TEST: Mola Mola Lupe

Lyden fra klaveret er krystalklar. Som skåret ud med en skalpel. Samtidig svæver tonerne vægtløst ud i rummet og skaber en varm, næsten organisk atmosfære. Jan Gunnar Hoffs overjordiske klaverspil lyder sjældent så godt fra vinyl, som det gør lige nu.

Interessant nok er det ikke, fordi jeg har opstillet en pladespiller til flere millioner dollars. Slet ikke. 2L-indspilningen af Jan Gunnar Hoffs album Living snurrer på den nye direct-drive Denon DP-3000NE. Monteret på en Denon DL-103R, en MC-pickup i den øvre budgetklasse, hvis kvaliteter er ubestridte.

Det er en kombination i en højere prisklasse, ja, men vi har testet meget dyrere afspillere og pickupper og sjældent fået den samme lyd fra Living-albummet.

Forskellen denne gang er, at Denon-pickuppen sender sit 0,25 mV-signal direkte ind i en Mola Mola Lupe. Et helt nyt phono-trin fra hollandske Mola Mola, som vi ikke har set magen til før. Det vil sige, at Lupe har visse ligheder med Gold Notes fremragende PH-10, som vi testede tidligere i 2023.

De er begge RIAA-trin, eller phonotrin, hvor du kan vælge og indstille vigtige parametre som belastningsimpedans, forstærkning og faktisk også vælge optagekurven fra en lang liste. Som omfatter alle de mest almindelige som RIAA-kurven og en hel række langt sjældnere optagekurver – til 78’ere, Shellac, mono og meget mere – som de fleste enten aldrig har hørt om eller for længst har glemt.

Lupe er mere overdådig end PH-10 med i alt fire individuelt konfigurerbare indgange. Den ene er balanceret, mens de tre andre er ubalancerede indgange. På det punkt adskiller den sig fra de fleste RIAA-trin, som kun har én, måske to indgange. Her kan du vælge, hvilken slags belastningsimpedans du foretrækker for enten en MM- eller MC-pickup, Gain, eller forstærkning, kan indstilles i to trin for MM og otte trin for MC.

App-kontrol

Kapacitansen for MM kan vælges i syv trin, og Lupe har også tidskonstanter for bas og diskant, som kan tilpasses i millisekunder. Disse kan bruges til at finjustere roll-off i bunden og toppen, og bruges kun, hvis optagelsen ikke matcher den valgte optagekurve hundrede procent. Bassen kan også justeres i dB, og der er inkluderet et subsonisk filter.

Det bringer mig til appen, som er tilgængelig til iOS og Android. Du er nødt til at downloade den for at kunne konfigurere noget som helst på Lupe.

Det er her, du finder alle justeringerne for alle indgangene. Som kan have vidt forskellige indstillinger og som du kan bruge med forskellige afspillere eller pickupper. Du kan scrolle gennem indgangene med den medfølgende fjernbetjening, men så snart du har brug for at foretage en justering, skal du åbne appen på din mobiltelefon.  

RIAA-kortet 

Ifølge Mola er Lupe resultatet af det RIAA-kort, de udviklede til Makua-forforstærkeren, men tilpasset til et separat kabinet og placeret i det samme halvstore kabinet, som Mola bruger på Tambaqui DAC.

Her er MM- og MC-kredsløbene adskilt med separate komponenter til hver, og med så kort en signalvej som muligt. En skræddersyet strømforsyning er indbygget i det slanke kabinet, som også har balancerede og ubalancerede udgange.

Den runde skærm på fronten er lille, men letlæselig og viser de vigtigste parametre, men ikke mere end det. Hvis du vil foretage nogen som helst justeringer, skal du som nævnt gøre det i appen.

Lyden af stilhed

Jeg erstattede Jan Gunnar Hoff med Pat Methenys Side-Eye NYC, indspillet i Sony Hall i 2019, og lyden, der bredte sig ud i rummet, var varm, fyldig, behagelig og helt uden baggrundsstøj.

Methenys bløde guitarlyd fyldte rummet, og kontrasten mellem musikernes instrumenter kunne næsten ikke have været større. Selv de mindste nuancer var tydelige i lydbilledet, selv i bassen, hvor vinyl kan mangle den stramme autoritet fra en god digital fil. Det var ikke noget problem her.

Jeg blev præsenteret for et dybt perspektiv med et stereobillede, der var så stabilt defineret, som jeg sjældent har hørt det på vinyl. Den dynamiske kontrast viste sig mildest talt at være fremragende. Dire Straits dynamiske Love Over Gold gav percussion både tyngde og præcision, mens Mark Knopflers guitar var lige så fokuseret som Jan Gunnar Hoffs pianolyd. Samtidig var højttalerne helt stille, når jeg løftede pickuppen fra rillerne.  

Jeg flyttede Love Over Gold til en Technics SL-1200 med Ortofon Cadenza Bronze. En lynhurtig MC-pickup, der ikke har brug for helt så meget gain som Denon-pickuppen. Med denne kombination levede Lupe virkelig op til sit navn. Jeg tror ikke, jeg tidligere har hørt så meget indsigt og detaljer fra Love Over Gold.

Bruce Springsteens Western Stars, på lyseblå vinyl, er ikke ligefrem den mest tilgivende plade. Lyden er mørk, næsten grumset, men Lupe formår på en eller anden måde at bringe klarhed til lyden og gøre de værste numre på albummet tålelige.

Lyden af Lupe er primært karakteriseret ved, at der ikke er nogen lydsignatur. Den dyrere Audio Research PH9 lyder mere luftig, mens den billigere Gryphon Sonett har en saftigere bas og lidt mere dynamisk kontrast i bunden, men ingen af dem er lige så stille og neutrale som Mola Mola Lupe.

Tilbage til Jan Gunnar Hoff og Living, denne gang på Technics og Ortofon, gør mig kun endnu mere overbevist om, at Lupe er et af de fineste RIAA-trin på markedet. Her er den dynamiske kontrast større, det flyder næsten over med klanglige nuancer, og nerven i musikken kommer endnu tættere på. Det er helt vidunderligt.

Konklusion

Med fire indgange og alle tænkelige justeringsmuligheder er Mola Mola Lupe et perfekt værktøj til dem, der har flere pladespillere og forskellige pickupper. Måske især dem, som har en pladesamling, der strækker sig fra shellak-æraen til LP’er, og som alene af den grund må have flere pickupper. Eller afspillere. Selv dem med kun én afspiller og én pickup kan have glæde af Lupe, som er så tilpasningsdygtig, at den passer til alt. Hvis du også kan lide, at phonotrinnet ikke farver lyden eller står i vejen for den information, som pickuppen graver ud af rillerne, er Lupe nem at anbefale. Det eneste, der står i vejen, er måske prisen.