Rotel A12 er i velkendt no-nonsense design med front i sort metal-finish og en spinkel grå skrift, der er komplet usynlig under alt andet perfekte lysforhold. Displayet er til gengæld blændende klart (men det kan justeres).

Der er kun en enkelt drejeknap på fronten. Den styrer volumen. Resten, herunder tonekontroller, balance og niveauindstilling for indgangene, klares via tre trykknapper og et omfattende hierarki af menuer. At drejeknappen ikke bruges til at styre menuerne, er overraskende, da den alligevel er digital, og den faktisk bruges til en af menufunktionerne. Alle indgange vælges via en lang række trykknapper på fronten.

Rotel A12 virker umiddelbart tungere end den større Onkyo, men det er sansebedrag. Den vejer i virkeligheden lidt mindre, men da kabinettet kun er lidt mere end halvt så højt, føler man, at den burde veje mindre.

Forstærkeren er udmærket forsynet med ind- og udgange. Fire line-indgange, en pickupindgang for MM-pickup’er og hele fem digitalindgange bestående af to koaksiale, to optiske og en USB host-port, så forstærkeren kan bruges som eksternt lydkort ved afspilning fra en computer. Nydeligt. To sæt højttalerudgange gør det muligt at bruge bi-wiring. Eller have to sæt yndlingshøjttalere, som vi er nogle, der har.

Som den eneste i testen er der ingen Wi-Fi-streaming på Rotel A12. Man kan streame i tæt på CD-kvalitet via Bluetooth-protokollen aptX, men det er også det hele.

Forstærkereffekten er rimelige 60 watt pr. kanal. Det er ikke voldsomt meget, men det er tilstrækkeligt til ikke alt for tunge højttalere. Og i modsætning til de fleste i prisklassen i testen er det et klassisk klasse AB-effekttrin. Det betyder almindeligvis en varmere lyd end de mere strømeffektive klasse D-trin.

Lyden af Rotel A12

Mens Rotel A12 kommer på sidstepladsen, når det gælder digitale herligheder, er der ingen slinger i valsen, når det gælder om det, som det i sidste ende handler om, nemlig at spille musik. Lydbilledet er stort og varmt, og den klarer også komplicerede orkesterstykker med glans.

Lyden er mere nærværende og foran højttalerne end på f.eks. Onkyo TX-8270, men det betyder ikke, at dybden mangler. På et stykke som orkesterversionen af “Fishing Junks at Sunset” med Prags symfoniorkester får man hele salen med. Og hopper i stolen ved paukerne til sidst. Selv om effekten på papiret kun er en tredjedel af de fleste konkurrenters, er der ikke mangel på bundtræk.

Konklusion

Med Rotel A12 får man først og fremmest en klassisk forstærker med de dyder, Rotel er blevet kendt for: God lyd og godt med råstyrke i et design uden unødigt pjank. Og lydmæssigt er den da også blandt de bedste i testen. I kraft af sine digitalindgange og Bluetooth-forbindelsen falder den også lige akkurat inden for testbetingelserne. Men hvis streaming og multirum er et ufravigeligt krav, skal du lede et andet sted.

Også i denne test:

Moderne stereoforstærkere