TEST: McIntosh C55

En forforstærker er måske stereoanlæggets mindst sexede del. De fleste rører den sjældent, for fjernbetjeningen styrer som bekendt alt fra valg af lydkilde og til lydstyrken. Mange overser derfor forforstærkerens betydning for, hvor godt anlægget fungerer, og ikke mindst hvor stor betydning den faktisk har for lydkvaliteten i anlægget.

For den ofte oversete forforstærker har en meget vigtigere opgave, end man måske skulle tro. Den skal ikke blot være en kontrolcentral for alle lydkilderne, men den skal også fungere som en neutral del af anlægget. Som Quads grundlægger, Peter Walker, engang har sagt, skal en forstærker opføre sig som en lige ledning, hverken mere eller mindre.

Det Walker mente, var, at forstærkning i udgangspunktet ikke skal tilføre noget mere, end hvad en ledning gør, og helst være lige så neutral, som en ledning også er.

Mange ingeniører kæmper med at få dette til at lykkes, mens nogle fuldstændig ignorerer Walkers udsagn og blot følger deres egne veje for at opnå den lydsignatur, de selv bedst kan lide.

En simpel forstærkerkonstruktion – og her taler vi om forforstærkere – har én grundlæggende opgave: at levere tilstrækkelig forstærkning til de lydkilder, der er tilsluttet, således at effektforstærkeren i den anden ende får nok strøm og spænding, så den kan levere tilstrækkelig effekt til at drive højttalerne så optimalt som muligt.

Det lyder ret ligetil, men mange forforstærkere tilfører lyden deres egen signatur, og det er helt i orden, hvis det er dét, man søger.

 

Tag for eksempel McIntosh C22; en aldeles smuk forforstærker med vakuumrør, som bogstaveligt talt tilfører lyden en let glød af varme. Noget som er let at holde af og meget tiltalende for de fleste. Tilslutter man en C22 mellem lydkilden og effektforstærkeren, får man i hvert fald ikke et slankt og skarpt lydbillede.

Foretrækker man i stedet et langt mere neutralt lydbillede, findes der forstærkere, som tilfører meget lidt eller ingenting, men som stadig giver dig fuld kontrol over alle lydkilder, inklusive pladespiller og digitale lydkilder. McIntosh C55 er et eksempel på en sådan.

Den er bygget på tilsvarende teknologi som forgængeren C53 og er en ren transistorbaseret konstruktion.

Hele 16 indgange kan virke som overkill for mange. De færreste har så mange lydkilder, for på bagsiden finder man ni analoge og syv digitale indgange. Det siger sig selv, at mange nok betaler for mere, end de egentlig har brug for.

Men man har i hvert fald muligheden for at tilslutte, hvad man vil, og her mangler man næppe noget. C55 har McIntosh DA2 DAC-modul med i alt syv indgange, inklusive en HDMI-indgang med lydretur for fuld kontrol over TV-lyden, men ingen streaming overhovedet.

Vinylelskere vil kunne glæde sig over et meget eksklusivt og særdeles vellydende phono-trin. Med valgbare indgange til MM- og MC-pickup’er, samt muligheden for justering af belastningsimpedans, gain og kapacitans. Meget fleksibelt.

En helt ny funktion ved C55, som ikke fandtes på C53, er muligheden for at styre forstærkeren fra mobilen med en app: McIntosh Connect-appen. Den er tilgængelig både for Android og iPhone og kan styre de fleste lydkilder fra McIntosh, så længe de er forbundet via et kontrolkabel. C55 er også testet og klar til Roon-streamingplatformen.

Phono-trin

Der er også luksus som en processor-loop og udgang til subwoofer, samt intet mindre end tre variable udgange. Med andre ord kan man tilslutte tre effektforstærkere, hvis behovet skulle opstå. Man kan splitte udgangene med et justerbart delefilter, hvis man ønsker at bruge to effektforstærkere i bi-amping. Her vil den ene forstærker styre bassen op til en valgt delefrekvens, mens en anden styrer resten af højttalerens frekvensområde.

Som alle McIntosh-forstærkere har denne også stik til kontrolkabler, der giver mulighed for at styre andre tilsluttede McIntosh-enheder.

C55 har en 8-bånds equalizer, der kan slås til eller fra efter behov, samt en input-vælger, som også fungerer som et justeringshjul til sekundære parametre. Blandt andet kan man justere belastningen til MM- og MC-pickup’er. Impedansbelastningen kan justeres i seks trin fra 25 til 1 kOhm for MC og 47 kOhm for MM, mens kapacitansen for MM kan indstilles fra 50 til 400 pF. Gain kan justeres i fem trin fra 40 til 64 dB.

DAC-modul

Det udskiftelige DAC-modul DA2 har en otte-kanals 32-bit konverter med understøttelse af 24-bit/192kHz PCM, DSD 512, DXD 384 kHz og SACD via MCT-indgangen. MCT er et lille DIN-stik, der bruges til digital overførsel af DSD-signaler fra McIntosh SACD-afspillere med MCT-udgang. DA2 har også to koaksiale og to optiske indgange. Dolby- og DTS-lyd konverteres til to-kanals lyd, og man kan faktisk indstille lip sync på HDMI-indgangen.

Forstærkerpartner

Med en udgangsimpedans på 22K Ohm (44K Ohm balanceret) og 8 Volt udgangssignal (16 V balanceret) kan C55 drive de fleste effektforstærkere. Der er intet svagt ved signalet, hvilket betyder, at man frit kan vælge blandt de bedste forstærkere på markedet.

Lyst til en single-ended rørforstærker med 845-rør? Ikke noget problem. Hvad med et sæt 1200 W McIntosh MC1.25KW forstærkere? Passer perfekt. Et sted midt imellem findes MC1502, en stereo effektforstærker med otte KT88-rør og 150 W per kanal – en perfekt match for dem, der foretrækker en varmere klang.

De fleste forstærkere fungerer godt med denne, og hvis dit anlæg har brug for en ny og bedre forforstærker, kan jeg næppe forestille mig noget mere alsidigt end C55.

Silkeglat og krystalklart

Indledningsvis nævnte jeg C22, den rørbaserede forforstærker, som vi var meget begejstrede for, da vi testede den i 2021. Jeg kunne sagtens have levet lykkeligt med den i mit anlæg, men jeg ville måske savne muligheden for digitale lydkilder, og hvis jeg ikke havde et separat phono-trin, ville jeg også savne muligheden for at justere de vigtigste parametre for pickup’en på pladespilleren.

Men måske mere end noget andet ville jeg savne muligheden for at streame musik direkte fra mobilen. Det er stadig ikke muligt med en McIntosh-forstærker. Ethernet-kablet kan tilsluttes netværket, men kun til styring via app’en, ikke til streaming – noget som har været muligt i flere år på eksempelvis Hegels forstærkere.

Det er det eneste, jeg savner ved C55.

Lyden fra C55 er krystalklar og utroligt åben med en kontrol, jeg kun forbinder med de allerbedste forstærkere, jeg har testet. For eksempel Burmester, Gryphon, Rotel Michi, Audio Research og selvfølgelig McIntosh.

Phono-indgangen er stille som graven. Hvis jeg skruer op for volumen mellem numrene på Jan Gunnar Hoffs album Polarity, er det knap muligt at høre nogen som helst støj, selv når jeg lægger øret tæt på højttaleren. Fleksibiliteten ved at kunne justere gain samtidig med, at man kan vælge kapacitans og modstand, der passer præcist til den pickup, man benytter, vil for mange gøre et separat phono-trin overflødigt.

DAC-modulet kender vi fra tidligere tests af McIntosh-forstærkere. Det er uden tvivl blandt de bedre integrerede DAC’er, vi kender, men det er klart, at man kan få endnu bedre lyd fra en separat DAC end fra DA2-modulet i C55. Men man skal være parat til at betale en anselig sum penge for, at lydkvaliteten bliver markant bedre.

Chris Thompson, kendt som vokalisten i Manfred Mann i mange år, lavede en afdæmpet, næsten jazzet version af hittet Davy’s On The Road Again. Her kan man høre, at hans stemme har ændret sig med alderen, men vokalen gengives med en imponerende dybde og en usædvanlig fokuseret og defineret klang.

Der er masser af nerve i Thompsons vokal, og den træder tydeligt frem i lydbilledet. Den samme nerve findes i All The Way Lover med Chris Farlowe and The Thunderbirds. Dynamikken i guitarsoloen og den rå klang i vokalen lyder dejligt kraftfuld og krystalklar i rummet.

Konklusion

McIntosh C55 mangler streaming. Der er slet ikke mulighed for streaming. Så hvis man vil streame musik i høj kvalitet, må det ske via en separat streamingkilde, der kan tilsluttes forstærkerens DAC-modul. For de fleste er det en overkommelig løsning og måske den mest hensigtsmæssige vej at gå, hvis man vil opnå den bedst mulige lydkvalitet. Bortset fra det er det svært at finde noget at kritisere ved denne forstærker. Den har et fremragende phono-trin, flere indgange end de fleste har brug for, og den er bygget til at holde hele livet. Hvis man er til de turkise Vu-metre og McIntoshs umiskendelige design, er det kun prisen, der kan afholde en fra at investere i en af de bedste forforstærkere på markedet i dag.