: NAD C388

Hvis hi-fi var et eventyr, ville canadiske NAD være Svinedrengen. Prinsen, der klæder sig i laser for at blive vurderet på sit væsen – og ikke sit udseende. NAD har nemlig mere end nogen anden gjort en ære ud af sit no-nonsense-design med grå forplader og billige plastknapper. Og den tradition er C388 ikke nogen undtagelse fra. Tvært imod har serien fået navnet ”New Classic.”

Forpladen er skrabet, selv for NAD: Et navigationshjul, to trykknapper til kildevalg og en volumenkontrol er al betjening. Et klart, men enkelt display viser indstillingen. Som ren tekst selvfølgelig; ikke noget med grafik og touchfunktioner!

Bagpå finder man tre sæt analoge indgange (inkl. pladespiller) og fire digitale. Der er to sæt højttalerudgange og forbindelser til alverdens fjernstyrings- og smart home-standarder. En antenne til Bluetooth er der også, samt ikke mindst to metaldæksler med teksten MDC. Dem vender vi tilbage til.

 

Bluetooth-streaming
Uanset om det gælder billige konsumprodukter eller tungt high-end, har ingen hi-fi-producenter råd til at ignorere trådløs lyd. C388 har indbygget Bluetooth-modtager og  -sender. Det giver dig enten mulighed for at afspille musik fra mobil og tablet, f.eks. fra streamingtjenster. Eller for at sende lyden trådløst til et sæt Bluetooth-hovedtelefoner. Bluetooh er i sig selv er ikke nogen hi-fi-fornøjelse, men det hjælper på det, at aptX-protokollen understøttes og giver noget, der bringer mindelser om cd-kvalitet.

 

Moderne indmad
Imens C388 ud fra udseendet at dømme kunne være bygget stort i set i et hvilket som helst årti af NADs 45-årige historie, er indmaden langt fra traditionel. Udgangstrinet er en balanceret klasse D-konstruktion, baseret på et design fra hollandske Hypex. Klasse D-forstærkeren er endvidere balanceret, med to effekttrin pr. kanal, der arbejder symmetrisk. Det skal give frihed for støj og forvrængning, men betyder også, at forstærkeren i modsætning til mange andre af NADs konstruktioner ikke kan brokobles til højere effekt, da den teknisk set allerede er det. Forstærkeren er opgivet til 2 x 150 W i 8 ohms belastning. Kortvarigt skulle C388 være i stand til at levere 250 W pr kanal i 8 ohm, og hele 400 W i 2 ohm.

Strømforsyningen er også gået ind i det 21. århundrede, og er af switch mode-typen, der giver høj virkningsgrad og lav spildvarme. Switch mode-forsyninger er standard i computere, men er omdiskuterede i hi-fi-sammenhæng på grund af risiko for højfrekvent støj, som kan påvirke lyden. Der findes på den anden side også eksempler på vellykkede high-end forstærkere med switch mode-forsyning.

Der er det udvalg af ind- og udgange, som man med rimelighed kan forvente af en digital, integreret forstærker i den bedre klasse. Dog undrer det lidt, at der ingen balancerede analogindgange er. Især da den balancerede udgangsforstærker kunne have gjort det muligt at køre balanceret hele signalvejen igennem.

 

Kan vokse med opgaven
Noget af det mest spændende ved C388 er muligheden for at tilføje nye funktioner. Det sker via indstiksmoduler kaldet MDC (Modular Design Construction). Modulerne bruges også i NADs high-end-serie, Masters. Der findes en lang og voksende række af moduler, der dækker alskens typer ind- og udgange, hvoraf nogle, men ikke alle, er relevante for C388. Et 4K HDMI-modul kan gøre forstærkeren til centrum i stereo-hjemmebiografen, imens et Bluesound-modul tilføjer trådløs musikstreaming  og afspilning fra USB-enheder. Et tredje modul giver adgang til USB-indgange, så forstærkeren kan fungere som eksternt lydkort for en computer. MDC-modulerne kan købes senere, og montering på værksted er med i prisen.

 

Lyden
Med et totalt paradigmeskifte under det velkendte svøb var det spændende at slutte NAD C388 til og lytte til resultatet.

Det umiddelbare indtryk var af en forstærker med en noget køligere eller måske nærmere mere neutral spillestil end mange klassiske NAD-forstærkere. Og det var et indtryk, der blev understreget i timerne efter, i takt med, at forstærkeren blev varmet op og spillet til.

Vi startede med at spille trådløs musik via Bluetooth (fra Tidal HiFi, streamet fra mobil med aptX). Bekvemmeligheden kan der ikke sættes en finger på. Trådløs lyd er kommet for at blive, også til anlægget i ”den fine stue”. Og det lyder da udmærket. Men forskellen på cd-kvalitet og Bluetooth/aptX’s ”næsten cd-kvalitet” er åbenlys. Det er noget, man kan slippe af sted med på et dårligere anlæg, men ikke her.

Med cd som signalkilde og optisk tilkobling kommer der anderledes liv og luft i lydbilledet. NAD C388 gengiver uden at favorisere nogen toneområder på bekostning af andre. Tillægsord som ”varm”, ”rund” eller for den sags skyld ”kølig” passer ikke ind her. Det gør til gengæld ”åben” og ”let”.

Med 2 x 150 W til rådighed og løfter om langt større effekter i musikkens spidser er vi oppe i den tunge ende af forstærkermarkedet, hvor man kan vælge sine højttalere uden smålig skelen til effektivitet. NAD C388 trækker dem uden tegn på anstrengelse og uden at miste hverken overblikket over de fine detaljer eller styringen på basenhederne, når der spilles højt. Tyngde er ikke noget problem. Men dog ikke med helt den samme magtfuldkommenhed som den dobbelt så dyre Hegel H160. Med sit kølige overblik minder C388 om f.eks. NuPrime IDA-16, men giver endda en tand mere åbenhed og luftighed.

 

Konklusion
NAD C388 er kraftig nok til at tilfredsstille de flestes behov for råstyrke, og alsidig nok til at kunne bruges i en lang række anvendelser. Især hvis man udvider med MDC-moduler. Nogle vil savne varme i gengivelsen, imens andre vil glæde sig over nøgternheden i spillestilen. Hvordan man end vender det, har vi at gøre med en fuldmoderne digitalforstærker i den tunge ende, men til en meget fordelagtig pris. Hvis du kan komme dig over det nedad snobbende design, er det svært at finde en integreret stereoforstærker, der giver lige så meget for pengene. Du skal sandsynligvis op i en Rotel RA-1592, der koster næsten 20.000 kroner, eller en Hegel H160 for at finde en tilsvarende kombination af finesse og råstyrke.