Glødende blåt lys og en brandvarm forstærker lyder, som om en ulykke er nært forestående, men den lille forstærker fløj gennem testen uden problemer. Sådan har det ikke altid været.
Den lille Musical Fidelity A1 var i sin tid kendt for sin smukke lyd, men de første forstærkere, der blev lanceret i 1985, fik ry for at smelte udgangstransistorerne. Årsagen var en varme så intens, at man næsten kunne stege bøffer på forstærkerens topplade. Musical Fidelity fik til sidst løst problemet, og forstærkeren blev så populær, at den solgte over 200.000 eksemplarer, før den gik ud af produktion.
Nu er den tilbage igen: Den samme varme klasse A-konstruktion, som oprindeligt blev skabt af den legendariske Tim de Paravicini.
Dengang var den bygget op omkring en 160 VA ringkernetransformator, som forsynede fire 10.000 uF kondensatorer med strøm. Den lille forstærker leverede ikke mere end 20 watt effekt pr. kanal, men det var klasse A-effekt, hvilket som bekendt er noget helt andet end almindelig AB-effekt.
Brandvarm
Det vil sige, de Paravicinis konstruktion kører i klasse A det meste af tiden. Hvis det er nødvendigt, for eksempel hvis højttalerbelastningen er krævende, glider den umærkeligt over i AB-tilstand for at hente lidt mere effekt. Men 90 procent af tiden kører den i klasse A, hvilket betyder lavere forvrængning, men også mere varme.
Varmen skyldes, at udgangstransistorerne er tændt hele tiden, de skifter ikke, som de gør i en AB-konfiguration, og er derfor ikke så effektive. Derfor den lave udgangseffekt, som på den nye model er øget til 2 x 25 watt og relativt heftige 25 ampere strøm.
Den nye Musical Fidelity A1 er altså bygget som originalen, men med nogle ændringer. Forstærkeren er opbygget med nye, symmetrisk opbyggede kredsløb med diskrete komponenter.
Strømforsyningen har fået et støjfilter, en større transformer med separate viklinger til højre og venstre kanal, bedre komponenter som f.eks. en polypropylen-kondensator – og et bedre APLS RK volumen-potmeter.
Pladespillerindgang
Forstærkeren er ligesom originalen helt analog. Men den har hele fem analoge indgange, en line-udgang og en variabel pre-udgang. Den har også et rigtig godt RIAA-trin med en omskifter til Moving Magnet- eller Moving Coil-pickup.
Pladespillerindgangen er blandt det bedste, vi har hørt på en forstærker i denne prisklasse.
MM-kredsen har en indgangskapacitet på 100 pF, og impedansen er sat til 50 kOhm. De fleste MM-pickupper trives bedst ved en indgangskapacitet på 100-300 pF kapacitet og 47 kOhm, så det er bestemt inden for skiven. Impedansen i MC-kredsløbet er sat lidt højt til 1 kOhm, men det fungerer stadig perfekt. Musical Fidelity siger, at impedansen på MC-indgangen kun er nominel, og at den automatisk tilpasser sig pickuppen. De siger ikke mere om, hvilket område der dækkes.
Personligt ville jeg have foretrukket, at MC-impedansen var tættere på 100 end 1.000 ohm.
Forstærkeren har en knap på fronten, som skal forklares. Den er mærket Normal Direct, hvilket normalt betyder, at man ved et tryk på knappen deaktiverer tonekontrollen, hvis den findes. Her sker der noget andet. Direct betyder, at forstærkertrinnet i forforstærkeren kobles fra, og signalet går direkte til volumenkontrollen i stedet. Det giver et tab på 10 dB i forstærkning, men gør det lettere at indstille lydstyrken præcist, hvis man f.eks. har en lydkilde med et meget højt udgangsniveau, skriver Musical Fidelity.
Glødende lyd
Jeg oplevede ikke, at Normal Direct-knappen gjorde noget for lydkvaliteten. Det gør derimod afdøde Tim de Paravicinis konstruktion.
Det føltes næsten som et gensyn med en gammel ven. Eller et genhør i dette tilfælde. Forstærkeren har den samme organiske, rene, varme og støjfrie klang, som jeg husker fra originalen. Jeg oplever den nye version som strammere og mere potent. Store højttalere som Yamaha NS-2000A fyldes let med lyd, og forstærkeren har fremragende kontrol, selv når jeg spiller højt.
Der er selvfølgelig grænser for, hvor højt man kan spille, men Yamaha-højttalerne er relativt nemme at drive, og det hele lyder dejlig fyldigt med en smuk, varm klang. Men uden den lidt træge dynamik, som ældre klasse A-konstruktioner nogle gange har.
Forstærkeren er ikke så kraftig og leverer ikke den samme dynamiske kontrast som en Hegel H95, og den har heller ikke samme detaljeopløsning som en Rotel S14.
Men det gør ikke noget.
For den lille klasse A-forstærker charmerer lytteren fuldstændig med en klædelig varm klangbund, der giver alt fra akustiske guitarer med nylonstrenge til store koncertklaverer dybde og krop.
Med de større – men også tovejs – PMC Prodigy5 gik bassen naturligvis endnu dybere end på Audiovector-højttalerne. PMC-højttalerne bruger en næsten to meter lang transmissionslinje til at “samle” basresponsen ved lavere frekvenser. De relativt små gulvhøjttalere Prodigy5 siges at række ned til 35 Hz (-3 dB), og sammen med A1-forstærkeren var resultatet en mere potent dyb bas. Tonerne fra kontrabassen gik lidt dybere, og de dybeste toner fra slagtøjet blev mere fremtrædende i lydbilledet.
Konklusion
Den nye Musical Fidelity A1 bliver stadig varm. Meget varm. Hvis du spiller højt, er det ikke muligt at holde hånden på forstærkerens topplade ret længe ad gangen. Men den spiller. Der kommer hverken blå røg eller gnister fra den. Den er tydeligvis bygget til at holde, for den viste ingen svaghedstegn i testperioden. Hvor den ofte blev kørt hårdere, end man normalt kan med en 25 watt-forstærker. I stedet gav den mig nogle nostalgiske øjeblikke og en masse glæde. Glødende glæde, om du vil, for det beskriver fint lydsignaturen fra en Musical Fidelity A1. Man bliver simpelthen glad af den varme og naturlige atmosfære, dens klang skaber i rummet.
1 kommentar til “Musical Fidelity A1”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Lasse du skriver, at forstærkeren bliver varmere jo højere man spiller, men så længe udgangstrinnet kører i Klasse A vil forstærkeren blive koldere jo højere den spiller i modsætning til Klasse AB.