TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: FiiO X5

Højopløst dynamit

FiiO X5 er en seriøs musikafspiller med god formatunderstøttelse og masser af forstærkerkraft.

Af / 05/08/2015 - 05:00
FiiO X5

Lyd & Billede mener

  • Har mange kræfter, så den kan trække selv tungtdrevne hi-fi-hovedtelefoner. Mulighed for meget lagerplads samt massiv formatunderstøttelse trækker også op.
  • Filoverførsel går langsomt, og afspilleren kunne have været mere opløst i overtoneområdet. Løst kontrolhjul.

Alle komponenter i den store X5 er valgt fra øverste hylde, og alle kredsløb har diskrete komponenter. Den understøtter alle de musikformater, man har brug for, og kan opdateres til at dække flere i fremtiden. Hvis det ønskes, kan X5 tage over som lydkort for computeren og desuden bruges med en ekstern USB-digitalkonverter til hi-fi-anlægget.

Afspilleren har ingen lagerplads, men understøtter op til to microSD-kort på tilsammen 256 gigabyte, så den bør holde længe. I fremtiden vil den kunne opgraderes til at understøtte endnu mere.

Overførsel af musik med FiiO X5 går desværre temmelig langsomt. Et sangudvalg på 20 gigabyte tog 52 minutter fra undertegnedes MacBook Pro i 2012-version.

 

Brugervenlighed

Skærmen er ikke berøringsfølsom; i stedet bruges fire knapper i X-formation omkring et kontrolhjul, der sammen lader dig gennemse og vælge i menuerne.

Annonce

Hjulet er noget løst, men det er også det eneste, der virker halvgjort i en ellers yderst solid konstruktion. Ellers går det fint at gennemse menuer og vælge sange, men det tager noget tid at vænne sig til placeringen af de fire knapper i X-formation.

Der er mange funktioner i menuopsætningen, som man kan lege med, f.eks. en tibånds grafisk equalizer, og man kan vælge høj eller lav gain, ud fra hvilken slags hovedtelefoner man bruger. Den kan fint stå på lav, hvis man ikke har meget tungtdrevne hovedtelefoner.

FiiO_X5_meny
FiiO X5 har en fin, simpel opsætningsmenu.

 

Lydkvalitet

FiiO udmærker sig ved en meget kraftig lyd. Den har f.eks. benhård kontrol over de relativt tungtdrevne Sony MDR-Z7 og pumper løs i bassen, samtidig med at den får detaljer med opad i toneområdet. Et pænt skridt op fra lillebror X3 og også i forhold til Astell&Kern AK100.

På Daft Punks seneste album, Random Access Memories, i Studio Master-kvalitet (24 bit/88,2 kHz) pumper rytmerne løs, mens detaljer i bækkenerne og i synth-sporets øvre register skinner rimelig klart igennem. Sammenlignet med min iPhone 6 Plus er det en helt anden verden, især hvad effekt angår. Der er masser af overskud her, hvilket gør, at lydbilledet ikke forvrænges og flader ud, når man spiller højt.

FiiO_X5_under
To hukommelseskortpladser giver tilsammen op til 256 gigabyte lagerplads, der kan opgraderes til mere i fremtiden.

Flyglerne på Dena Piano Duos Hommage à Grieg vol. III gengives rigtig godt, og især det lavere klangregister kommer godt frem, mens akustikken i Sofienberg Kirke fornemmes fint. Overtoneområdet er også godt, men kunne have været lidt mere åbent.

 

Konklusion

FiiO X5 er en gedigen high-end afspiller på alle måder med kun de bedste komponenter på indersiden. Den har mange kræfter, så den kan drive selv vanskelige hi-fi-hovedtelefoner med overbevisning, og opløsningen er noget helt andet end fra en typisk smartphone.

Lyden er lidt på den fyldige side af neutral med noget tilbageholdenhed i overtonerne. Kontrolhjulet bærer præg af at være lidt løst, hvilket gør, at vi hellere ville have haft touch-skærm. Filoverførsel går også temmelig langsomt – 20 gigabyte musik tager næsten en time.

Også i denne test:

Sony NW-ZX2

Vanvid i lommeformat

Sony har kørt den helt ud. Med Android-operativsystem kan denne afspiller mange ting, og byggekvaliteten er noget ud over det sædvanlige. Det er prisen også!

Lyden fra Sony er super-opløst! Med Android som styresystem kan man også downloade streaming-tjenester.
Lyden er ikke kraftig nok til hovedtelefoner med høj modstand. Og prisen er ekstrem.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget