Man kan ikke altid tage tørre tal for gode varer. I hvert fald ikke når det gælder forstærkere. For hvor hørbart er mere forvrængning eller flere watt? Det kommer an på så meget, vil de lærde sige, for det at bedømme lyden fra en forstærker er ikke en eksakt videnskab. Noget, man kan læse sig til. Som at Mark Levinsons nye No.534 vil udsætte ryggen for fare med sin nettovægt på næsten 50 kg.
Der er ikke meget at blive klog på, så vi pluggede forstærkeren i referenceanlægget i vores testrum og håbede på lidt begejstring. Og det skal jeg hilse og sige, at vi fik.
No.534, som den hedder, hører til Mark Levinsons ny generation af forstærkere. Her er meget høj bias-strøm til udgangstrinet, hvilket betyder, at den kører i såkaldt klasse A-drift til et godt stykke op ad effektstigen. På godt dansk betyder det, at forstærkeren skaber mindre forvrængning, når den ikke kører på fuld belastning.
I øvrigt fortæller Mark Levinson, at No.534 også er udstyret med deres kaskode-koblede kombination af to typer transistorer – JFET og BJT – som giver lavere forvrængning og bedre linearitet over et større båndbreddeområde. Lyder det som volapyk? Måske, men beviset ligger i lytningen.
Robust og raffineret
Der findes selvfølgelig endnu dyrere, endnu kraftigere og endnu tungere forstærkere. Nogle af dem er sikkert også bedre end No.534, men næppe voldsomt meget.
Forestil dig gruppen Tinariwen fra Sydsahara, som med deres forskellige slagtøjs- og strengeinstrumenter spænder et farverigt lærred ud med toner i alle nuancer, godt funderet på en kompleks rytmestruktur. Den slags er det lidt svært at få greb om, første gang man hører dem.
Men her er det jernhård kontrol fra første taktslag. Trommerne drøner ud i rummet, og forstærkeren formår at få de slanke Raidho XT-2 højttalere til at lyde som et PA-anlæg skruet op til 11.
Samtidig kan man sagtens høre nuancerne i musikken, og det samme kan man på Marianne Thorsen og Trondheimsolisternes Mozart-fremførelse. Blændende åbent og levende smyger musikken sig ud i rummet, så man næsten kan mærke tonerne fra strygerne blæse forsigtigt hen over hårene, der rejser sig på armen.
Chet Baker live er en medrivende oplevelse, hvor den skæve lyd på den gamle optagelse sætter en helt anden stemning i rummet end 2L’s perfektionerede optageteknik på Mozart-indspilningen. Den hæse trompet river gennem luften, og bassens bløde drøn masserer både øregangene og rygsøjlen på dejlig vis.
Det er svært at sætte fingeren på klangkarakteren. Den findes nærmest ikke; forstærkeren lyder hverken varmt eller køligt. Den er snarere opløst, gennemsigtig og fokuseret, med musikken foldet ud i et bredt lydbillede, hvor den dynamiske kontrast er upåklagelig.
Et par Ayre MX-R mono-effektforstærkere lyder varmere og giver et lidt dybere lydbillede, mens en Audio Research GS150 blænder med sin silkebløde og vægtløse klang. Men uden helt samme baskontrol, som No.534 har til overflod.
Konklusion
Prisen kan måske virke afskrækkende for en 250 watt forstærker, men man kan ikke læse specifikationer, som Fanden læser Bibelen. Så går man glip af de kvaliteter, en forstærker som Mark Levinson No.534 har. En af de mest vellydende, vi har testet, som på samme tid lyder dejligt, har fantastisk kontrol og er mere end kraftig nok til de fleste højttalere, vi kan komme på.
