test: NAD M50.2

NAD er ikke kun økonomisk grej i ydmyg indpakning. Under navnet Masters har NAD lavet en serie af udstyr, der i både indre og ydre skal appellere til high-end-køberne. Vi har tidligere testet digitalforstærkeren M32 med et godt resultat. Så godt, at den siden har været en af vores referencer i klassen for dyre, men ikke fuldkommen horribelt dyre, integrerede forstærkere.

Et andet nyt medlem af Masters-serien er M50.2, som er en musik-streamer. Af ydre ligner den til forveksling M32: En minimalistisk enhed med kabinet i børstet aluminium med bløde former. En stor, central touch-skærm er eneste betjening ud over en synlig knap, der viser sig ikke at være en knap, men en indikatorlampe. Under skærmen giver en spalte adgang til det indbyggede cd-drev.

På bagsiden er der indgange til både analog og digital lyd, trådløst og kablet net samt Bluetooth. Der er også USB-porte på både for- og bagside til afspilning fra eksterne diske og USB-sticks. Af udgange er der til gengæld kun digitale (optisk, koaksial og HDMI), ingen analoge. M50.2 er en rent digital afspiller.

Det, M50.2 gør, er at gøre al din musik tilgængelig på ét sted, uanset om det drejer sig om cd’er, digitale filer i (næsten) ethvert tænkeligt format eller streaming fra alle de tjenester, du kunne drømme om at overveje. Eller sågar analog lyd. Der er altså en A/D-konverter i apparatet, men ikke en D/A-konverter.

NAD M50.2 har indbygget Bluesound. Det betyder, at du kan styre den fra BluOS-app’en på mobil og tablet, og da Bluesound er NAD’s svar på multirum, kan den indgå i et multirumssystem og streame trådløs musik til alle rum i huset.

Man behøver dog ikke nødvendigvis at anskaffe et high-end-system til hvert rum. Der findes også mere tilgængelige afspillere, og man kan desuden få Bluesound som indstiksmodul til de af NAD’s forstærkere, der understøtter Modular Design Construction-udvidelser (MDC). Det gør modellerne i Masters-serien selvfølgelig, men også mindre kostbare modeller som NAD C388.

En computer i high-end-klæder

NAD M50.2 er i bund og grund en computer, der er specialiseret i at afspille musik. Den kan rippe cd’er og finde oplysninger om numrene på internettet. Den kan lagre og organisere din musiksamling på den indbyggede harddisk. Og den kan samarbejde med alverdens streaming-tjenester, herunder ikke mindst Tidal og Spotify. Så langt så godt.

Det er imidlertid alt sammen opgaver, der også kan udføres af en computer. Man kan faktisk få en computer med digital udgang og en forstærker med indbygget DAC – f.eks. NAD M32 – for de samme penge. Så hvorfor betale mange gange så meget for at få et apparat i blankpoleret aluminium til at udføre det?

En grund til at vælge M50.2 til opgaven kan være den gennemarbejdede og lækre måde, den udfører opgaven på. At den dag skulle komme, hvor et NAD-produkt fremhæves på grund af en lækker brugerflade, var ikke til at forudse. Men det er ikke desto mindre tilfældet. Både på touch-skærmen og via BluOS-app’en er det en fornøjelse at bruge M50.2. Om det så er grund nok til at lægge et så tykt bundt af de lange på disken, er en anden sag.

 

Bygget til vellyd

I modsætning til den typiske ned-fra-hylden-computer er NAD M50.2 bygget fra grunden alene med det formål at afspille musik i høj kvalitet. Al afspilning sker asynkront for at forebygge jitter-tidsforvrængning.

En separat clock-generator sørger for, at takten på afspilningen ikke påvirkes af unøjagtigheder i den anden ende af kablet. Faktisk er der to forskellige clock-generatorer i M50.2, til signaler med henholdsvis 44,1 og 48 kHz sample-frekvens (og multipla deraf). På den måde undgås afrundingsfejl ved konvertering.

Med det indbyggede cd-drev kan man rippe sin musiksamling til harddisken på 2 terabyte. Ripningen går ikke specielt hurtigt, men skulle til gengæld være mere korrekt, end hvad man normalt får på sin pc.

Hvordan kan den ene 1:1 kopiering være mere korrekt end den anden? Det kan den ifølge NAD ved, at resultatet løbende sammenlignes med den tjeksum, der er er opgivet i cd’ens metadata. Og først når tallene stemmer, går ripningen videre. Der bruges heller ikke nogen automatisk fejlretningsrutine til at fylde huller i afspilningen ud. Det betyder, at musik rippet på M50.2 i princippet kan gengives mere korrekt end afspilning af original-cd’en.

Man kan rippe til WAV, FLAC og MP3. Som udgangspunkt rippes der til FLAC-filer, som er blevet de facto-standard for musiklagring i høj kvalitet. De har samme kvalitet som ukomprimerede WAV-filer, men fylder det halve og giver mulighed for metadata med oplysning om numrene.

NAD M50.2 har i dag ikke understøttelse af DSD-filer, men man har lov til at håbe, at den mulighed kommer med en senere opdatering af softwaren. MQA er til gengæld understøttet, hvilket gør det muligt at få glæde af højopløst musik fra f.eks. Tidal.

RAID-disk til backup

Det er let at overføre sin eksisterende samling til M50.2. Når enheden er sluttet til netværket, optræder den på linje med andre computere, og filer kan trækkes og slippes mellem drevene i begge retninger. Den indbyggede harddisk er på 2 terabyte, men der er i virkeligheden to diske i maskinen, da alle filer spejles til et andet 2 terabyte drev, så du ikke mister hele samlingen, den dag uheldet er ude, og disken dør.

NAD M50.2 er et gennemført og lækkert stykke high-end-grej, der serverer din musik fra sin bedste side uanset medie og format. I sidste ende afhænger lydkvaliteten dog langt mere af resten af kæden: DAC, forstærker og højttalere. Da dens opgave er at servere de digitale musikfiler på samme måde, som de blev lagret – bit for bit – bør den ikke sætte noget som helt fingeraftryk på lyden.

Hvad den til gengæld gør – og gør glimrende – er at gøre det let at navigere i musiksamlingen. Både den på den hjemlige harddisk og den ude på internettet. M50.2 koster en masse penge, men alternativerne fra Wadia, Mark Levinson og SOtM koster enten endnu mere eller har færre features.

Konklusion

NAD M50.2 er en lækker, men også kostbar måde at organisere sin musik på. Man kan opnå det meste på andre og billigere måder. Men hvis du ønsker at holde computer og musikanlæg adskilt og ikke synes om at have en bærbar stående midt i anlægget, er M50.2 en af de bedste løsninger. At der samtidig er tænkt på lydkvalitet i alle led, gør den ikke mindre attraktiv.

Hvis valget på den anden side står mellem at investere i en rigtig god forstærker eller en musikserver, bør pengene dog gå til forstærkeren.