TEST: Musical Fidelity M8xi

Musical Fidelity har siden sin begyndelse i 1982 stået bag en lang række vellykkede og vellydende produkter inden for alle dele af hi-fi. Gråskæggede audiofile vil huske den kolossalt succesfulde A1-forstærker på 20 watt i (næsten) ren klasse A fra 1984. Men firmaet har siden lavet stribevis af langt kraftigere forstærkere.

Musical Fidelity var oprindelig britisk, men er i dag hjemmehørende i Østrig som en del af Audio Tuning, der også ejer Pro-Ject. Produkterne designes dog fortsat i England.

Musical Fidelity M8xi er en integreret forstærker i den på enhver måde tunge ende. Med en vægt på 40 kg og 40 cm i dybden passer den ikke ind i ret mange stereomøbler. Og der skal to mand til at få kæmpen pakket ud og bakset på plads. Prismæssigt er den også en sværvægter.

Effektmæssigt er vi oppe i en klasse, hvor der er få om buddet: 550 watt pr. kanal i otte ohms belastning og 870 watt i fire ohm. Og 1,6 kW i 2 ohm i kortere tid! Og det vel at mærke i traditionel klasse AB-drift. Ikke noget med klasse D her! Producenten konstaterer tørt, at forstærkeren kan drive enhver eksisterende højttaler – med rigelige kræfter i reserve.

Et spørgsmål om autoritet

Men 500 watt? Hvad skal det til for? Det handler ikke om at spille højt (det kan en forstærker i den vægtklasse også!), men om kontrol og autoritet.

Lad os ved denne lejlighed aflive en sejlivet myte: At man ved at vælge en forstærker med lavere udgangseffekt end højttalerens maks-effekt kan undgå at brænde sine højttalere af. Det er meget lettere at ødelægge en højttaler med en for lille forstærker end med en “for stor”! Forvrængning er nemlig den store dræber.

Men man skal selvfølgelig stadig lade være med at sætte analoge kabler i, mens forstærkeren er tændt og lydstyrken skruet helt op. Og begynder det at lyde dårligt, skal volumenkontrollen have et nøk mod uret.

Men tilbage til udseendet: M8xi er en forstærker, der tager rummet i besiddelse, omend på en lidt mindre brutal måde end produkter fra Gryphon eller McIntosh. Aluminiumsforpladen er halvanden centimeter tyk og domineres af to drejeknapper på størrelse med ishockeypucks: En indgangsvælger og en volumenknap. Et display viser valget af signalkilde. Forstærkeren tændes på en lillebitte trykknap under indgangsvælgeren. Siderne af kabinettet udgøres af to enorme køleplader. Ved fuld effekt skal op til en kilowatt energi afsættes som varme!

Fjernbetjeningen er en blågrå plasticskuffelse, der ser ud til at have haft en tidligere karriere som fjernbetjening for CD-afspillere. Til den pris kan og skal man forlange mere. Forstærkerfunktionerne er klumpet sammen på den nederste tredjedel, og fjernbetjeningen kan styre, men ikke tænde eller slukke forstærkeren!

Der er et rigeligt udvalg af analoge indgange. Man finder faktisk alt – bortset fra en pladespillerindgang. Så vil du afspille vinylplader, må du lægge en high-end RIAA-forstærker oven i prisen. Der er til gengæld en “Home Theatre”-indgang, så M8xi kan bruges som forstærker til frontkanalerne i hjemmebiografen. Det er et plus, men den skal bruges med varsomhed, da den går uden om volumenkontrollen. Tilslutter man ved en fejl en CD-afspiller her, får man en halv kilowatt musik ud i hver højttaler!

Også på digitalsiden er pladen fuld, med to optiske indgange, to koaksiale og en asynkron USB-port, hvor forstærkeren fungerer som eksternt lydkort for en computer. Der er dog ingen netbaserede indgange eller streaming-funktioner, som vi så det på Gold Note IS-1000.

Tre-i-ener

Musical Fidelity M8xi beskrives som en dual-monoforstærker med indbygget forforstærker. Det kan lyde som en noget smart beskrivelse af en integreret forstærker. Men de tre dele har helt separate strømforsyninger og lever adskilte liv i det rummelige kabinet.

Da der ikke er nogen form for netfunktioner indbygget, er ibrugtagningen simpel, så længe du har en hjælper at dele slæbet med. Jeg fik den klodset op på et par tomme højttalerkabinetter, men har du ingen højttalere i overskud, kan et lille sofabord bruges. Hvis det er solidt.

Det er ikke første gang, vi har testet en monsterforstærker fra Musical Fidelity. Vi testede forgængeren M6 500i tilbage i 2011, hvor den klarede sig udmærket.

Lydkvaliteten

En forstærker med så enorme data – og med en pris, der ligger et stykke uden for komfortzonen – har et stort forventningspres at leve op til. Og det var nok årsagen til, at jeg efter nogle numres lytning tænkte: “Var det bare det?” Og så var det, jeg opdagede, hvor højt jeg faktisk spillede.

Med 500 watt i ryggen og med evnen til at trække hvad som helst uden at kny rammes man nemt af akustisk fartblindhed.

Musik spillet på M8xi vil sandsynligvis lyde lidt skarpere, end du er vant til. Ikke fordi forstærkeren lyder skarpt, men simpelthen fordi den lyder så rent, at man uden at opdage det kommer til at skrue højere op for lydstyrken end normalt – og dermed kommer op i en lydstyrke, hvor ørets frekvensfølsomhed bliver en anden. Med volumenknappen drejet tilbage til realistisk lydstyrke falder tingene på plads på smukkeste vis.

Dynamisk overskud

En af de stærke sider ved Musical Fidelity M8xi er dynamik. Den kan ikke bare spille højt, men mestrer navnlig at vise det eksplosive spænd mellem musestille og øredøvende.

Jeg har ofte brugt Jonas Hellborg og Ginger Bakers “Time Be Time” fra albummet Middle Passage som dynamiktest. Jeg troede derfor, at jeg kendte nummeret godt, og havde faktisk overvejet at droppe det, fordi det ikke var dynamisk nok. Jeg tog fejl! Spillet gennem M8xi viste skæringen sig at rumme endnu mere smæk for skillingen, end jeg anede. Når samspillet mellem den excentriske svenske bassist og det gale trommegud kører, er det ren rytmemagi. Selv ikke den lige så muskelsvulmende Emotiva XPA-DR2 har formået at sparke liv i mine højttalere på samme måde.

Musical på Musical

Men det er ikke hård, magtfuld rock det hele. Når en koncertoptagelse kommer på, åbnes der op for en flot akustisk scene, der både er dyb og høj. Det er let at placere instrumenter og sangere i rummet. Og det gælder, hvad enten det drejer sig om en jazzkvartet eller det fulde musicaludtræk. Ved sidstnævnte får man lejlighed til at nyde den meget nuancerede mellemtonegengivelse.

Igen overraskede Musical Fidelity M8xi mig ved at trække lidt mere ud af mine velkendte testnumre. “Right Hand Man” fra Hamilton har tre sangere (Lin-Manuel Miranda, Christopher Jackson og Leslie Odom Jr.), hvis stemmer ligger tæt på hinanden, men stadig skal høres som forskellige i den knastørre optagelse. Aldrig har jeg haft lettere ved at adskille de tre.

Hi-fi-forstærkere i denne effektklasse er sjældne, og de fleste af dem er endnu dyrere end Musical Fidelity M8xi. Undtagelsen er Emotiva XPA-DR2, der leverer præcis samme effekt til en tredjedel af prisen. Men den er kun en ren effektforstærker. Kan man “nøjes” med 400 watt i otte ohm, kan danske Gato DIA-400S være et alternativ. Den har ikke helt samme dynamiske formåen, men tilbyder til gengæld trådløse forbindelser.

Konklusion

Musical Fidelity M8xi er lige så lydmæssigt imponerende, som den er fysisk overvældende. Hvis du har plads og råd til kæmpen, får du et ubestikkeligt tyngdepunkt i anlægget.

Man kan ikke sætte en finger på gengivelsen, men det, der gør det mest uudslettelige indtryk, er de dynamiske evner, som er uovertrufne. Selv blandt supertunge high-end-forstærkere. Med over en halv kilowatt pr. kanal til rådighed er der frit valg af højttalere.

Skal man sætte en finger på noget (ud over den grimme fjernbetjening), må det være manglen på pladespillerindgang og trådløs tilslutning.