TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: McIntosh MT5

Godgørende grammofon

Du sparer 20.000 ved at købe denne model i stedet for topmodellen, men mister ikke noget af lydkvaliteten. Vind-vind!

Af / 12/03/2014 - 11:16
McIntosh MT5

Lyd & Billede mener

  • Solidt bygget pladespiller med magnetisk ophæng og klippefast musikformidling. En af de bedste, vi har testet i lang tid.
  • Solidt bygget pladespiller med magnetisk ophæng og klippefast musikformidling. En af de bedste, vi har testet i lang tid.

Selvfølgelig er der forskel på McIntosh MT5, som vi tester her, og MT10, som vi testede sidste år. MT5 er 20.000 kroner billigere, men man mister meget lidt lydkvalitet. Pladespilleren er meget lig storebror, men der er sparet flere steder. Bl.a. er vægten reduceret med fem kilo, fordi chassis og akryltallerken er mindre og lettere.

Tonearmen og MC-pickup’en er også en smule enklere, men både arm og tallerken er monteret i keramiske lejer med magnetisk ophæng for at minimere friktion. Ligesom på MT10 til 85.000 kroner.

Den remdrevne akryltallerken hviler på et keramisk leje med et magnetfelt, der løfter tallerkenen ved hjælp af små neodymmagneter for at reducere friktionen, når den roterer. Tonearmen deler konstruktion med armen på MT10 og bruger et armrør i duraluminium, som er monteret horisontalt og vertikalt i safir/keramik-ophæng.

På armen sidder en MC-pickup med elliptisk slebet nål og 2,5 volt udgangsspænding. Med 1000 ohm belastningsimpedans passer den til de allerfleste pickup-indgange, der er tilpasset MC-pickup’er.

Såsom MC-indgangen på MA8000.

Annonce

Analogt
Lyden fra pladespilleren er afslappet og naturlig, men kan overraske med en forbavsende umiddelbar dynamik. Som på Jan Gunnar Hoffs klaverindspilning Living, hvor man bliver revet med af den dynamiske kontrast og bades i den nydelige, raffinerede klang. Og hvor det store instruments klangbund kommer bedre frem end med mange andre pladespillere, vi har testet.

Måske er det mest overraskende den måde, MA8000 gav liv til ældre analoge optagelser på. João og Astrud Gilbertos samarbejde med saxofonisten Stan Getz er velkendt materiale, som jeg sjældent har hørt så levende gengivet som her. Den dynamiske kontrast, når saxofonen pludselig kommer ind på klassikeren Girl from Ipanema, er forbavsende god.

En indspilning fra 1960’erne med Wolfgang Schneiderhan, der spiller Beethovens violinkoncert i D-dur sammen med Berlinerfilharmonikerne, var en ren nydelse. Og et bevis på, at god musik kan bevæge, når den formidles med entusiasme og god teknik. Et vellykket samspil altså, mellem afdøde Wolfgang Schneiderhan og den nye McIntosh-pladespiller.

Som jeg synes er en god kandidat til din næste pladespiller. Bedre skudsmål kan den ikke få.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget