Sony NW-ZX2 har rundere kanter end FiiO X5, og farve touch-skærmen giver et meget glattere udtryk. Den virker mere kompakt, selv om den faktisk er højere. Men den er tung. Med sine 235 gram kan den sikkert bruges som slagvåben. På den anden side føler man, at her er der kvalitet hele vejen.

Selv om det er en afspiller for audiofile, har Sony valgt at lade den køre Android og dermed give den meget af funktionaliteten fra en smartphone. Det betyder f.eks., at man kan downloade streaming-tjenester – såsom Tidal eller WiMP, der tilbyder musik i ægte cd-kvalitet. Og downloade og se videoer.

Der er både Wi-Fi og Bluetooth med forenklet NFC-tilslutning, og Sonys egen LDAC-teknologi giver op til tre gange så høj dataoverførsel via Bluetooth.

 

Brugervenlighed

Android-brugere vil straks føle sig hjemme, selv om afspilleren ikke benytter den nyeste version. Hvis man vil multitaske, mens man spiller musik, skal man bare bruge trådløst netværk.

Det er let at slutte NW-ZX2 til Bluetooth-modtagere og streame musik via stereoanlægget. Præcis som en mobiltelefon (ganske vist en ret tung en). Sejt nok, men samtidig har jeg jo allerede en smartphone. Vil jeg lade den blive hjemme, når jeg tager musikafspilleren med ud? Næppe. På den anden side: Hvis man vil bruge streaming-tjenester, skal afspilleren have disse funktioner, så hvorfor ikke få det bedste ud af et Tidal hi-fi-abonnement?

Forgyldt tilslutningspunkt både indeni og udenpå for at give den bedst mulige kontakt mellem stik og afspiller. Sony NW-ZX2 har læser til ét microSD-kort på op til 128 gigabyte. I midten sidder Sonys proprietære USB-port.

 

Lydkvalitet

Rent tonalt er der meget lidt at udsætte på Sonys lydgengivelse. Musikken virker vægtløs og åndende, og lydbilledet er stort og opløst. Dena Piano Duos flygler gengives med dansende tangenter og meget stor bredde mellem de dybeste og de højeste oktaver.

Af samme grund får jeg lyst til at skrue op for volumen. Men bliver noget overrasket, da jeg finder ud af, at det kan jeg ikke! Selv min iPhone 6 Plus spiller betydelig højere, og FiiO X5 jorder Sony fuldstændig i den henseende. Jeg downloader multiafspilleren VLC, der kan overstyre lyden 100 procent, men desværre er det også sådan, det kommer ud. Overstyret, altså.

Sony-afspilleren har et overskueligt musikbibliotek.

Al musik lyder opløst og godt, men jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne skrue mere op for Daft Punk. Og hvis man har åbne hovedtelefoner, er man nærmest nødt til at bruge dem i stille omgivelser. Uanset hvad jeg gør, bliver det lidt for lavt.

Med proprietær USB-overførsel går det noget hurtigere at downloade musik til Sony end til FiiO X5. Men 11 Mbit/s skrivehastighed og 20 Mbit/s læsehastighed er ikke ligefrem imponerende.

 

Konklusion

Det her er den dyreste lomme-musikafspiller, vi har testet. Og på papiret virker den fantastisk. Højopløste musikfiler håndteres af det ypperste inden for komponenter, og afspilleren kan mange ting, som andre ikke kan. Den er nemlig en fuldgyldig Android-afspiller.

Lydmæssigt er den fremragende, hvad opløsning og tonegengivelse angår. Superluftig og lækker lyd. Men desværre er ankepunktet temmelig alvorligt. Den kan ikke spille højt nok, hvilket betyder, at den må give fortabt på tungtdrevne hovedtelefoner, og dermed forsvinder en del af pointen unægtelig. NW-ZX2 har meget godt at byde på, men til denne pris er det vanvid.

Også i denne test: