeren lige så brugervenlig som en hvilken som helst anden stereoforstærker. Når du har valgt playliste eller album i den overskuelige app, kan du bruge den medfølgende fjernbetjening til at justere volumen, gå ind i opsætningsmenuen osv. På anvendelighed overgår Marantz andre streaming-forstærkere, der mangler fjernbetjening. F.eks. den nævnte Sonos Amp, men også Bluesound Powernode og HEOS Amp.

Klar lyd

Lidt uretfærdigt havde jeg først sluttet PM7000N til et par dyre Sonus faber Olympica III for at høre, hvad der egentlig bor i den. Med musik direkte fra Tidal i app’en var lyden fra højttalerne bestemt til at kende igen, da Björks fine stemme på “Blissing Me” strålede ud i rummet.

Luften fra stemmebåndet kommer klart frem, det samme gør brystklangen, og rummet virker stort nok til, at man tror på det. Men der er alligevel et eller andet, der gør, at magien ikke helt kommer frem.

Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det er, der mangler, så jeg skifter til Hegel H120 (test på vej) for at have noget at sammenligne med. Pludselig er det, som om det hele falder til ro. Flere detaljer kommer frem, men uden at de bliver tvunget frem.

Man taler ofte om en “sortere baggrund”, og det stemmer også her. Sammenlignet med Hegel er det, som om Marantz-forstærkeren har mere “strølys” i lydbilledet – som en stjernehimmel, der ved første øjekast ser helt mørk og klar ud; der bare ikke er så mange stjerner. Men tilslut en bedre forstærker, og flere stjerner dukker op. Fordi der er mindre lysforurening mod nattehimlen.

Dette til trods for, at både Hegel H120 og Marantz PM7000N bruger nøjagtig samme DAC-chip. Forskellen er, at H120 koster syv tusind mere, så det vil jeg ikke bebrejde Marantz. Det er mere for at høre, hvor den står i forhold til en endnu bedre reference.

Højttalerskift

Når jeg så skifter højttalere, holder jeg mig indtil videre i en urealistisk prisklasse, men Audiovector R3 Arreté er meget lettere at drive for en mellemklasseforstærker end de nævnte Sonus faber. Den har også en mere luftig diskantgengivelse, som får flere detaljer frem i toppen.

Det fungerer langt bedre. Afdøde Mac Millers RnB-ballade “Good News” havde en bremseklods på med Olympica III, men nu er bassen hurtigere og mere dynamisk, og Mac Millers stemme lyder mere åbent og uanstrengt. Man kan spille højt, det lever, og jeg kan i højere grad mærke depressionen i fremførelsen.

Jo, den dyrere Hegel er stadig bedre, men nu er Marantz’en kommet ud af sin skal, og jeg smiler ved tanken om alt det, man kan købe for de syv tusind kroner, som man sparer ved at vælge PM7000N.

Så over til klassisk musik med cellisten Sheku Kanneh-Mason og albummet Elgar, hvor han spiller sammen med London Symphony Orchestra under ledelse af Simon Rattle. Det tredje nummer (Cello Concerto in E Minor, Op. 85 ­– 1. Adagio – Moderato) er en melankolsk affære. Celloen er fuld af klangfarver og har masser af krop nedad og samtidig flotte overtoner. Marantz får meget af magien frem; det her er lyd, jeg tror på.

Kompakthøjttalere

Men hvad med højttalere i forstærkerens egen klasse? Jo da. Dynaudio Evoke 20 – måske de bedste kompakthøjttalere, jeg kender til under 20.000 kroner – får deres kvaliteter fremhævet med Marantz-forstærkeren. Lydbilledet fortoner sig bagud mod horisonten, som disse højttalere er kendt for, og der er masser af plads mellem instrumenterne.

Dynaudio-højttalerne ville få endnu mere ud af basregistret med en kraftigere forstærker, og kontrabassen på Laura Marlings “Soothing” kunne godt have haft et endnu bedre fundament og bedre stop-og-start-kontrol. Men forstærkeren viser, at den ikke er bange for noget; den får musikken frem til lytteren, uanset hvad det er.

Hovedtelefoner

Hvis du har et par eksklusive hovedtelefoner, vil du sætte pris på, at PM7000N har en hovedtelefonudgang, der ikke har problemer med at drive dem. Mine egne HiFiMAN/Massdrop HE4XX lyder, som de skal, og Marantz kan også spille højt på dem. Mere tungtdrevne hørebøffer som Sennheiser HD 800 S lyder dog lidt tyndt.

Konkurrenter

Okay, der er endnu mere ro og kontrol i lydbilledet med Hegel H120, og Marantz har heller ikke samme taktfasthed som Naim Uniti Atom, min favorit blandt kompakte streaming-forstærkere. Som dog er dobbelt så dyr som PM7000N og dermed nok en uretfærdig sammenligning.

Så er det mere fair at sammenligne med Hegel H90, selv om den ikke har samme streaming-muligheder som Marantz. Men den har AirPlay og DLNA via netværk og desuden USB-DAC-indgang, som Marantz mangler. Uanset hvad, så har H90 også lidt mere kontrol end Marantz-forstærkeren, og jeg synes, den har lidt bedre fokus på stereoperspektivet.

Det kan virke underligt, men også den lille Bluesound Powernode 2i har bedre rytmik i basregisteret end Marantz PM7000N. Men jeg kan bedre lide overtonegengivelsen hos Marantz, og alt i alt har den bedre kvalitet på tonegengivelsen i mine ører. Sonos Amp kan i øvrigt glemme alt om at stille op i samme kvalitetsliga.

Konklusion

Marantz PM7000N er en alt-i-en-forstærker, der fortjener at blive taget alvorligt. Den er baseret på forstærkeren PM7005 og lyder rigtig godt, med god opløsning og en pæn fremtoning. Den har også udmærket baskontrol, selv om det ikke er dens stærkeste side.

Sammenlignet med dyrere forstærkere mangler der lidt stramhed og kontrol, og vi kunne godt tænke os en endnu “sortere baggrund”, som ville få musikken til at stå klarere frem. Men her taler vi netop også om dyrere konkurrenter. Marantz-forstærkeren er afgjort prisen værd, især når man ser på, hvad den har af funktioner. Her er både streaming, multirum, pladespillerindgang og hovedtelefonudgang. Der mangler bare højttalere.