TEST: Naim New Classic NSC 222 og NAP 250

Få aktører i hi-fi-verdenen har gjort sig helt så bemærket som Naim. På mange måder dyrkes minimalismen her, og jeg har hørt folk bruge beskrivelser som “ærkebritisk”. Men sandheden er, at Naim altid har gjort tingene på sin egen måde. Joda, man kan nikke genkendende til britisk minimalisme med kompakte ydre dimensioner, meget nedtonet design og nærmest en modvilje mod at opdatere udseendet siden 1980’erne. Men der er meget mere ved Naim, end hvad øjet kan se.

På indersiden er Naim nemlig drevet af højteknologi. Specielt den digitale teknologi. Med en DAC-arkitektur som få andre kan matche, hvor man blander gennemprøvede DAC-chips med DSP af højeste klasse. Og hvor de arbejder hårdt for, at strømforsyningen ikke får lov til at indføre støj i det kritiske musiksignal.

Hvilket bliver sværere, jo mere processorkraft du har med at gøre. Hver gang DSP’en skal lave en beregning, “stjæler” den lidt fra strømforsyningen, som igen reagerer ved at tilføje støj. Noget af denne støj kan smitte af på musiksignalet. Hvilket er en af ​​grundene til, at Naim i sine bedste produkter tilbyder muligheden for at opgradere til en ekstern strømforsyning.

New Classic

Efter en årrække med næsten identisk udseende Naim-produkter, bragte de nogle virkelig friske pust til Uniti-serien i 2016. Forstærkere som den lille Uniti Atom og den dyrere Uniti Nova i fuld bredde, med fuldblods streamingløsninger og en stor og smuk integreret skærm til at styre det hele. For ikke at nævne Mu-so-serien af ​​lækre trådløse højttalere. Pludselig lignede Classic produkter som den integrerede SuperNait og NAC-N 272 forforstærkeren rene veteraner. Selvom de begge bruger moderne teknologi og 272 også har indbygget streaming.

Well, nu er det så New Classic-seriens tur. Det første du bemærker er, at det grønne lys i Naim-logoet og bag knapperne på fronten er blevet udskiftet med hvidt. Hvilket giver et mere moderne touch, inspireret af Uniti-serien.

NSC 222: Forforstærker med streaming

Hvor NAC-N 272 kun har en lillebitte skærm i grøn monokrom til at vise menuer og information om den musikken, du afspiller, er skærmen på den nye NSC 222 til gengæld i fuld farve, og også meget større. Med 14 cm på diagonalen er den større end skærmen på både Uniti Nova og Atom. Her får du det fulde overblik over menuer og musik, selv på et par meters afstand.

NSC 222 streamer alt, hvad du kan drømme om af musiktjenester, herunder Tidal, Qobuz, Apple Music og Spotify. Derudover har den understøttelse af både AirPlay 2 og Chromecast, så det er bare at streame løs. Den har de fleste typer digitale indgange, en analog RCA linjeindgang og også en pladespillerindgang til MM pickupper. Hovedtelefonudgangen er den samme som på den dedikerede Uniti Atom HE hovedtelefonforstærker, men kun ubalanceret her.

DAC og DSP

DAC-delen af ​​NSC 222 virker ved første øjekast ikke særlig spændende, med en Burr-Brown 1791A DAC-chip, der har været i produktion i over 20 år (!). Men den er kraftigt modificeret her, blandt andet med en heftig 40-bit floating-point SHARC DSP i fronten, og hvor DAC-chippen oprindeligt stopper ved 192 kHz, hævder Naim, at den går til 768 kHz, hvilket er niveauet, som alle digitale signaler er samplet til. Eller for at sige det mere præcist: upsampling kun foregår i hele tal, så 44,1 kHz konverteres til 705,6 kHz, mens 48 kHz derimod bliver til 768 kHz. Dette er for at reducere jitter.

Naim bruger sit eget apodiseringsfiltersystem i DAC-stadiet, som burde eliminere forhåndsekko (pre-ringing) på transienter.

Impedans-balanceret med XLR

En god nyhed er, at Naim nu endelig har fået balancerede XLR-stik. Men hvor nogen vælger at balancere deres forforstærkere fuldt ud, har Naim den holdning, at dét er den forkerte metode. I stedet bruger de såkaldte impedansbalancerede udgangstrin på kilden. Årsagen er ikke kun, at det er billigere, men at Naim mener, at ægte balancerede kildekredsløb bruger ekstra strøm, og også øger forvrængning med harmonier i ulige tal.

Et impedansbalanceret kredsløb reducerer i stedet støj ved at matche forstærkerens indgangs- og udgangsimpedans. Teknikken bruges i den professionelle branche til at reducere effekten af ​​kapacitans og induktans i kablet, men Naim mener, at den også har lydmæssige fordele i forhold til ægte balanceret drift i en forforstærker.

Opgradérbar strømforsyning

NSC 222 kan fint bruges med det medfølgende strømkabel. Men den kan også opgraderes med en ekstern strømforsyning. Denne kaldes NPX 300 og har nøjagtig samme ydre dimensioner som for- og effektforstærkeren. Det kan lyde skørt, men den har også samme pris! Det betyder, at den fordobler prisen på forforstærkeren!

NAP 250: Ægte balanceret 100-watter

Selvom Naim ikke ønsker fuld balanceret drift af forforstærkeren, er effektforstærkeren til gengæld ægte balanceret. Her bruger Naim sine egne diskrete regulatorer, og selve forstærkerstrukturen er dual mono, og i øvrigt gjort så enkel som muligt.

Forstærkeren bruger otte keramisk isolerede transistorer hentet fra Statement-forstærkeren NAP S1, som er en ekstrem monoforstærker til 740.000 kr. (100.000 euro) – pr. kanal! Resultatet skulle være en usædvanlig støjsvag, men kraftfuld effektforstærker, “med betydelig kontrol, rå timing og sprød lydgengivelse.”

Den angivne effekt på NAP 250 er 100 watt pr. kanal, hvilket ikke virker af meget. Men sandheden er, at dette er den mest kraftfulde 250 forstærker fra Naim til dato, med 20 watt mere end sin forgænger. Naim-watt er heller ikke som andre watt, og forstærkeren har langt mere end dette tilgængeligt i korte intervaller til transienter (300 w / 2 ohm). Med andre ord: slap af, den har mere end nok kraft.

Hvis du ønsker at køre med fuld styrke i længere perioder, f.eks. til fester, har forstærkeren aktiv køling med en blæser. Denne starter ikke før det er nødvendigt, så du behøver ikke bekymre dig om at skulle høre støjen fra den i stille musikalske passager.

Noget af det bedste, jeg har hørt

Jeg elskede NAC-N 222 og NAP 250 DR forstærkersættet, da jeg testede det i 2016. Dét, der stod mest frem, var rytmen og engagementet, men det lød fantastisk uanset musikken.

Jeg har naturligvis ikke haft det gamle forstærkersæt at sammenligne med her, men der er næppe tvivl om, at New Classic-sættet er et markant skridt bedre.

Rapsangen Mike (desert island duvet) af Fred Again, med rap fremført af The Streets, er en følelsesladet ballade, hvor man indbydes til at sidde og absorbere ordkunsten om to mennesker, der glider fra hinanden. Rytmerne er tordnende dybe, mens Dermot Kennedys luftige falsetter i omkvædet omfavner mig som en kølig sommerbrise.

NSC 222 er sammen med NAP 250 forbundet med de gigantiske Dali Kore for en god ordens skyld. Prisen på disse: 600.000 kroner (!). Vi var nødt til at arbejde lidt med placeringen i vores lokale, hvis 30 kvadratmeter var lidt småt til disse højttalere. Men ved at sætte dem i en halvvejs nærfeltsposition, med både højttalerne og sofaen godt ude på gulvet, blev bassen nøjagtig som den skulle være.

Sjælegribende visesang

Oscar Danielsons Besvärjelse er en sang, der egentlig ikke har meget hi-fi over sig. Den har ikke strålende overtoner eller et særligt stort og bredt lydbillede. Men følelse; det har den i både pose og sæk.

Oscars stemme går lige ind i hjertet, hvor han vier sin ubetingede kærlighed til sit barn. Det er umuligt ikke at blive grebet af denne vidunderlige vise. Og Naim animerer i den grad musikken.

Du behøver bestemt ikke den dyre Dali Kore for at bringe den ud. Også sammen med Bowers & Wilkins 702 S3 (test kommer) kommer følelsen frem. Lydbilledet er ganske vist ikke så storslået eller lige så vidunderligt ubesværet, men til under en tiendedel af prisen er dette dog meget fint – og et bekendtskab jeg glæder mig til at blive mere fortrolig med.

NPX 300 opgradering

Naim-sættet lyder fabelagtigt i sig selv. Hvor meget bedre kan det mon blive, ved at tilslutte en ekstern strømforsyning til forforstærkeren – som dermed også fordobler prisen?

Jeg bliver lige overrasket, hver gang jeg prøver Naims opgraderinger. For der kan da ikke være så stor forskel? Men jeg bliver nærmest helt slået ud af, hvor mange lag et lydbillede kan have.

Det bevægende album Tuvayhun er skrevet af Kim André Arnesen, fremført af TrondheimSolistene og sunget af Nidarosdomens pigekor, og har – ikke mindst – Morten Lindberg som producer. Her er scenen sat for dynamik og opløsning af en anden verden, og selvom dette album er optaget med 360 graders surroundlyd, lyder det også eminent i almindelig stereo.

Song for Justice har både percussion, kor og et kraftfuldt orkester, og det bliver ikke mere “hi-fi” end dette. Samtidig er det en følelsesmæssig rejse, vi bliver taget med på. Forstærkersættet producerer lyden vældig godt på egen hånd.

Den eksterne strømforsyning fremtryller endnu flere lag. Lydbilledet vokser i dybden og bredden. Sangstemmerne i pigekoret er bedre adskilt. Alt har bedre fokus. Lidt ligesom når man tager læsebriller på for første gang. Du anede ikke, at du så tingene sløret, eller kæmpede for at fokusere, indtil du tog de briller på, og alt blev klart.

Det er lidt sådan her. Jeg var ikke klar over, at der var mere at hente, men så kom strømforsyningen til, og nu vil jeg aldrig få lyst til at trække dens stik ud igen.

Konkurrenter

I denne prisklasse er konkurrencen stor, og Naim må kæmpe mod andre anerkendte producenter. Devialet Expert 250 Pro har både indbygget streaming med AirPlay 2 og Roon Ready-understøttelse. Den kan konfigureres i lange baner, og har indbygget korrektion til mange forskellige højttalermodeller. De 2 x 250 watt er rigeligt, men Naim opfattes faktisk ikke som ret meget svagere. Næsten det modsatte. Og Devialet har ikke den samme varme i bas og mellemtone.

McIntosh MA9500 er allerhelvedes kraftfuld, og har den amerikanske V8-følelse. Selv i tomgang ved du, at du har med et vilddyr at gøre. Men den har ikke samme følelse af hastighed på transienterne som Naim. Og selvom den har digitale indgange, har den ikke indbygget streaming.

Hegel H590 kan alt hvad MA9500 kan, og er også strammere i rytmerne. Den er også Roon Ready, og kan streame med AirPlay og DLNA. Den er endnu mere kraftfuld end Naim, men mangler varmen og er mere analytisk. Især i mellemtonen. På godt og ondt.

Yamaha M-5000 og C-5000 er et forstærkersæt i samme prisklasse som Naim-sættet. Her får du kun analoge indgange, og ikke bekvemmeligheden ved at streame. Yamaha-sættet har heller ikke Naims dynamiske kontrast. Rytmerne rammer ikke lige så hårdt.

Konklusion

I kategorien om at fange både hjertet og hjernen hos lytteren, står Naim ekstremt stærkt med New Classic NSC 222 og NAP 250. Streaming med et fremragende interface betyder, at hvem som helst kan bruge dette.

Lyden er enestående. Rytmesansen, opløsningen, basgengivelsen. Alt er på plads, endnu strammere og i bedre fokus end tidligere. Og skulle du få lyst til at opgradere senere, kan du købe en ekstern strømforsyning og få endnu bedre lyd.

Effektforstærkeren er vokset fra 80 til 100 watt siden sidst. Det virker ikke af meget. Men det er kun indtil du hører det. Muskler er ikke en mangelvare her.