TEST: McIntosh MC312

Få andre laver så mange forstærkere som McIntosh. Alene blandt effektforstærkerne finder vi syv flerkanalsforstærkere, fire rørforstærkere, otte transistorforstærkere og en hybrid rør/transistorforstærker.

Så er det måske ikke så underligt, at en af dem, MC312, let forsvinder i mængden. Den 2 x 300 watt kraftige transistorforstærker er nok havnet lidt i skyggen af den fantastiske MC462, som vi testede for ikke så længe siden, og den velkendte og legendariske rørforstærker MC275. Som vi også har testet.

Man kan se MC312 som en billigere version af den enorme MC462, men den er ikke nogen svækling af den grund. Massive 300 watt effekt pr. kanal uanset belastning skal man ikke kimse af, og vores erfaring er, at der kun er små forskelle mellem de to effektforstærkere.

Den større MC462 har et lidt bedre greb om især tungtdrevne højttalere og formår at drive dem til øredøvende volumen uden at kny. I høj grad takket være McIntoshs Quad Balanced-kredsløb med autoformere – transformatorer på udgangene – som gør MC462 ekstremt stabil under krævende belastning.

Den mindre MC312 har ikke samme Quad Balanced-kredsløb og lidt lavere dynamisk loftshøjde – 2,3 mod 3 dB – men anvender også autoformere og lyder til alle praktiske formål meget lig MC462.

Balanceret kredsløb med transformatorer

Forstærkeren er kraftigere og mere stabil end forgængeren MC302 og to MC301 (som vi også har testet), og koster 25 procent mindre end MC462. Det gør den til et langt mere attraktivt køb, men uden at man behøver at gå på kompromis med lydkvaliteten.

Som de fleste McIntosh-forstærkere er den fuldt balanceret med autoformere på udgangene. Med separate viklinger for udgangene til 2, 4 og 8 ohm højttalere. Det skal gøre forstærkeren “ufølsom” over for varierende højttalerbelastning og er noget, man normalt kun ser på rørforstærkere.

McIntosh Sentry Monitor, der kobler udgangene fra ved overbelastning, er også integreret sammen med Power Guard, der overvåger signalet i realtid for at undgå klipning, som kan skade højttalerne.

 

Stabilt og raffineret kraftcenter

De store udgangsmetre på fronten vajer frisk, når Al Jarreaus “Cold Duck” dundrer ud gennem de enorme 15-tommere på JBL 4367, og lægger sig pænt i den anden ende af skalaen, når jeg sætter Dire Straits’ “Telegraph Road” på. Men det er kun indtil slutningen af nummeret; så vågner forstærkeren til live, og man kan fysisk mærke, hvad så mange kræfter kan opnå med et par 15 tommers basser.

McIntosh siger selv, at MC312 har 27 procent bedre dynamisk lofthøjde end forgængeren MC302, men mindst lige så vigtigt er det, at MC312 tilhører den nye generation af McIntosh-forstærkere, som har et nyt kredsløbsdesign med dobbelt så meget kondensatorkapacitet (i forhold til MC302) og bedre komponenter.

Det har ikke alene givet forstærkeren bedre kontrol og dynamik, men også bedre lyd. Man kan meget bedre høre lyden af fingre, der kører langs strengene på en kontrabas; der er større detaljerigdom og bedre fokus i lydbilledet; og der er ingen som helst hørbar forvrængning.

Jeg kan især godt lide, hvordan strygere lyder mere nuanceret, end jeg oplevede på forrige generation fra McIntosh, og hvordan et klaver gengives med mere dybde og større dynamisk kontrast. Måske især i bassen, som er strammere og bedre defineret her.

Den har ikke den samme varme klang som MC275 eller MC1502, men den lyder fyldigere og varmere end Ayre VX-5 og mere dynamisk og potent end Yamaha M-5000.

Konklusion

McIntosh MC312 fortjener mindst lige så meget opmærksomhed som den dyrere MC462. Den lyder så tæt på storebror – til færre penge – at den vil være et bedre køb for mange, der har brug for et kraftcenter til et par tungtdrevne højttalere.

Hvis man har plads, og behovet – eller rettere sagt begæret – er der, er den 300 watt kraftige McIntosh-forstærker en af de effektforstærkere, vi absolut kan anbefale i denne klasse. Den vil puste liv i selv de trægeste højttalere og få hårene på hele kroppen til at rejse sig med virkelig gode højttalere.