TEST: Neumann KH 150 og MA 1

Der er noget særligt ved at høre musik helt upoleret. Når man først har vænnet sig til at høre det på den måde, som studieingeniører gør, kan det være svært at gå tilbage til traditionel hi-fi bagefter. Med få undtagelser – selv i high-end-klassen – bliver mellemtonen ofte trukket lidt tilbage for at give et ekstra touch af bas og diskant. Meget hi-fi lyder fantastisk (det er derfor, vi elsker at lave det her!), men de fleste studieteknikere vil ryste på hovedet og sige: “Det var ikke sådan, jeg havde mixet lyden.”

Så hvorfor nøjes med en illusion, når man kan få den ægte vare? Hvorfor har alle audiofile ikke et par studiemonitorer i deres stue?

Det er der flere grunde til. Først og fremmest er en studiemonitor ikke designet til at se godt ud i en stue. Kabinettets form følger funktionen og ikke æstetikken. Overfladebehandlingen er også mindre detaljeret end på de dyre højttalerkabinetter til stuebrug.

Da studiemonitorer er designet til at sidde tæt på (nærfelt), har det ikke været et problem, at højttalerne skal have høj følsomhed for at fylde en stor stue med en masse lyd. Det er stadig mere end højt nok, når man sidder tæt på højttalerne.

Men mange mennesker nyder deres yndlingsmusik i et mindre rum, måske endda på et kontor, hvor de er tæt på højttalerne. I sådanne tilfælde kan kompakte studiemonitorer være den perfekte løsning.

Neumann KH 150

Sennheiser-ejede Neumann er især kendt for sine mikrofoner, men er også en anerkendt højttalerproducent. Med KH 150 vil de give konkurrenterne noget at kæmpe med i en seriøs, men relativt overkommelig prisklasse. 23.000 kroner for to højttalere inklusive en målemikrofon er naturligvis mange penge, og noget som de færreste hobbymusikere vil investere i. Men for seriøse professionelle er det helt acceptabelt, og der er også hi-fi-entusiaster, som ikke rynker på næsen af højttalere, der koster mellem 100.000 og 200.000 kroner.

Indbygget forstærker

Ligesom de fleste andre studiemonitorer er forstærkerne indbygget i KH 150. Det betyder, at de er aktive, og når man tænker på, at en god hi-fi-forstærker koster fra 12-15.000 kroner og opefter, ser prisen for godbidderne straks meget mere attraktiv ud.

En fordel ved aktive højttalere er, at man slipper for det passive delefilter, som stjæler en masse dynamik og desuden gør det umuligt at justere timingen af højttalerelementerne helt præcist. Bare en lille faseforskydning er nok til at reducere nøjagtigheden og fornemmelsen af rum i lydbilledet.

Ved at bruge en separat forstærker til hvert højttalerelement kan forstærkeren desuden optimeres til det enkelte element og behøver ikke at tage højde for mange forskellige impedanser. Man kan perfektionere forstærkeren til netop den højttaler. Om det rent faktisk sker, er en anden sag, men en aktiv højttaler har potentialet til at være meget mere præcis end en passiv.

Digitale og analoge indgange

Ud over at være aktiv har KH 150 også en digital koaksial RCA-indgang samt en balanceret analog XLR. Der er også en digital RCA-udgang, så det digitale signal kan sendes videre til den næste højttaler. Med en kontakt på bagsiden kan du så bestemme, om højttaleren skal gengive venstre eller højre kanal.

Ethernet-styring

Højttalerne kan styres ved at forbinde dem til netværket via Ethernet. Derudover kan du bruge Ethernet til at køre avanceret rumkorrektion af højttalerne.

DAC med begrænset opløsning

DAC’en accepterer signaler op til 192 kHz, men den interne behandling er stadig begrænset til 48 kHz. Det virker lidt mærkeligt i dag, hvor flere producenter forsøger at sætte verdensrekord i antallet af digitale svingninger pr. sekund.

Neumann har et fornuftigt svar på, hvorfor de begrænser sig selv. En samplingfrekvens på 48 kHz gengiver ikke toner over 24 kHz, hvilket er halvdelen af samplingfrekvensen. Høregrænsen for os mennesker ligger under dette, så ingen krise. Desuden har alle diskanthøjttalere en opbrudsfrekvens, og hvis de fodres med højere frekvenser end denne, vil de begynde at forvrænge og skabe kunstige toner, selv nede i det hørbare frekvensregister.

Analoge signaler går også gennem en AD/DA-konvertering i højttalerne, så diskanten aldrig bliver belastet ud over sit område. Resultatet er simpelthen renere lyd, ifølge Neumann.

Indstillinger

Højttalerne er designet til at være fuldt lineære ned til 39 Hz (-3 dB), mens de går ned til 36 Hz med -6 dB. Det er imponerende dybt for et så kompakt par højttalere, med en enlig 6,5-tommer i bunden af et 12,6-liters kabinet. Til sammenligning har Genelec 8330A og dens dyrere koaksiale efterfølger, 8331A, begge deres 6 dB roll-off ved 45 Hz.

En kontakt på bagsiden kan sænke bassen med op til 6 dB, afhængigt af hvordan højttalerne er placeret i forhold til bagvæggen, eller hvis du har generelle basproblemer i rummet. Der er også tilsvarende kontakter til mellemtone og diskant, afhængigt af hvordan selve rummet lyder.

Du kan også indstille indgangsniveauet, hvis din forforstærker eller mixerpult har et lavt udgangsniveau, eller hvis du har brug for at foretage justeringer for at finde det punkt i signalkæden, hvor egenstøjen er lavest. Udgangsniveauet kan også indstilles i fire niveauer, mellem 94 og 114 dB.

MA 750 DSP Subwoofer

Højttalerne kan bruges alene, men er også specielt tilpasset til MA 750 DSP-subwooferen. Det er en meget fleksibel subwoofer, som er lineær fra 18 Hz til 750 Hz (- 3dB). På bagsiden kan du indstille alt fra fase til roll-off stejlhed samt delefrekvens.

Du kan vælge at føre højttalerne gennem subwooferen, og i så fald kan en kontakt aktivere “bass management”, som så sætter delefrekvensen mellem sub og højttalere til 80 Hz.

Men subwooferen har også digitale funktioner, herunder muligheden for at bruge den samme rumkorrektion som højttalerne. Det betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om indstillingerne på bagsiden, men i stedet kan få den “perfekt” tilpasset til dit rum via pc-interfacet.

MA 1 målemikrofon og software

Som de fleste andre studiehøjttalere kan KH 150 købes enkeltvis. Men den fås også i et sæt med målemikrofonen MA 1 (som også kan købes separat). Det skal du bruge, hvis du vil bruge rumkorrektionen.

Man kan ikke komme uden om, at rummet er det værste led i enhver signalkæde, og hvis man kan korrigere for akustikken i højttalerne, er der meget at vinde, når det gælder lydkvalitet.

Ud over målemikrofonen skal du downloade programmet “MA 1 – Automatic Monitor Alignment” til Mac eller PC. Du skal også bruge et USB-interface/lydkort til at forbinde mikrofonen til højttalerne.

Vær også forberedt med de rigtige kabler. Højttalerne har kun XLR-indgang, mens de fleste billige lydkort kun har TRS-jack-udgang. Det betyder, at du skal bruge to TRS til XLR-kabler med han-stik i begge ender. For mit vedkommende var der et par ture frem og tilbage mellem kontoret og hjemmet i jagten på de rigtige kabler.

Alternativt, hvis dit lydkort har en koaksial digital udgang, kan du bruge denne. Men det enkleste er efter min mening en analog forbindelse.

Lyden af Neumann KH 150

I mangel af en high-end musikstreamer eller DAC med variabel digital udgang er der mest blevet testet med analoge forbindelser, med den fremragende Hegel P30A-forforstærker i spidsen. Jeg har også testet digitalt med den prisbillige Argon Solo streamer, som har volumenkontrol på den digitale udgang, men fandt ud af, at resultaterne var bedre med P30A – selvom det involverer en ekstra AD/DA-konvertering.

Det, der slår mig, er, hvor uproblematisk, åbent og detaljeret alting lyder. Når jeg siger detaljeret, mener jeg ikke, at diskanten bliver kastet efter mig på nogen måde, alt er bare så åbent og rent, at intet kæmper om opmærksomheden i lydbilledet. I stedet får alt sin rette plads i et lydbillede, der vokser både ud over højttalerne og indad mod en horisont – med mere distinkte dimensioner end det, jeg er vant til fra passive hi-fi-højttalere.

Mellemtonen er især fabelagtig. Rosa Linns stemme på folk/pop-sangen Snap kommer ud af musikken på en helt anden måde end i mange hi-fi-højttalere. En så ufarvet lyd som denne kunne nemt blive kedelig, men heldigvis er der nok dynamik – og bassen er dyb nok – til, at det ikke er tilfældet.

KH 150 er dog ikke nogen dynamikbombe. Det hele kan føles lidt venligt og ufarligt, for hvor jeg godt kan lide at lytte med hele kroppen til Doja Cats Attention – og næsten får lyst til at danse – så sidder jeg bare og lytter med ørerne her. Det er svært at forklare, men rytmerne er ikke helt fysiske nok. Basrytmerne virker en smule forsigtige, selv om højttalerne går dybt i bassen.

Sammen med subwoofer

Når højttalerne så får følgeskab af KH 750 DSP-subwooferen, er der solidt fundament i bunden. Stravinskys Le Sacre du Printemps (Vårofferet), i dette tilfælde med The Philadelphia Orchestra, har en ekstrem energi – og hvor de dybe toner er nødvendige for at sikre, at det simpelthen ikke bliver for påtrængende i toppen. Neumann får det hele frem på glimrende vis. Med lag på lag af lyd, og med et eminent stereoperspektiv.

Paukerne kunne stadig slå hårdere, og der er ikke den aggressivitet her, som du får med større højttalere. Hvis du ikke har brug for den dybeste bas, du får fra en subwoofer, og hvis rummet har god nok basrespons, der hvor højttalerne skal placeres, så kan det være bedre at vælge et par større højttalere. Som trevejs Neumann KH 310 eller Genelec 8341A (som også understøtter rumkorrektion).

Nu taler jeg om hi-fi-brug. At lydteknikere kan få den lyd, de ønsker, på KH 150, det er der ingen tvivl om. Frekvenslineariteten og faseresponsen føles bedre end det meste andet derude.

Rumkorrektion

Så til det sidste es i ærmet. Rumkorrektionen. Systemet blev sendt til mig med en målemikrofon, men uden et digitalt interface, dvs. et lydkort. Så jeg var nødt til at bruge mit eget, af typen Komplete Audio 6 fra Native Instruments. Et helt ligetil lydkort, som gør arbejdet. Men det fik mig til at løbe flere gange efter kabler, da jeg simpelthen ikke havde nogen jack-til-XLR-kabler liggende. Masser af XLR-kabler, jack-kabler og RCA-kabler, men kombinationerne var værre.

Uanset hvad. Selve processen er helt ligetil, når du først er kommet i gang.

For det første skal alle højttalere inklusive subwooferen være forbundet til en Ethernet-switch. Så sørg for at have en. Den behøver ikke at være dyr, men du skal have en. Sæt alt i switchen, også din pc.

I næste fase kan du undre dig over, om der er noget galt, når programmet sender et signal gennem lydkortet og ind i højttalerne. Højttalerne står nemlig i mute. Du får kun at vide via pc-programmet, om det er for lavt, for højt eller lige tilpas. Hvis det passer, kan du fortsætte.

Så skal du have linealen frem. Du og hver af højttalerne skal være placeret i samme afstand, dvs. i en ligesidet trekant. Mål længden, og plot den ind i programmet. Tag derefter syv målinger ved at flytte mikrofonen lidt rundt om lyttepositionen. Brug et gulvstativ til mikrofonen, det gør det meget nemmere.

Fantastisk lyd

Når alt er blevet justeret, afsløres en endnu renere lyd. Den faktiske tonale balance har ikke ændret sig, og man kan stadig genkende højttalerne. Nogle andre rumkorrektionssystemer gør en masse ting ved lyden, som f.eks. at gøre diskanten mere fremtrædende, detaljerne klarere, men bassen mere blodfattig. Det er ikke tilfældet her.

Toppene sænkes, mens hullerne udfyldes. Tonestrukturen forbliver den samme, det er bare det, at komponenterne i lydbilledet er meget bedre adskilt fra hinanden!

Vær opmærksom på, at et basproblem i rummet ikke forsvinder med rumkorrektion. Det er derfor vigtigt at finde en god placering af subwooferen, før man korrigerer, ellers mister man energi i vigtige områder. For eksempel troede jeg, at hjørneplaceringen i vores rum var optimal, men det viste sig, at den udfasede omkring 30 Hz. Et vigtigt frekvensområde for fundamentet i bassen.

Et godt tip er at bruge SubZone-appen til iOS og Android til at finde ud af, hvor subwooferen skal placeres.

Konklusion

Neumann KH 150 er en rigtig god studiemonitor. Den afslører detaljerne i musikken på en krystalklar måde, men uden at lyde kedelig. Som sådan inviterer den hi-fi-entusiaster til at elske deres musik gennem et par af disse.

Mellemtonen er virkelig vidunderlig, og diskanten er en naturlig del af lyden. Bassen er dyb, om end ikke den mest kraftfulde. Der er grænser for, hvad et par små højttalere kan gøre.

Med KH 750 DSP-subwooferen lyder det endnu større og dybere, og rumkorrektionen renser lydbilledet for alle unoder. Det er et møjsommeligt arbejde, men det er det hele værd i sidste ende.

Dette er et meget imponerende højttalersystem, hvor nogle blot vil savne endnu mere punch.